Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Kort Nyt i uge 50

Denne gang om Natoskak, turneringen i Sitges og Årets Skakspiller.

 

Det 29. Nato Skakmesterskab holdes i år fra den 3. – 9. juni i Lubbock, Texas. Det er første gang USA er vært ved disse skakmesterskaber. Ved sidste mesterskab i Ungarn vandt Danmark sølv som hold og den individuelle titel gik til Alexander Rosenkilde, der dog ikke kan deltage i 2018.

 

rosenkilde2017

Alexander Rosenkilde vandt individuel guldmedalje i 2017. Foto: Thomas Vestergård

 

Holdkaptajn Finn Stuhr skriver til skak.dk: ”Foruden holdet der består af 6 spillere, er det nu mulighed for at Veteraner kan deltage. Så vi opfordre til at der blandt læsere, foruden nogle stærke skakspiller, også er Veteraner (uanset styrke), der har lyst til at deltage.” Kontakt Finn Stuhr på tlf. 25468293 og hør nærmere.


I den internationale turnering i Sitges tæt på Barcelona, er der 26 stormestre til start blandt de 189 spillere. Også de to danskere Jonas Bjerre og Karsten Larsen har fundet vej til Spanien. Følg med her.

 

thybo bjerre_sept2017
Europamestrene Jesper Thybo og Jonas Bjerre ved DSUs reception i Chess House.
Foto Thomas Vestergård


Årets skakspiller. Sidste chance for at nominere Årets Skakspiller er Nytårsaften. Indtil nu er følgende bragt i forslag: Poul Rewitz, Jesper Thybo, Jonas Bjerre, Mads Andersen, Mogens Moe, Jens Ove Fries Nielsen og Filip Boe Olsen. Forslag til Årets Skakspiller 2017 kan sendes på mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller skrives på DSUs debatforum på Facebook med en kort begrundelse.

Skanderborg tilbage i front

Brønshøj og Skanderborg har indtil nu skiftedes til at føre Xtracon-Skakligaen runde for runde. Efter en overbevisende 1 – 7 sejr over Bov er det nu Skanderborgs tur til at toppe landets bedste skakdivision. Brønshøj tabte nemlig med 4½ - 3½ ude mod BMS, der har været en positiv overraskelse i årets turnering. Brønshøj stillede op uden deres normale førstebræt GM Tiger Hillarp Persson, der ellers sammen med IM Mads Hansen fra Skanderborg, var de eneste spillere med maksimumpoint efter de første tre runder. Nu har IM Mads Hansen den ære alene med 4 af 4.

 

Skanderborg havde for første gang i sæsonen GM Rasmus Svane med på holdet. Rasmus er som bekendt dansker, men bor i det nordlige Tyskland og har allerede haft sin debut på det tyske landshold, hvor han ved EM scorede 5½ af 7, hvilket svarede til en ratingpræstation på 2762.

 

rasmus svane2014
GM Rasmus Svane havde sæsondebut for Skanderborg med en sejr på førstebrættet.
Arkivfoto: Thomas Vestergård

Hillerød meldte sig igen ind i topstriden med en sejr over Nordkalotten på 5 – 3. Nordkalotten ligger efter de første fire runder på den ene af de to nedrykningspladser, en dårlig start for de forsvarende sølvvindere.


I Chess House i Aarhus vandt Nordre overraskende stort, 6 – 2, over et afbudsramt SK1968-hold, der undervejs så ud til at få mere ud af stillingerne på brættet.

 

nina dec_2017
WIM Nina Høiberg fra Nordre vandt dagens parti og er ubesejret i denne sæson i Xtracon-Skakligaen med 2 af 3. Hun var ikke med i 3. runde. Foto Thomas Vestergård


I lokalet ved siden af spillede Århus/Skolerne og Jetsmark 4 – 4, hvilket næsten præcis var var den forventede score. Undervejs så det dog ud til, at hjemmeholdet ville trække det længste strå, men de berømte små marginaler var på Jetsmarks side i dag.

 

schou ochsner_dec_2017
IM Uffe Vinther-Schou og Thomas Ochsner fra Århus/Skolerne vandt begge mod Jetsmark.
Foto Thomas Vestergård


4. rundes resultater:
Bov – Skanderborg 1 - 7
BMS – Brønshøj 5 - 3
Hillerød – Nordkalotten 5 - 3
SK1968 – Nordre 2 - 6
Århus/Skolerne – Jetsmark 4 - 4


Stillingen efter 4. runde:
1. Team Nordea Skanderborg, 22 brætpoint, 7 matchpoint
2. Brønshøj, 19½ brætpoint, 4 matchpoint
3. BMS, 18 brætpoint, 7 matchpoint
...
4. Nordre, 16½ brætpoint, 5 matchpoint
5. Hillerød, 16 brætpoint, 4 matchpoint
6. Jetsmark, 15½ brætpoint, 5 matchpoint
7. Århus/Skolerne, 14½ brætpoint, 2 matchpoint
8. SK1968, 13½ brætpoint, 2 matchpoint
...
9. Nordkalotten, 12½ brætpoint, 2 matchpoint
10. Bov, 12 brætpoint, 2 matchpoint


I 1. division gruppe 1 udbyggede Team XtraCon Køge deres føring ved at slå Bornholm 1½ - 6½ på udebane. I 1. division gruppe 2 overtog Evans førstepladsen efter at have sendt Haderslev hjem med kun ½ point.

 

Se enkeltresultater, stillinger med mere på holdskak.skak.dk

 

European Individual Blitz Chess Championship 2017

Fra fredag den 15. december til søndag den 17. december afholdes EM i lyn- og hurtigskak i Katowice i Polen. På nuværende tidspunkt er der 1262 deltagere (!) tilmeldt turneringen der spilles i den kæmpe hal "Spodek Sport and Entertainment Centre" midt i centrum. 

 

 

Spodek Katowice blev bygget i 1971 og har plads till 11500 tilskuere. 

 

Turneringen er meget stærkt besat med over 200 titelholdere, heraf har de 67 spillere over 2500 i rating. I toppen ses GM Zaven Andriasian (2755), GM Radosław Wojtaszek (2718), GM David Navara (2712), GM Ruslan Ponomariov (2711), GM Luke J. McShane (2702) og GM Jan-Krzysztof Duda (2682)

 

Europamesterskabet i lyn spilles med 11 dobbeltrunder om fredagen med start kl. 09:00. Der spilles med betænkningstiden 3 minutter +2 sekunder. Link til deltagerlisten: HER 

 

Danske deltagere i lyn med seedninger: 

116. FM Mads Boe (2371)
130. Mads Smith Hansen (2347)
142. IM Klaus Berg (2323)
165. Andreas Bang (2287)

346. Filip Boe Olsen (2061)
788. John Christoffer Christensen (1512)

 

Lørdag og søndag spilles så EM i hurtigskak med betænkningstiden 15 minutter + 10 sekunder. Her er de danske seedninger: 

140. FM Mads Boe (2343) 

151. IM Klaus Berg (2323)

153. Mads Smith Hansen (2320)

225. Michael Bjertrup (2225)
245. Andreas Bang (2185)

298. Christian Monrad Overgaard (2134)
452. Filip Boe Olsen (1985)
953. John Christoffer Christensen (1329)

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.katowice2017.eu/en/

 

Live fra turneringen på Chess24: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Live fra Xtracon-Skakligaens 4. runde

Søndag den 17. december er der fuldt program i Xtracon-Skakligaen. Alle fem opgør vises live på internettet med start kl. 12.00. Det er en runde med flere lokalopgør og et topopgør mellem BMS og Brønshøj.

 

Programmet:

Bov – Skanderborg, Spillested: Aktivitetshuset, Jernbanegade 14, 6330 Padborg

BMS – Brønshøj, Spillested: Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Hillerød – Nordkalotten, Spillested: Frivilligcentret, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød

SK1968 – Nordre, Spillested: Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N

Århus/Skolerne – Jetsmark, Spillested: Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N

 

 

schandorf2015
GM Lars Schandorf stiller op for Hillerød, der tager imod naboerne fra Nordkalotten søndag. Stiller holdene op i normal opstilling, skal Schandorff på bræt 2 møde den svenske stormester Stellan Brynell. På førstebrættet kan man se frem til en kamp mellem GM Sune Berg Hansen og GM Jonny Hector. Foto: Thomas Vestergård


Stillingen efter de første tre runder:
1. Brønshøj, 16 brætpoint, 4 matchpoint
2. Team Nordea Skanderborg, 15 brætpoint, 5 matchpoint
3. BMS, 13½ brætpoint, 5 matchpoint
...
4. Jetsmark, 11½ brætpoint, 4 matchpoint
5. SK1968, 11½ brætpoint, 2 matchpoint
6. - 7. Bov, 11 brætpoint, 2 matchpoint
6. - 7. Hillerød, 11 brætpoint, 2 matchpoint
8. Nordre, 10½ brætpoint, 3 matchpoint
...
9. Århus/Skolerne, 10½ brætpoint, 1 matchpoint
10. Nordkalotten, 9½ brætpoint, 2 matchpoint

 

Også 2. divisionskampen mellem Jetsmark II - Aalborg II vises live.

 

Køges førstehold skal en tur til Bornholm, men Køges andethold tager i M-rækken imod Dianalund i en kamp, der vises live her.


Se enkeltresultater, stillinger med mere på holdskak.skak.dk

 

Julius Nielsen, ny dansk skakbog

Det er ikke hver dag, at en ny dansk skakbog ser dagens lys; men som man også kan læse i det seneste nummer af Skakbladet, har forlaget OnBoard fornylig udsendt bogen ’Julius Nielsen – Blandt verdens bedste i korrespondanceskak’. 

 

forside
Erik André Andersen: Julius Nielsen - Blandt verdens bedste i korrespondanceskak.
240 sider, softcover, Forlaget OnBoard 2017. Pris 199,00 kr.


Julius Nielsen (1901-1981) var den første dansker i verdenseliten i korrespondanceskak. Han deltog i VM-finalerne 1965-68 og 1972-76 og lagde dermed grunden til Danmarks k-skak succes med navne som Jørn Sloth, Erik Bang, Ove Ekebjærg og Allan Poulsen. Bogen fortæller historien om Julius Nielsen som k-skak mester i et dansk og internationalt perspektiv og viser alle hans 170 kendte k-skak partier, mange kommenteret af ham selv eller hans modstandere, heriblandt verdensnavne som Hans Berliner, Lothar Schmid og Alberic O'Kelly.


eea julius_nielsen
Om forfatteren: Erik André Andersen er skakhistoriker og PhD i Øststatskundskab. Før universitetskarrieren aktiv skakspiller i den danske elite. Medarbejder ved Skakbladet og forfatter til bøgerne ‘Skakkens mestre. De store, der ikke blev verdensmestre. Perioden 1895-1930.’ og ‘Den sovjetiske skakskole. Perioden 1941-1965.’ Foto: Thorbjørn Rosenlund


Erik André Andersen brænder så meget for sit emne, at han tilbyder interesserede klubber gratis foredrag om Julius Nielsen. Han kan kontaktes på email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .


Bogen er på vej i Dansk Skaksalg, men kan også bestilles direkte hos forlaget OnBoard, v/Thorbjørn Rosenlund, email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .


Forlaget OnBoard ejes af tidligere redaktør på Skakbladet, Thorbjørn Rosenlund, og meget pudsigt har også Julius Nielsen været redaktør på bladet. Det var i perioden 1941 til 1946 og han fik efterfølgende ros for at have navigeret Skakbladet igennem den vanskelige krigstid på fin vis. Ifølge bogen optog han ingen tyske partier i Skakbladet i den periode.  Julius Nielsen er det unge skakforlags anden udgivelse efter ’Tag stilling’ af Bent Kølvig udkom i 2014.

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media