Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Dansk nederlag i åbningsrunden

Det blev desværre et stort nederlag mod det 11-seedede hold fra Tjekkiet i første runde ved EM for hold på Kreta. Med et ratinggennemsnit på 2617 mod vores 2466 var Tjekkiet favorit, men efter åbningerne og de første par timers spil var der grund til forsigtig optimisme. Desværre gik det galt op mod træk 40, og det blev til et nederlag på 3½-½.

 

Tjekkiet - Danmark: 3½ - ½  

1. GM David Navara (2726) - GM Allan Stig Rasmussen (2542) 1 - 0
2. GM Zbynek Hracek (2610) - IM Jesper S. Thybo (2479) ½ - ½ 
3. GM Jiri Stocek (2581) - IM Bjørn Møller Ochsner (2458) 1-0 
4. GM Vojtech Plat (2551) - IM Martin Percivaldi (2388) 1-0

 

Allan så ud til at have udlignet i Short-varianten i Caro-Kann, men nummer 25 på verdensranglisten blev ved med at presse, og efter 26.g4 blev det ubehageligt for Allan. Måske skulle Allan ikke have slået igen på h5 i træk 28, men det er en svær stilling. Navara sluttede af med et kvalitetsoffer, som gav et vundet slutspil, da Allans konge stod ude på randen.

 

I en Nimzoindisk fik Jesper med hvid en lille fordel mod Hracek, der valgte at ofre en bonde mod at få en springer til f4. Stillingen var dog ret fastlåst, så da Hracek fik muligheden for en trækgentagelse tog han den straks.

 

Bjørn spillede Kongeindisk og kom fint ud af åbningen. 17. -,Sf6 så ud til at være forkert, da Bjørn med Sd4 kunne have skilt sig af med den dårlige løber på c8. Det efterfølgende d5 var for skarpt, da den hvidfeltede løber har problemer mod en meget stærk springer. Et forsøg på at ofre dronningen og bygge en form for et fort lykkedes desværre heller ikke. 

 

Martin kom bedst ud af åbningen, hvor de fulgte et remisparti mellem Huzman og Greenfeld fra 2007. Martin dominerede centrum og havde han fortsat med at bygge op med 16.The1 havde det været svært for sort at finde en god plan. Efter Se5 havde Martin vist desværre overset, at tårnet kan komme ned på  a5, og dermed bringe bonden på d4 under pres. Stillingen var dog yderst kompliceret, men efter at Martin tager en kvalitet får sort for mange bønder og en meget farlig springer. En farlig fribonde afgør partiet.  

 

 

Danmark tabte i 1. runde med 3½-½ til Tjekkiet. Foto: Poul Jacobsen

 

Anden runde spilles søndag kl. 14:00, hvor Danmark møder Slovenien der er seeded som nummer 21. Deres hold ser således ud:

 

1. GM Luka Lenic (2650)
2. GM Alexander G. Beliavsky (2547)
3. GM Dusko Pavasovic (2548)
4. GM Matej Sebenik (2534)
5. GM Jure Skoberne (2544)

 

Holdopstillinger skal indleveres senest søndag kl. 10:00. 

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://euroteams2017.freshdesign.gr/en/index

 

Link til live: HER

 

Link til resultater på Chess-Results: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HB møde 3. september 2017

Referat, beretning fra FU, medlemstal, regnskabsstatus, beretning fra de forskellige landstrænere med mere samt alle relevante bilag fra Hovedbestyrelsesmødet den 3. september kan nu findes her (nederst på siden).

 

Bl.a. kan man læse, at Kvindelandsholdet allerede nu har fokus rettet mod OL i 2018, at FU har været meget glade for Pigelandstræners Peter Groves arbejde og at de beklager, at han har valgt at stoppe ved årsskiftet, at bestræbelserne på at sammensætte et ”Ungdoms-FU” er tæt på at lykkes, at der er lavet en aftale med Dansk Skole Skak om at DSU overtager kvalifikationspladserne til Nordisk Mesterskab i Skoleskak, at Håkan Jalling fra Sverige er valgt til Generalsekretær for Nordisk Skak Forbund, at FIDE har strammet reglerne for krav til skakdommeres aktivitet, at det overvejes at landstrænerposter skal erstattes af en eliteansvarlig og meget mere.

 

Mødereferater, både fra HB- og delegeretmøder, samt regnskaber for Unionen, kan altid findes her på siden ved at klikke på "Dansk Skak Union" øverst på siden og så vælge "Møder mv."

 

skak

Kort nyt uge 42

GM Boris Chatalbashev fra Køge Skakklub blev en ikke overraskende vinder af Furesø Open med maksimumpoint 6/6, og kunne dermed indkassere førstepræmien på 5000 kr. FM Sandi Stojanovski, Hillerød og FM Mogens Moe, Sjælsø blev henholdsvis nummer 2 og 3 - begge med 5 point og ubesejrede i turneringen. 52 spillere detog i turneringen. Link til resultater fra turneringen: HER

 

 

FM Mogens Moe - flot resultat i Furesø Open og knap 3 point over forventet score. Foto: Sigfred Haubro

 

Jesper Kjærgaard-Jensen fra den arrangerende klub blev med 6 point af 7 en sikker vinder af hurtigskakturneringen i Haderslev i lørdags. På de næste pladser fulgte Andreas Schütte, Bov på 5½ point og Mubariz Murtuzov, Alssund med 5 point. 1. klasse blev vundet af Dennis Schwarz fra Bov, 2./3. klasse af Janith Easwaralingan fra Fredericia, Erik Pontoppidan fra Evans og Hans Chr. Baagøe fra Vamdrup. Skoleskakgruppen blev vundet af Daniel Zhu med maksimumpoint 7/7. Der deltog 38 spillere i turneringen. Link til resultater fra turneringen: HER 

 

Filip Boe Olsen deltager fra lørdag den 21. oktober og frem til søndag den 29. oktober i en lukket IM turnering der finder sted i Haarlemse, der er en by knap 20 kilometer fra Amsterdam. Efter de første to runder har Filip scoret ½ point. Link til turneringen: HER 

 

Den syvdobbelte Danmarksmester GM Sune Berg Hansen holder foredrag og spiller simultan i Ribe Skakklub tirsdag den 31. oktober kl. 19:00. Se mere på Ribe Skakklubs hjemmeside under nyheder: HER

Hold EM på Kreta - optakt

En af årets største skakbegivenheder har åbningsceremoni fredag aften i Hersonissos på Kreta. Den græske ferieø huser den 9 runder lange turnering EM for landshold, der regnes for en hårdere turnering end OL, da der næste ikke er nogen ”svage” skaknationer med.

 

Favorit til at vinde i den åbne række er på papiret det russiske hold, der med Alexander Gristjuk på førstebræt har imponerende 2744 i ratinggennemsnit. Aserbajdsjan med Shakhiyar Mamedyarov på bræt 1 ligger dog meget tæt på med 2728 i ratingsnit. Ukraine som nummer tre har med 2697 et point mere i snit end England og to mere end Israel, så turneringen er meget åben. Individuelt er Levon Aronian fra Armenien den højst ratede spiller med 2802. Hele 17 deltagere har 2700 eller derover i rating.


Danmark deltager kun i den åbne række og er på forhånd spået en plads som nummer 31 af de 39 deltagende nationer.


Det danske hold (2468):
1. GM Allan Stig Rasmussen (2542)
2. IM Jesper S. Thybo (2479)
3. Bjørn M. Ochsner (2458)
4. IM Martin Percivaldi (2388)
5. IM Mads Hansen (2393)

 

forsiden
Det danske hold til EM. Foto: www.facebook.com/Skaklandsholdet/

 

Den spillende holdleder Allan Stig Rasmusen, skriver til skak.dk:


Hold-EM 2017 i Grækenland
Lad det være sagt med det samme: Vi glæder os alle helt vildt! Udsigten byder på 1½ uge med masser af skak, benhård modstand og forhåbentlig varmere vejr. Stemningen på holdet er tårnhøj, og optimismen er ungdommelig!

Man kan godt nøjes med at se fremad, og bare fokusere på det positive. Der er rigeligt til at skrive mange sider! På den anden side vil det også være dumt, ikke at evaluere på forløbet henimod stævnet. Det er ingen hemmelighed, at vi stiller historisk svagt op i år. Grundene er flere, lige fra de markant forringede vilkår og den ikkeeksisterende inddragelse af eliten i processen, til diverse afbud og udtagelsen med fokus på ungdom etc. Forhåbentlig bliver processen mere professionel næste år.

Heldigvis ligger vores opgave i, at få det bedste ud af situationen. Vi har alle forsøgt at prioritere skakken så højt som muligt, og har således kunnet holde to træningssamlinger. Den første foregik i min hybel i Randers, hvor svenske Nils Grandelius var med som træner. Han er vores deltids-supersekundant under turneringen; desværre er han dog blevet for glad for Danmark(!) til at tage med til Kreta. Det betyder desværre, at Gammelsmølf (undertegnede) må agere spillende holdkaptajn dernede.

Den sidste samling var ved Mads Hansen på Fyn i efterårsferien, i forlængelse af Odensemesterskabet. Dertil har vi holdt flere små samlinger med to 2-3 personer, og den sidste optakt byder bl.a. på holdskak i Sverige og Island.

Et nyt tiltag er holdtrøjer. Planen var en t-shirt og en polo; desværre var sidstnævnte helt umulige at skaffe fra den ønskede producent, så det blev i stedet to t-shirts. Uanset en fin understregning af, at vi repræsenterer Danmark og har fokus på holdet, frem for det individuelle. Vi beklager dog de manglende evner udi positurer…


Vores hovedmål er at levere en god og underholdende holdindsats. Vi vil hellere slå et stærkt hold, end spille uafgjort mod tre. Ser man på vores spillestil, er det nok også mere sandsynligt. :-)


Samtidig håber vi på at få en fantastisk god tur sammen, så det er sjovt at spille på landsholdet. Personligt er det uden sammenligning dér, jeg plejer at føle størst pres. Forhåbentlig er de tre debutanter mentalt stærkere, men opbakning betyder nok mere end de fleste tror!


Undervejs vil der formentlig komme et par rapporter her på siden, og diverse opdateringer på vores nye facebook-side: Skaklandsholdet.


Allan Stig Rasmussen

 

bagsiden
Bagsiden af spilletrøjerne. Foto: www.facebook.com/Skaklandsholdet/


Hos kvinderne deltager der 32 hold og her er russerne også favoritter. Af de nordiske lande sender kun Norge og Finland et hold til kvinderækken.


Er man turist på Kreta og gerne vil se verdensklasseskak, så ligger Hersonissos cirka 10 km fra Kretas største by, Heraklion.


Program:
Lørdag den 28. oktober kl. 14.00, 1. runde.
Søndag den 29. oktober kl. 14.00, 2. runde.
Mandag den 30. oktober kl. 14.00, 3. runde.
Tirsdag den 31. oktober kl. 14.00, 4. runde.
Onsdag den 1. november kl. 14.00, 5. runde.
Torsdag den 2. november kl. 14.00, fridag.
Fredag den 3. november kl. 14.00, 6. runde.
Lørdag den 4. november kl. 14.00, 7. runde.
Søndag den 5. november kl. 14.00, 8. runde.
Mandag den 6. november kl. 14.00, 9. runde.

 

Hjemmeside: euroteams2017.com/
Resultater, holdopatillinger mm. hos Chess-Results
Holdets FB-side: www.facebook.com/Skaklandsholdet/

 

Holdskak i nabolandene

I denne weekend har flere af vore nabolande startet deres landsdækkende holdturneringer. Vi ser på de bedste rækker i Norge, Sverige, Tyskland og på Island:

 

I Norge starter den landsdækkende holdturnering i november og spilles over fire weekender. I denne weekend spilles den norske pokalturnering over tre dage i Kristianssund. Holdene består af 4 spillere og i år er Vålerenga favoritter. De stiller med GM Evgeny Romanov og GM Aryan Tari på de to topbrætter og har vundet de tre første kampe. Der spilles i en stor gruppe, men med præmier til bedste juniorhold, breddehold etc.

 

Hjemmeside: ksk.no/2017nmklubblag.shtml


I den tyske bundesliga er ingen af de danske spillere i aktion denne weekend. Hos de forsvarende mestre fra Baden Baden ville Peter Heine Nielsen ikke kunne have forstærket holdet, da ottendebræt GM Rustam Kasimdzhanov med 2676, var eneste spiller under 2700 i rating. De øvrige danskere i den bedste tyske række er GM Mads Andersen for Solingen og GM Sune Berg Hansen for Hamburg, men de var altså heller ikke i aktion i første runde i dag lørdag.

 

Hjemmeside: www.schachbundesliga.de


I Sverige er der også flere stærke stormestre med i Elitserien Allsvenskan. F.eks. har Malmö AS årets vinder af Xtracon Open, GM Baadur Jobava (2702), på bræt 1 foran GM Nils Gradelius. Længere nede på holdet ses legenden GM Ulf Andersson.

 

jobava

GM Baadur Jobava (2702) stærkeste spiller i Elitserien Allsvenskan. Foto Thomas Vestergård


Eksjö SK, der ligger cirka midt imellem Malmö og Stockholm, har GM Allan Stig Rasmussen (2542) på holdet. I første runde slog han på andetbræt Henrik Malm Lindberg (2224) fra Uspsala. Eksjö vandt kampen 5½ - 2½.

 

Linhamns SK har IM Mads Hansen (2393) med på bræt 4. I første runde tabte Mads Hansen til FM Can Ertan (2373) fra Stockholms SS, men Linhamn vandt alligevel kampen 5½ - 2½.

 

Hos Lund ASK spillede IM Mikkel Antonsen (2441) bræt 6 i den første kamp mod Farsta SK. Antonsen vandt over Björn Jäderberg (2151) i den knebne 4½ - 3½ sejr.

 

I Sverige har de mere frie regler for holdopstillingerne end i Danmark, man er således ikke bundet 100% af en styrkeliste. Man må rykke to brætter op eller ned i forhold til styrkelisten, så det er sværere at forberede sig på en bestemt modstander før kampene.

 

Hjemmeside: www.schack.se/allsvenskan/

 

På Island er der også fuldt program denne weekend. IM Jesper S. Thybo har indtil nu scoret 2½ af 3 for Skákdeild Fjölnis på bræt 2.

 

IM Thorbjørn Bromann og IM Jakob Aabling-Thomsen spiller bræt 1 og 2 for Skákfélag Akureyrar a-sveit og har scoret henholdsvis 1½ og 1 point i de første 3 runder.

 

Også tidligere unionsformand FM Søren Bech Hansen spiller i den bedste islandske række, hvor han er andetbræt hos Skákdeild KR efter GM Helgi Dam Ziska. Søren Bech har scoret 1 af 3 indtil nu.


Hjemmeside: www.skaksamband.is

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media