Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Samarbejde om NM i Skoleskak

Dansk Skoleskak og Dansk Skak Union har aftalt, at kvalifikationen til NM i Skoleskak under Nordisk Skakforbund fremover arrangeres af Dansk Skak Union. I praksis vil pladserne til NM blive besat i forbindelse med DSUs Ungdoms DM.

 

Allerede fra DM-stævnet i Skanderborg til oktober er der kvalifikation til NM i Skoleskak på spil - det gælder såvel i den åbne række som til Pige NM. 

 

dss dsu_samarbejde

Simon Ehrenreich - et godt bud på en deltager til NM i Skoleskak. Foto: Thomas Vestergård

 

Med hensyn til NM for Skolehold taler Dansk Skoleskak og Dansk Skak Union stadig sammen om at finde den bedste løsning for udtagelse. Det er en del af aftalen, at DSU overtager værtskabet, når det er Danmarks tur til at afvikle NM for Skolehold, det bliver i år 2020.

 

Se mere om Ungdoms DM: HER 

 

Dansk Skoleskaks omtale af aftalen: skoleskak.dk/2017/09/03/nyt-om-nordisk-mesterskab/

Ungdoms EM i Rumænien

16 spillere repræsenterer Danmark ved Europamesterskaberne for ungdom der spilles i Constanta, der er et stort turistområde ved Sortehavet.

 

Udrejsen har været lettere kaotisk, hvor et fly til Constanta blev aflyst på grund af drilske vindforhold i Constanta. Spillere der ankom til Bukarest måtte også på grund af en arrangørfejl vendte flere timer på at blive kørt de sidste 250 km. fra hovedstaden til hotelkomplekset Phonica Luxury Hotel, som er vores base de kommende 11 dage. Det betød af de sidste danske spillere først ankom kl. 03:00, og enkelte desværre også uden kufferter. 

 

Forholdene er i top på hotellet med store lyse værelser med udsigt over Sortehavet, og maden hører også til i den bedre ende i forhold til disse stævner generelt. Eneste lille minus er, at spillestedet er knap 10 km. fra hotellet, og at vi derfor skal med en arrangørbus, som allerede afgår en time før spilstart.

 

Turneringen starter senere i dag tirsdag den 5. september kl 15:00. De danske spillere er med seedninger i parentes: 

 

U08: (19) Vitus Bondo Medhus, Evans og (31) Andreas Phillip Hansen, Nørrebro 
U10: (76) John Christopher Christensen, Silkeborg 
U12: (38) Casper Liu, BMS, (82) Simon Ehrenreich, SK1968, (90) Hannibal Valeur Jaques, Nørrebro, (92) Rasmus Emil Ryder Tønnesen, Køge
U14: (5) FM Jonas Bjerre, Skanderborg, (81) Sander Stage Steffensen, BMS (92) Adesh Easan, Fredericia, (43) Nienke van den Brink, GSF Caissa
U16: (33) FM Filip Boe Olsen, Nordre, (59) Nicolai Kistrup, BMS (66) Thomas Søndergaard Thybo, Skive og (32) Ellen Fredericia Nilssen, Øbro
U18: (6) IM Jesper Søndergaard Thybo, Jetsmark

 

 

Spillestedet med plads til de 1150 spillere er Mamaia Expozitional Center. Foto: ecuyouth2017.ro

 

Det bliver især spændende om FM Jonas Bjerre fra Skanderborg kan gentage succesen fra sidste år, hvor han i Prag fik bronze. Jonas er rykket op i U14, men er alligevel seedet som nummer 5 i et meget tæt felt med 14 spillere over 2300 i rating. Også IM Jesper Søndergaard Thybo, seedet som nummer 6, har en rigtig god mulighed for at få medalje. Det bliver dagsformen der bliver afgørende!   


Delegationsleder for den samlede danske gruppe der består af 36 personer er ungdomslandstræner FM Mads Boe. FM Tobias Rostgaard fra BMS er med som træner på turen, og vi håber at kunne gennemgå alle de 144 partier, som danskerne skal spille i turneringen. 

 

Program for turneringen:  

Tirsdag den 5. september kl. 15:00: 1. runde
Onsdag den 6. september kl. 15:00: 2. runde
Torsdag den 7. september kl. 15:00: 3. runde
Fredag den 8. september kl. 15:00: 4. runde
Lørdag den 9. september kl. 15:00: 5. runde
Søndag den 10. september kl. 15:00: Fridag
Mandag den 11. september kl. 15:00: 6. runde
Tirsdag den 12. september kl. 15:00: 7. runde
Onsdag den 13. september kl. 15:00: 8. runde
Torsdag den 14. september kl. 13:00: 9. runde 

 

I alt deltager der 1153 spillere i turneringen fordelt på åben række/pigerække:

U08: 108/51 deltagere

U10: 148/94 deltagere

U12: 138/98 deltagere

U14: 125/82 deltagere

U16: 98/74 deltagere

U18: 85/52 deltagere 

 

Arrangørerne lover dagligt at bringe 10 partier fra hver gruppe. I alt 120 partier. Link til live bliver offentliggjort på deres hjemmeside lige inden starten på 1. runde.

 

Link til hjemmesiden for EM: https://ecuyouth2017.ro/

 

Link til resultater fra Chess-Results: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Weekendturnering i Holbæk

I næste weekend fra fredag den 8. september til søndag den 10. september er Holbæk Skakklub vært ved weekendturneringen Holbæk Løvfald og Holbæk Lille Løvfald. Holbæk Løvfald har allerede 50 deltagere med IM Thorbjørn Bromann som favorit, og der er oprettet en venteliste til denne turnering. 

 

I forbindelse med weekendturneringen Holbæk Løvfald introduceres Holbæk Lille Løvfald. Formålet med denne turnering er at introducere nye skakspillere - begyndere - til skak og på den måde forhåbentligt skaffe nye medlemmer til Holbæk Skaklub. Der er kortere betænkningstid i Holbæk Lille Løvfald, da den kun spilles lørdag og søndag med 3 runder hver dag. Deltagerne må i denne turnering højst have et ratingtal på 1300, og der betales i Lille Løvfald kun halvt indskud. 

 

Formand Ove Frank Hansen fortæller til skak.dk at tilmeldingen til denne turnering stadig er åben, og at man meget gerne vil have mange flere tilmeldinger end de allerede 16 tilmeldinger på nuværende tidspunkt.  

 

 

Holbæk Skakklub er en intiativrig klub. Her sommerturnering for skoleskakspillere. Foto: Ove Frank Hansen

 

Link til invitation og tilmelding: HER

 

Link til Holbæk Skakklubs nyoprettede Facebook-side: HER

 

Link til hjemmesiden for Holbæk Skakklub: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forlig i Udlændingesagen

DSU fjerner udlændingebegrænsningen i Divisionsturneringen.

 

På weekendens hovedbestyrelsesmøde blev bl.a. retssagen om udlændingebegrænsningen behandlet. Selve behandlingen skete uden for referat, men konklusionen skal naturligvis ud til medlemmerne.

FU redegjorde udførligt for hvor ressourcekrævende en fortsættelse af sagen ville være for Unionen, ikke bare økonomisk men også kræfte- og engagementsmæssigt. FU redegjorde endvidere for sin opfattelse af hvorledes udsigterne i sagens videre forløb ville være, herunder at der for begge parter måtte antages at eksistere en vis procesrisiko. FU anbefalede at HB anskuede sagen ud fra disse argumenter.

Efter behandlingen bemyndigede hovedbestyrelsen formanden til at søge et forlig i sagen, og jeg er tilfreds med at en imødekommende sagsøger har medvirket konstruktivt hertil, så Unionen atter kan rette fokus mod andre anliggender.

 

Selve forligsteksten lyder:

Forlig vedrørende § 10 a. og de sidste 2 linjer af § 11 i Reglement for DSU’s holdturneringer.
"DSU ophæver § 10 a. med virkning fra dags dato, Henrik Mølvig betaler DSU’s sagsomkostninger, op til max. 50.000 kr. inklusive moms. Henrik Mølvig betaler egne sagsomkostninger. Jeg bekræfter endvidere at de sidste 2 linjer i § 11 fjernes snarest muligt, samt at de ikke vil blive håndhævet indtil fjernelsen er effektueret. Når forliget er underskrevet, meddeler parterne retten at sagen er forligt udenretligt, også vedrørende sagsomkostninger."

Dette betyder naturligvis at alle divisionsklubber med det samme skal forholde sig til en ny virkelighed, eller i hvert fald nye muligheder og udfordringer. Jeg håber og tror at alle klubber håndterer situationen med ro og overblik, og bevarer fokus på at vi gerne fortsat skal opfatte divisionsturneringen som vort absolut vigtigste turneringsaktiv.

På Dansk Skak Unions vegne

Poul Jacobsen

 

poul jacobsen2016

DSUs formand Poul Jacobsen ved brættet. Foto Pouelsten Holm Grabow


Kort nyt fra uge 35

Lidt udenfor Nürnberg i Tyskland er Zirndorf Cup netop blevet afholdt med 7 partier på 5 dage. Vinder blev tyske IM Marco Baldauf (2460) med 5½ point og bedre korrektion end IM Christopher Noe (2468), Tyskland, GM Aloyzas Kveinys (2548), Litauen og Mario Linsenmeyer (2105), Tyskland. En håndfuld danskere havde taget turen til Tysklands midte og Michael O. Madsen (2028) blev bedst placerede dansker med 4½ point som nummer 12 blandt de 76 deltagere. Også Martin Rosenkilde Pedersen (2132) og Christopher Pedersen (2124) scorede 4½ point og blev henholdsvis nr. 14 og 22 efter korrektionsberegning.
Hjemmeside: www.zirndorfcup.de

 

MadsenMichael

Michael O. Madsen – bedst placerede dansker i Zirndorf Cup. Foto: http://www.zirndorfcup.de

 

21. Heraklion Chess Open på Kreta har deltagelse af brødrene Oscar og Victor Koch-Müller fra Præstø Skakklub. I første runde var de begge live på chess24 mod stærke titelholdere. Se deres partier HER og følg resultaterne fra turneringen HER.

 

Festugeturneringen i Aarhus afholdes i år den 8. -10. september efter "den svenske model" med fire hurtigskakpartier fredag aften efterfulgt af fire ratede partier med normal betænkningstid lørdag og søndag. I skrivende stund er IM Rasmus Skytte, IM Tobias Bent Christensen og IM Jens Ove Fries Nielsen blandt favoritterne.

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media