Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Runderapport fra runde 8

Det blev til et knebent nederlag på 8½-7½ til de danske vikinger i 8. runde i Rumænien. Samlet set holder vi os dog lige over de 50% inden den sidste og afgørende runde i dag torsdag. Jesper Bondo Medhus der er far til Vitus skriver om runden til skak.dk: 

 

U08: Vitus Bondo Medhus (1417) - Stefan-Adrian Popescu (1180) Rumænien 0-1

Vitus spillede hvid og endte i fremstødsvarianten i fransk. Desværre var modstanderen meget velforberedt og kendte teorien bedre. Det kostede en vigtig centrumbonde, som blev afgørende for partiet.

 

U08: Andreas Cort Hansen (1298) - Berman Noam Ostrovsky (1468) Israel 0-1
Andreas fik en rigtig god start på partiet med flere taktiske muligheder pga. binding af officer. Desværre udnytter Andreas ikke chancen for at vinde materiale, og modstanderen får langsomt vundet terræn og kommer ind i kampen. Det afgørende moment bliver da modstanderen får åbnet c-linjen med to tårne og herefter er der spil til et mål.

 

U10: Karl Boehm (1763) Tyskland - John Christopher Christensen (1427) 0-1
John har spillet sig stærkt tilbage i turneringen efter at jetlaget er forduftet. Med de sorte brikker spillede John Siciliansk og fik nogle meget aktive brikker. Det gav mulighed for at sætte et giftigt angreb ind med dronning + springer til skakmat. Det var fjerde sejr på stribe!

 

 

John Christopher Christensen - Fire sejre i træk. Foto: Mads Boe 

 

U12: Simon Ehrenreich (1699) - Casper Liu (1911) 1-0
Simon spillede London system og efter åbningen stod de to danske spillere helt lige. Casper fik en lille fordel i midtspillet, men ikke mere end at det blev et næsten helt lige slutspil. Her mister Casper en officer efter en alvorlig fejl, som bliver udslagsgivende for partiet.

 

U12: Hannibal Valeur Jaques (1661) - Matias Tuominen (1398) Finland 1-0
Hannibal vandt sin tredje sejr. Se dagens fine angrebssejr her:

 

 

Fint parti af Hannibal Valeur Jaques i U12 - til højre Rasmus Emil Ryder Tønnesen. Foto: Mads Boe

 

U12: Dominik Laux (1874) Tyskland - Rasmus Emil Ryder Tønnesen (1660) 1-0
Rasmus spillede en afvist dronning gambit og opnåede et stærkt centrum. Desværre blev kongen svækket og presset hen på e7, som åbnede op for at modstanderen kunne angribe og vinde kampen.

 

U14: FM Aram Yeritsyan (2264) Rusland - FM Jonas Buhl Bjerre (2348) 0-1
Jonas spillede Najdorf i Siciliansk. Det endte med slutspil med to tårne og springer. Jonas ofrer en bonde på b7 for at få en farlig fribonde i a-linjen, og vinder partiet.

 

U14: Sander Stage-Steffensen (1959) - Frederik Svane (2283) Tyskland 0-1
Sander var meget velforberedt i et Siciliansk parti, hvor han gik uimponeret til opgaven mod den højere ratede halv-dansker. Sander ofrede en officer for at få angreb. Efterfølgende analyser tyder på at ofring af yderligere én officer faktisk kunne have givet gevinst i partiet. I stedet fik Frederik Svane afvist angrebet og udnyttede materialeovervægten.

 

U14: Konstantin Peyrer (2078) Østrig - Adesh Easwaralingam (1904) ½-½
Adesh fik fordel ud af åbningen med sort, men Adesh var generet af hovedpine og skarpt sollys, og valgte at tidligt at tilbyde remis, som østrigeren prompte accepterede.

 

U14w: Magdalena Moerwald (1849) Østrig - Nienke Van Den Brink (1775) ½-½
Nienke spillede igen fransk med slag på e4 og stillede brikkerne bedre end modstanderen, og stod hurtigt med lille fordel. Men efter en masse afbytninger endte partiet remis.

 

U16: Shane Melaugh (2007) Irland - FM Filip Boe Olsen (2279) 0-1
Ireren spillede London system og fik lille fordel i åbningen. Midtspillet blev taktisk og her spillede Filip sig godt ind i kampen. Slutspillet endte med at Filip havde en meget stærk springer, som kørte modstanderens svage løber i sænk.

 

U16: Nicolai Kistrup (2122) - Evel Karalic (1720) Bosnien ½-½
Nicolai spillede igen en rigtig lang kamp, som endte remis. Partiet er ikke gennemgået endnu ved redaktionens deadline.

 

U16: Adrian Galiana Fernandez (2207) Spanien - Thomas S. Thybo (2049) ½-½
Thomas spillede en Caro Kann mod en spanier med højere rating. De kom omtrent lige ud åbningen. Spanieren fik langsomt et lille overtag i midtspillet, men Thomas lukkede flot kampen ned og lykkedes med at holde remis.

 

U16w: Ana Ines Teixeira Da Silva (1822) Portugal-Ellen Fredericia Nilssen (1977) 1-0
Ellen spillede en meget lang teorivariant i fransk, hvor man ofrer en kvalitet, men fulgte ikke op med Lc5, som var det bedste træk, og tabte hurtigt.

 

U18: IM Haik M. Martirosyan (2570) Armenien-IM Jesper Søndergaard Thybo (2466) ½-½
Jesper spillede med de sorte brikker semi-tarrasch, hvor hvid stod lidt bedre efter åbningen. I midtspillet overvurderer hvis en springers betydning på d6, så da Jesper bryder op med f6 står han bedre. Da de tog remis stod Jesper fortsat en anelse bedre end modstanderen. Formentlig en klog beslutning eftersom Jesper har 1. pladsen med bedste korrektion forud for den afgørende runde 9.

 

 

Link til resultater for de danske spillere: HER

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ecuyouth2017.ro/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store medaljehåb ved Ungdoms EM!

Inden sidste runde ved "European Youth Chess Championship" i Constanta i Rumænien, har Danmark mulighed for at få hele to medaljer. Sidste år i Prag fik Jonas Bjerre en flot bronzemedalje, men ellers skal vi 26 år tilbage for at finde en dansk medaljetager ved et stort internationalt ungdomsstævne. Det var i 1991, hvor danmarks stærkeste skakspiller Peter Heine Nielsen også fik bronze.

 

Men flasker resultaterne sig i sidste runde, er der da bestemt mulighed for at Danmark denne gang kan få metal af en endnu højere karat. Jonas møder med hvid i sidste runde hollænderen Eelke De Boer (2233) på bræt 2. En sejr i dette parti vil som minimum give Jonas en sølvmedalje, da Henderson og Remizov møder hinanden. Bliver deres parti remis kan det sågar blive til en guldmedalje!

 

 

FM Jonas Bjerre - stor medaljechance ved Ungdoms EM. Foto: Fra turneringens hjemmeside

 

Stillingen i U14 inden sidste runde:

1. Eelke De Boer, Holland - 6½ point (korrektion 38½)

2. Lance De La Fuente Henderson, Spanien - 6½ point (korrektion 37)

3. FM Jonas Bjerre, Danmark - 6½ point (korrektion 36)

4. Yaroslav Remizov, Rusland - 6½ point (korrektion 35½)

5. Aram Yeritsyan, Rusland -  6 point (korrektion 37½)

 

6 spillere har samme pointtal i U18, men Jesper har et korrektionspoint mere end den nærmeste forfølger. Jesper har hvid i det afgørende parti mod IM Mineha Costachi, Rumænien (2418). Remis må række til en medalje, da alle 6 spillere med 6 point er parret mod hinanden, mens en sejr bør give en guldmedalje! 

 

 

IM Jesper Søndergaard Thybo - stor medaljechance ved Ungdoms EM. Foto: Fra turneringens hjemmeside

 

Stillingen i U18 inden sidste runde:

1. IM Jesper Søndergaard Thybo, Danmark - 6 point (korrektion 37½)

2. GM Bogdan-Daniel Deac, Rumænien - 6 point (korrektion 36½)

3. IM Haik M. Martirosyan, Armenien - 6 point (korrektion 36)

4. IM Leon Livaic, Kroatien - 6 point (korrektion 34½)

5. IM Jadranko Plenca, Rumænien - 6 point (korrektion 32½)

6. IM Mineha Costachi, Rumænien - 6 point (korrektion 31)

7. IM Miguel Ruiz Santos, Spanien - 5½ point (korrektion 35½)

 

Følg de to danske spilleres kamp for medaljer live på Chess24 fra kl. 12:00 dansk tid: HER 

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ecuyouth2017.ro/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gode danske resultater i Rumænien!

Det begynder at blive spændende ved Ungdoms EM i Rumænien. Både IM Jesper Søndergaard Thybo og FM Jonas Bjerre har realistiske muligheder for medaljer. Med scoren 5/6 er de begge med helt fremme på en delt 1. plads (!)  med tre runder tilbage i turneringen. Stemningen i den danske lejr er rigtig god, da vores 5 spillere i U10 + U12 alle har vundet deres partier de seneste to dage! FM Tobias Rostgaard, der er med på turen til at hjælpe med forberedelser og partigennemgang efter runden, har skrevet referat fra "6. rundes match", som gav os en lille sejr på 8½-7½: 

 

U08: Vitus Bondo Medhus (1417) - Samet Akbay (1679) Tyrkiet 0-1 

Vitus spillede hvid i fremstødsvarianten i fransk. Han ofrede en bonde på b2 for aktivt spil, hvilket gav pote i form af en kvalitet. Det lignede en gevinststilling til hvid, men modstanderen begyndte så småt at få kompensation for kvaliteten i form af en stærk hvidfeltet løber, og et par farlige bønder på dronningefløjen. Desværre for Vitus fandt han ikke den rigtige måde at stoppe sorts modspil på, og til sidst måtte han ned.


U08: Andreas Cort Hansen (1298) - Burak Vyacheslav, Hviderusland 0-1 

Andreas en fik en kompliceret men god stilling ud af åbningen, - firebondevarianten i kongeindisk i forhånden. Desværre kendte Andreas ikke planerne, med e3 og b4 for at bryde sorts centrum op, og kom hurtigt under pres pga. sorts terrænovervægt. Andreas måtte ned, men kæmpede godt, mod en stærk modstander.


U10: John Christopher Christensen (1427) - Robert Prieb (1742) Tyskland 1-0  

John blev sat under pres af en talentfuld spiller fra tyskland, som spillede Johns egen åbning, Najdorf. Sort havde overhånden i det meste af partiet, men hvid fik klogt byttet brikkerne af, og til sidst endte stillingen i et bondeslutspil, hvor John viste god teknik og vandt pga. sin fjerne fribonde.


U10: Casper Liu (1911) - Kristaps Zass (1328) Letland 1-0 

Casper satte hurtigt sin modstander under pres og vandt en bonde. Modstanderen kom ud af åbningen med skindet på næsen, men da brikkerne blev byttet havde Casper stadig sin bonde, og fik et klart bedre tårnslutspil. På trods af lidt slinger i gevinstførelsen (Casper kom til at lave trækgentagelse 3 gange) vandt Casper til sidst da modstanderen heldigvis ikke krævede remis.


U12: Simon Ehrenreich (1699) - Shazil Shehzad (1845) Norge 1-0

Simon var den sidste dansker der var færdig. Han var så sent færdig, at far Michael blev nervøs og kørte til spillestedet med bussen for at hente ham. Somon var dog lige blevet færdig (flot spillet slutspil) så far og søn må have kørt forbi hinanden i hver sin bus! 


U12: Hannibal Valeur Jaques (1661) - Jack Mizzi (1508) Moldavien 1-0 

Hannibal mødte berlinforsvaret igen, og efter åbningen var stillingen ca. lige. Herfra spillede Hannibal et fint parti med gode taktiske pointer, og vandt uden de store problemer.


U12: Rasmus Emil Ryder Tønnesen (1660) - Matias Tuominen (1398) Finland 1-0  

Rasmus spillede afbytningsvarianten mod fransk og kom hurtigt til at stå godt, da sort satte sin springer på h5, hvor den blev fanget med g4. En officer oppe kørte Rasmus sin modstander over, og satte mat i et flot angreb. Se partiet her:

 

 

 

Meget tilfredse unge spillere, der i U10 og U12 har scoret 10/10 de seneste to runder! Foto: Mads Boe


U14: FM Jonas Buhl Bjerre (2348) - FM Matheo Zazhary (2325) Frankrig 1-0 

Jonas havde sort i en Najdorf, og stillingen var i balance indtil omkring træk 40, hvor sort fik en positionelt bedre stilling med en god springer mod dårlig løber. I en dårlig stilling forsøgte modstanderen at skabe noget modspil mod sorts konge, men dette gav bagslag, og Jonas satte ham mat midt på brættet.


U14: Sander Stage-Steffensen (1959) - CM Marek ½-½ 

Sander kom ud i en Taimanov med hvid, og efter passivt spil fra sort, fik han en stilling med gode muligheder for fordel. I et bedre slutspil valgte Sander at tage imod modstanderens remis tilbud, da han var lidt presset på tiden, - ærgerligt da det ellers lugtede af en sejr til hvid.


U14: Adesh Easwaralingam (1904) - Ludvig Carlsson (2154) Sverige 0-1  

Adesh spillede modern/pirc og hans modstander valgte ”hovedvarianten” med f4 i træk 4. Adesh fik ikke tidligt nok gang i sit modspil, og da hvid pludselig ofrede sin løber på f7, havde sort ikke noget godt forsvar, og tabte.

 

U14w: Nienke Van Den Brink (1775) - Nevena Djordjevic (1574) Serbien 0-1 

Nienke havde sort i en Hollandsk og fik en god stilling. Desværre brugte hun for meget tid, hvilket er hendes måske største svaghed, og det kostede et nederlag.

 

U16: FM Filip Boe Olsen (2279) - Denis Sakulo (2061) Rusland 1-0

Filip havde en svær modstander, der allerede var oppe med 80 elopoint inden partiet. Det hjælper heller ikke at Filip er blevet syg hernede med en slem forkølelelse. Partiet var længe meget lige i en slaver, men pludselig lavede modstanderen en fejl og tabte en meget vigtig bonde, for kort tid efter at måtte opgive på grund af kombinerede matter. 


U16: Nicolai Kistrup (2122) - Sylianos Petrakis (1829) Grækenland 0-1 

Nicolai var sidste mand i hele spillesalen til at blive færdig (udover modstanderen). Ligesom Nienke har Nicolai det også med at komme i tidsnød, og han måtte desværre ned.


U16: Thomas Søndergaard Thybo (2049) - FM Nisim Liaguev (2292) Israel 0-1 

Det er en meget stærk turnering Thomas får spillet hernede, da det i dagens runde var den 4. spiller på omkring 2300 i rating. Vi har endnu ikke nået at se partiet, men Thomas var ikke tilfreds med nederlaget. 


U16w: Ellen Fredericia Nilssen (1977) - WFM Anna Afonasieva (2263) Rusland 0-1 

Ellen kom hurtigt til at stå dårligt ud af åbningen med sort. 6.Da5 så upræcist ud, - herefter fik hvid et stærk centrum, og sort brikker kom aldrig rigtig med i spillet, så Ellen måtte ned.


U18: IM Jesper Søndergaard Thybo (2466) - Georgios-Alexandro Kouskoutis (2314) Grækenland 1-0 

Jesper mødte en ubesejret græker, som havde slået 3 spillere seedet i top 10 før runden, så en svær lodtrækning. Efter en åbning, hvor hvid ikke fik det store, fik han overtaget i midtspillet, og da der blev afviklet til et ’løberpar mod springerpar’ slutspil viste Jesper at løberne var langt stærkere og vandt sikkert.

  

 

Samlet set er der blevet skrabet 48,5 point sammen ud af 96 mulige, så lige akkurat over 50 %.

 

I 7. runde der spilles i da tirsdag kl. 15:00 (14:00 dansk tid) spiller FM Jonas Bjerre på bræt 1 mod den næsthøjest ratede spillere i gruppen Lance De La Fuente Lance Henderson (2408) fra Spanien mens IM Jesper Søndergaard Thybo spiller på bræt 2 mod kroaten IM Leon Livaic (2461). 

 

 

To stærke brødre: Thomas og Jesper Søndergaard Thybo. Foto: Anne Bjerre 

 

Resterende program: 

Tirsdag den 12. september kl. 15:00: 7. runde
Onsdag den 13. september kl. 15:00: 8. runde
Torsdag den 14. september kl. 13:00: 9. runde

 

Link til danske resultater fra Chess-results: HER

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ecuyouth2017.ro/ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To spillere kæmper om medaljer

Efter 7. runder har vi to spillere, der har mulighed for at få medaljer ved Ungdoms EM. Det er IM Jesper Søndergaard Thybo, der med 5½/7 meget flot indtager førstepladsen i U18. Jonas Bjerre har samme score i U14 som ubesejret gennem turneringen, men med dårlige korrektion er han på en nuværende 7. plads. Det bliver meget spændende at følge, om de to talenter kan holde hele vejen hjem......! 

 

Som delegationsleder for det danske hold, er det en fornøjelse at de medejsense forældre giver en hånd med i forhold til de praktiske ting på turen. Vi har en fotograf, en fysisk træner der sørger for at vi dagligt får en aftenløbetur på stranden med et efterfølgende havbad, og endelig har vi nogle forældre som har påtaget sig at aflaste delegationslederen i forbindelse med de daglige referater. I dag er det således (igen) Sven Christensen der er far til John og formand i Chess House i Aarhus der skriver om dagens runde: 

 

U08: Vitus Bondo Medhus (1417) - Giorgi Giorgadze (urated) Georgien 0-1 

Vitus havde sort og åbningen var fransk. Vitus kom godt ud af åbningen og stod rigtig godt med fuld kontrol over centrum. Modstanderen tilbød remis mange gange, men Vitus valgte hver gang at afslå. Efter et par officersafbytninger får modstanderen desværre et par fribønder og Vitus vælger at opgive.


U08: Andreas Cort Hansen (1298) - Andrei Ungureanu (Urated) Rumænien 1-0 

Andreas havde sort og spillede for første gang Nimzoindisk. Efter en fornuftig afbytning af en dårlig løber for modstanderens superløber gik partiet i den rigtige retning og tilsidst sattemodstanderen en kvalitet i slag og så var det tid at give op for modstanderen.


U10: John Christopher Christensen (1427) - Marko Milanovic (1594) Serbien 1-0 

John havde sort og spillede siciliansk. Modstanderen spillede en overraskende variant ogvandten del terræn. men John slog tilbage og vandt en bonde og senere en officer. Efter et langt slutspil var sejren i hus.


U12: Casper Liu (1911) - Daniel Dwyer (1775) Irland ½-½

Casper fik "to tynde for en tyk" ud af åbningen, og det lignede en formsag at køre partiet hjem. Desværre valgte han at vinde yderligere materiale, så han førte med en springer, men bagsiden var at Casper tabte alle sine bønder, så han ikke længere kunne vinde partiet. 


U12: Simon Ehrenreich (1699) - Mikhail Spizharny (1972) Bulgarien 0-1 

Simon spillede sort og valgte caro-cann mod hans højere ratede modstander. Simon kom til at lave et lille kiks i åbningen, da han glemte at h4 skal besvares med h5 i forbivarianten og derefter gik det jævnt ned af bakke.


U12: Hannibal Valeur Jaques (1661) - Clovis Kien (1509) (MMC)?? 0-1 

Hannibal spillede sort og der blev spillet en svær variant i italiensk. Åbningen gik ikke så godt, og modtanderen fik nogle irriterende springere på d5 og f5. Efter at have været hårdt presset i tidsnøden kæmpede Hannibal stædigt videre, men måtte til sidst give op i træk 49.


U12: Rasmus Emil Ryder Tønnesen (1660) - Charlie P. Metcalfe (1800) England 0-1 

Rasmus var sort og åbningen var dronning Gambit. Efter åbningen var der endt en løber på c8, som desværre var på langtidsparkering. Spillet trak ud. Og Rasmus indledte en heftig jagt på modstanderens dronning. Forsøget kiksede desværre og kostede tre bønder hvorefter spillet var tabt.


U14: FM Jonas Buhl Bjerre (2348) - Lance de La Fuente Henderson (2408) Spanien ½-½

Det blev en italiener mod den stærke spiller fra Spanien. Jonas sod lidt bedre, men efter en masse afbytninger blev der taget remis. Et fornuftigt resultat i forhold til stillingen i turneringen. 


U14: Sander Stage-Steffensen (1959) - Dmitry Minko (2091) Rusland ½-½

Sander stod godt efter åbningen, og havde gevinstchancer, men valgte desværre en forkert plan, så modstanderen fik stabiliseret stillingen. 


U14: Adesh Easwaralingam (1904) - Savo Vujovic (1629) Montenegro 1-0 

Adesh havde hvid og åbningen var fransk. Spillet forløb stille og roligt indtil Adesh lavede et særdeles flot tårnoffer, som betød at modstanderen var magtesløs og spillet var vundet. Se det flotte parti her:

 

 

 

Vi gennemgår partier efter runden dagligt både før og efter vi spiser aftensmad. De sidste vi ikke når i løbet af dagen må udskydes til morgenen dagen efter. Foto: Anne Bjerre


U14w: Nienke Van Den Brink (1775) - Alicja Sloniewska (1344) Polen 1-0 

Nienke havde hvid og spillede hendes nye superåbning b3! Modstanderen kom bedst ud af åbningen og efter et spændende midtspil hvor Nienke ofrede en springer på sorts kongestilling med Sxg7 sptang hun slutspillet over, da modstanderen blev sat mat!


U16: FM Filip Boe Olsen (2279) - FM Ilie Martinovici (2197) Moldavien 0-1

Filip er fortsat syg, men det forhindrede ham ikke i at få en rigtig god stilling i en f3-nimzo. Efter et officersoffer på f5 var stillingen totalt vundet (+10 i computeren) med desværre lavede Filip pludselig et par dårlige træk og så var stillingen i stedet for tabt. 


U16: Nicolai Kistrup (2122) - Danilo Pobor (1947) Montenegro ½-½ 

Nicolai havde hvid og åbningen var dronninggambit. Modstanderen spillede en overraskende vAriant og Nikolai. Stod relativt dårligt efter åbningen. Modstanderen lavede en fejlvurdering i forbindelse med et angreb og Nikolai svarede stærkt igen med at snuppe en bonde med en fiks manøvre. Efter et svært tårnslutspillet valgte parterne at tage remis.


U16: Thomas Søndergaard Thybo (2049) - Panagiotis-Athana Loukopoulos (1959) Grækenland 1-0 

Thomas havde hvid og spillede Kann i siciliansk. Thomas fik lyst til at ofre en kvalitet og stod derefter bedst. Modstanderen kom i tidsnød og overså en smuk taktisk finte, hvorefter han gav op.


U16w: Ellen Fredericia Nilssen (1977) - Briana-Cleopatra Balan (1805) Rumænien 1-0

Ellens parti har vi endnu ikke fået set, men det blev en sikker sejr over en lavererated lokal spiller. 


U18: IM Jesper Søndergaard Thybo (2466) - IM Leon Livaic (2461) Kroatien ½-½

Jesper kom i problemer med sort mod kroaten, men formåede ved opfindsomt spil at skabe så meget aktivitet at modstanderen modtog Jespers remistilbud. 

 

 

 

 

Spillehallen med plads til de 1150 spillere. Der spilles på to etager og særligt på den øverste etage bliver der meget varmt under runden. Foto: Mads Boe

 

Vi har igen i dag både FM Jonas Bjerre og IM Jesper Søndergaard Thybo på live fra kl. 14:00 dansk tid på Chess-24: HER. Jonas skal møde den førende spiller i gruppen, FM Aram Yeritsyan (2264) fra Rusland, der har et halvt point mere end Jonas. Jesper møder den højestratede spiller i gruppen Haik M. Martirosyan (2570) fra Armenien. Vi skal helst undgå nederlag i dag for stadig at være i spil til medaljer. 

 

Link til resultater for de danske spillere: HER

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ecuyouth2017.ro/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort nyt fra uge 36

Festugeturneringen i Aarhus blev i år spillet efter det svenske koncept, hvor en turnering starter med et par runder hurtigskak fredag aften, hvorefter man spiller med normal betænkningstid lørdag og søndag. IM Karsten Rasmussen, Bjarne Light og FM Martin Matthiesen delte sejren og førstepræmien på 2.500 kr. ved at score 5 af 7. Se mere her: www.chesshouse.dk

 

karsten rasmussen2017

IM Karsten Rasmussen – delt vinder af Festugeturneringen. Foto Gert Medom Photo

 

64 spillere deltog i Holbæk Løvfald og Lille Løvfald. Formanden for Holbæk Skakklub Ove Frank Hansen skriver til skak.dk: "Det blev favoritsejr til IM Thorbjørn Bromann ved weekendens turnering. - Men det var på de yderste marginaler, ved at vinde i sidste runde over Peter Thorsbro, så de kom á point 3½, hvor Thorbjørn var et kvart korrektionspoint bedre. Turneringens 8 grupper var ratingmæssigt jævnbyrdige og en fjerdedel af turneringens deltagere var internationale spillere. Den lille Løvfald for spillere op til 1300 i rating blev vundet af 9-årige Noah Wahlgreen fra Nørrebro med maximum 6 point. Det var en god turnering for deltagere og arrangører!" Link til resultater fra turneringen: HER

 

 

 

IM Thorbjørn Bromann vandt i sidste runde over kvindelandstræner Peter Thorsbro, og sikrede sig dermed turneringssejren. Foto: Ove Frank Hansen

 

 

Til højre 11-årige Ingrid Elmer Nielsen-Reefs fra Amager, der vandt præmiegruppen op til 1100 i rating. Foto: Ove Frank Hansen

 

Mikael Rask, der er ny direktør for Dansk Skaksalg, har bedt skak.dk om at bringe følgende: 

Furlaget ApS har ved henvendelse til Dansk Skaksalg gjort opmærksom på, at det af aftale med forlaget fremgår, at bogen, ”Plovjernet” ikke af Dansk Skaksalg må sælges til en pris på under kr. 200 uden forudgående accept fra forlaget. Forlaget har ikke givet accept af en introduktionsrabat, som annonceret i seneste nummer af Skakbladet og har bedt om, at Dansk Skaksalg fastholder den vejledende udsalgspris. Dansk Skaksalg beklager den fejlagtigt annoncerede pris på bogen og skal meddele, at den vejledende udsalgspris på kr. 200 fastholdes.

 

Skak.dk har modtaget en mail fra Dan H. Andersen der er formand for Frederiksberg Skakforening. Han skriver: "Jeg ved ikke om det er interessant for DSUs nyheder, men der er en email scam i gang, hvor man modtager en meget troværdigt udseende mail fra Vince Lee ved et kinesisk domæneregistreringsfirma ved navn TOI om at et firma er begyndt at registrere i vores tilfælde >fsskak< som et domæne i Asien. Man bedes svare inden for en uge om det er ens eget firma. Det er som sagt meget troværdigt og sendt til mig som formand for FS, og jeg var lige ved at svare, men på nettet er der oplysning om mange andre, som har modtaget denne meddelelse, som er en svindel og forsøg på at sælge falske domænenavne." Advarslen er hermed givet videre.  

 

Maxim Konstantinov fra Evans i Vejle er ny Danmarksmester i K-skak 2016. Selvom der stadig mangler et par partier i turneringen, kan Konstantinov ikke indhentes på førstepladsen. Se stillingen: HER.

 

 

Skakforeningen ØBRO vandt den årlige venskabsmatch mod den svenske klub Limhamn. Resultatet blev 21½ - 13½.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media