Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Ikke den afslutning vi havde håbet på!

Fra holderlederen for det danske ungdomslandshold, Tavs Bjerre fra Skanderborg, har skak.dk modtaget en afsluttende rapport fra Hold-EM i Polen, hvor vi desværre sluttede af med 2 nederlag i de to sidste runder.

 

I femte runde mødte vi Polen I, et hold med samme ratingsnit som os. Matchen kunne være gået begge veje, men endte 2-2, et udmærket resultat.

 

Den udsatte fodboldturnering blev spillet mandag aften. Vi behøver ikke at gå i detaljer, men kan blot konstatere at den ikke blev forventede triumf for os.

 

I sjette runde gik det helt galt! Vi mødte Tyrkiet, som vi burde kunne spille lige op med, og efter åbningen så det også fint ud, men så satte vi det ene parti efter det andet over styr og endte med at tabe 0-4. Ikke rart!

 

I syvende runde skulle vi så forsøge at rette lidt op på det mod Slovakiet II, men det gik heller ikke. Med et nederlag på 1½-2½ endte vi på en skuffende 16. plads.

 

 

Det danske landshold inden starten på sidste runde. Foto: Tavs Bjerre

 

Det er klart at vi ikke kan være tilfredse med resultatet. Men vi ved af bitter erfaring at det er svært til de internationale stævner, vi sætter altid rating til, men det er o.k., de er godt givet ud, det er en investering i fremtiden. Skak bliver aldrig et rigtig holdspil, men der er alligevel noget særligt ved at være af sted som hold. Drengene har arbejdet godt både med forberedelserne og under partierne, der kom bare for mange fejl denne gang. Og så har de hygget sig sammen. Den slags oplevelser er vigtig inspiration for det daglige arbejde.

 

I toppen sluttede Tyskland af med 4-0 over Tyrkiet, mens Serbien vandt 3½-½ over Polen IV. De to hold sluttede med samme antal matchpoint, men Tyskland havde bedst korrektion.

 

Slutstilling:

1. Tyskland 11 matchpoint, 20 brætpoint

2. Serbien 11 matchpoint, 19 brætpoint

3. Kroatien 10 matchpoint, 15 brætpoint

16. Danmark 6 matchpoint, 14 brætpoint

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.eytcc2017.pl/en/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort nyt fra uge 33

Fremover vil nyhedsredaktionen på skak.dk samle op på korte nyheder fra den forgangne uge. Det vil normalvis være nyheder, som ikke har fået en særskilt nyhed på skak.dk i løbet af ugen, eller hvor vi kun har skrevet om turneringen inden den startede.  Fælles vil være, at det er korte nyheder, som vi vurderer kunne have interesse for læsere af skak.dk. "Kort nyt" vil være at finde på skak.dk enten søndag aften eller i løbet af mandagen - hver uge. 

 

IM Mikkel Antonsen sluttede på 50% i Manhems Schackveckas GM gruppe, hvilket var omkring forventet score. I forlængelse deltog Mikkel i Göteborg Open, hvor han i et felt på 57 deltagere endte som nummer 3 med 6/9. Link til turneringerne: HER 

 

I Open de Sants, Barcelona der startede den 18. august, har Danmark seks spillere med. Det er Tim Jaksland, Jan Nordenbæk, Lars Laustsen, Carsten Erlandsen, Lars Kjøller Nilsson og FU-medlem Peter Willer Svendsen. Deres resultater kan følges: HER  - Link til turneringens hjemmeside: HER

 

IM Mads Hansen og IM Bjørn Møller Ochsner deltog i "V. Korchnoi Memorial" i St. Petersburg, men trak sig ud af turneringen efter 2. runde efter en håbløs turneringslederafgørelse som Bjørn har beskrevet på Facebook:  "Mads lod sin tid løbe ud i træk 41 - i en total gevinststilling - da det engelske reglement gav 30 minutter ekstra ved træk 40. De ekstra 30 minutter fandtes dog ikke i den russiske udgave, og så havde Mads tabt på tid. Nogle timers diskussion med diverse officials endte ud i, at de indrømmede at fejlen var deres, ooog... stadig dømte Mads til tab. Only in Russia.."

 

Skanderborg Skakklub arrangerede i weekenden "Rema 1000 Sommer EMT", som havde deltagelse af 44 spillere. En fremgang på 14 deltagere i forhold til sidste år. Vinder af den øverste gruppe blev trekløveret IM Igor Teplyi, Viktor Haarmark Nielsen og Rasmus Thøgersen. Med resultatet kom Viktor Haarmark Nielsen over 2300 i elo, og bliver dermed FM! Link til resultater fra turneringen: HER

 

 

De tre vindere i Skanderborg. Fra venstre: IM Igor Teplyi, Rasmus Thøgersen og (FM) Viktor Haarmark Nielsen. Foto: Kell Hansen

 

Midtvejsrapport fra Ungdoms-EM

Fra holdleder Tavs Bjerre, har skak.dk modtaget et midtvejsrapport fra Ungdoms-EM for hold der spilles i den polske by Rymanów Zdrój:

 

Efter to forrygende 3½-½ sejre i træk de seneste runder (mod Polen 2 og England) er Danmark igen fremme hvor det er sjovt, og vi har tanket selvtillid til at nå endnu højere de kommende runder. Og så har vi næsten glemt at det begyndte knap så godt, først med 2-2 mod Polen 4 og dernæst et forsmædeligt nederlag til Israel, som dog har spillet rigtig godt og er med fremme.

 

Det går godt for det danske hold ved Ungdoms-EM. Fra venstre: Holdleder Tavs Bjerre, FM Jonas Bjerre, FM Mikkel Manosri Jacobsen, IM Jesper Søndergaard Thybo og IM Martin Percivaldi. 

 

I femte runde mandag kl. 15 gælder det så Polen I, et stærkt hold, men det er vi også! Her er opgørene:   

IM Jesper Sondergaard Thybo (2464) - FM Janik Igor Janik (2420)
IM Martin Percivaldi (2407) - Kamil Nowak (2318) 
FM Jonas Bjerre (2357) - Szymon Gumularz (2342) 
FM Mkkel Manosri Jacobsen (2219) - FM Jakub Kosakowski (2363) 

 

Efter et par dage med strålende sol og 30 grader (endelig lidt sommer!), er vejret slået helt om, og temperaturen er halveret. Et voldsomt tordenvejr lørdag betød at fodboldturneringen blev aflyst, der havde vi ellers regnet med et godt resultat.

 

I toppen har Tyskland uden at virke helt overbevisende lagt sig i spidsen med en sejr på 3½-½ over Kroatien. Tyskland har trukket sig sejrrigt ud af en del partier efter tvivlsomme stillinger. Det er ikke kun i fodbold at Tyskland altid vinder til sidst!

 

Stillingen efter 4 af 7 runder:

1. Tyskland 7 matchpoint.

2. Moldova 6 mp.

3. Serbien 6 mp.

8. Danmark 5 mp.

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.eytcc2017.pl/en/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svensk Europamester ved Senior EM

Svenske IM Nils-Gustaf Renman slog i sidste runde ved Senior EM vores egen Jens Kølbæk og blev dermed Europamester i 65+ klassen. Havde Kølbæk vundet i sidste runde, var han endt som nummer to i gruppen, men på samme pointtal som vinderen, hvilket ville have udløst IM-titlen. Nils-Gustaf Renmans sejr tæller som en GM-norm over 9 partier.

 

koelbaek

Jens Kølbæk – med helt fremme ved Senior EM. Foto Thomas Vestergård


Slutstillingen:
1. IM Nils-Gustaf Renman, Sverige, 7½ point af 9
2. GM Tamaz Giorgadze, Georgien, 7 point
3. GM Evgeni Vasiukov, Rusland, 6½ point
---
9. Jens Kølbæk, Danmark, 6 point
37. Jan Bauner, Danmark, 4½ point
51. John Zachariassen, Danmark, 3½ point.

 

66 deltagere.


65+ gruppen var i år ikke kønsopdelt, hvorfor Jens Kølbæk fik lejlighed til at møde den tidligere kvindelige verdensmester og verdens første kvindelige stormester, Nona Gaprindashvili fra Georgien, i næstsidste runde.



Nona Gaprindashvili var verdensmester fra 1962 til 1978, hvor hun også blev den første kvinde til at opfylde kravene til stormestertitlen.


I 50+ gruppen hos mændene vandt GM Karen Movsziszian fra Armenien med 7 af 9 og hos kvinderne i 50+ klassen vandt WGM Galina Strutinskaia fra Rusland også med 7 af 9. Der var ingen danskere i FIDE-regi med i 50+ klasserne, men IM John Rødgaard, der repræsenterer Færøerne, blev nummer 13 med 5 af 9 hos herrerne.


Terrorangrebet i Barcelona den 17. august påvirkede naturligvis også Senior EM. Inden 7. runde blev der holdt et minuts stilhed til minde om ofrene for tragedien.


Hjemmeside: eschess2017.com

 

Aronian vandt i Saint Louis

Levon Aronian blev en sikker samlet vinder af Saint Louis Rapid & Blitz med tre points forspring til Nakamura og Karjakin. Karjakin var placeret i den nederste halvdel efter hurtigskakpartierne; men i lyn kom han stærkt tilbage og vandt lynafdelingen med 13½ point, 1 point foran Aronian. 

 

Garry Kasparov var stadig noget rusten på den første dag i lynturneringen, 3½ af 9 blev det til. Men på den sidste dag var Kasparov næsten blevet sit gamle jeg, og med 5½ af 9 mod verdenstoppen blev turneringen reddet for Kasparov, der samlet blev nummer otte. I lyn slog Kasparov bl.a. Hikaru Nakamura. Det bliver spændende at se, om den gode indsats den sidste dag giver Kasparov mod på flere turneringer.


Samlet slutstillingen:
1. GM Levon Aronian (2799), Armenien, 24½ point
2.-3. GM Hikaru Nakamura (2792), USA, 21½ point
2.-3. GM Sergey Karjakin (2773), Rusland, 21½ point
4. GM Ian Nepomniachtchi (2751), Rusland, 20 point
5.-7. GM Fabiano Caruana (2807), USA, 16½ point
5.-7. GM Lenier Dominguez (2796), Cuba, 16½ point
5.-7. GM Le Quang Liem (2747), Vietnam, 16½ point
8. GM Garry Kasparov (2812), Rusland, 16 point
9. GM Viswanathan Anand (2783), Indien, 14 point
10. GM David Navara (2727), Tjekkiet, 13 point

 

aronian kasparov
Aronian og Kasparov spillede remis i lynpartiet den sidste dag. Foto fra den officielle hjemmeside.


Her et fint lynparti af Kasparov fra sidste dag.



Saint Louis Rapid & Blitz: grandchesstour.org/2017-grand-chess-tour/stlrb

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media