Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Live fra 2. runde af EM

Der bliver tre partier med dansk deltagelse på live-brætterne ved EM i Polen i 2. runde mandag kl. 15.00:


GM Daniel Fridman, Tyskland (2648) – IM Rasmus Skytte (2426)
GM Alexander Beliavsky, Serbien (2628) – IM Andreas Skytte Hagen (2400)
GM Kiril Georgiev, Bulgarien (2657) – Rasmus Svane, Tyskland (2440)

www.liveskak.dk/chat er sat op, så man kan følge de tre partier der og samtidig diskutere partierne.


Udenfor live-brætterne møder Nicolai V. Pedersen (2406) med hvid polske Karol Ulanowski (2091). Torill Skytte fra Århus/Skolerne (1922) stiller op for Norge ved EM og møder den tyrkiske IM Yakup Erturan (2386).

 

 

Hjemmeside: en.eicc2013.pl/
Live: en.eicc2013.pl/index.php/live
resultater: chess-results.com/tnr95789.aspx?lan=3&;zeilen=99999

 

em 2013

Pavlovic vandt Glenco Chess

Den serbiske stormester Milos Pavlovic blev en sikker vinder af Glenco Chess, den første internationale skakturnering i Fredericia. Pavlovic var på forhånd favorit og da han vandt de fem første partier, var det begyndt at se lidt ensidigt ud, men danske IM Silas Lund fik stoppet serberens stime med en gevinst i sjette runde.


pavlovic glenco2013
GM Milos Pavlovic - sikker vinder af Glenco Chess 2013 (foto: thv)


Pavlovic kom dog fint igen og scorede 7 af 9 og endte med et points forspring til IM Silas Lund og IM Thorsten M. Haub.


Jakob Aabling-Thomsen scorede sin første IM-norm i turneringen. Kravet på 5½ af 9 krævede gevinst i sidste runde mod svenske FM Björn Andersson. I et meget spændende parti, hvor tilskuerne på live-chatten på et tidspunkt mente, at svenskere havde remis ved trækgentagelse, trak Aabling-Thomsen det længste strå. Jakob Aabling-Thomsen vandt jo i påsken Kandidatklassen og er derfor kvalificeret til Landsholdsklassen i 2014. Spændende om han er blevet IM'er inden da.


Det var i denne stilling, at Aabling-Thomsen fik det afgørende træk ind. Hvid trækker og vinder:
 

aablin andersson

Der kom 36. Dxe3!, dxe3 27. Txf8, Kc7 38. d6+, Kb6 39. Te2, Dg4 40. Tf3, 1 - 0


aabling thomsen_glenco2013
FM Jakob Aabling-Thomsen scorede IM-norm (foto: thv)


Århusianske Igor Teplyi spillede turneringen med feber i kroppen og var tilfreds med ikke at tabe for meget rating.


igor glenco2013
FM Igor Teplyi scorede 5 af 9 (foto: thv)

Arrangør Claus Marcussen fortæller, at det er Fredericia Skakforenings hensigt at arrangere turneringen også næste år. Turneringen har også fået meget omtale lokalt, se bare denne artikel i Fredericia Dagblad.


Hjemmeside med slutstilling, partier med mere: www.fredericia-skakforening.dk/IM2013/

 

Ungdoms DM

Ungdoms DM spilles i denne weekend på Morten Børup Skolen i Skanderborg. De yngste grupper spiller 7 runder hen over weekenden, mens de ældste nøjes med 5 partier. Arrangørerne viser 10 partier live på internettet.


ungdoms dm2013_faellesfoto
Fællesfoto (foto: Ole Skov, Click Skanderborg)


Der er arrangeret en række tilbud til spillere og forældre, bl.a. besøger IM Mads Andersen stævnet lørdag kl. 20.00 og holder foredrag samt spiller simultan.


Program, live, partier og fotos findes på turneringens hjemmeside: www.u-dm.dk/

Live fra EM

Arrangørerne viser de 82 øverste kampe live ved EM i Polen. Det betyder, at alle danskere kan følges live søndag kl. 15.00. Alle kommer på en hård opgave:


IM Rasmus Skytte (2426) – GM Eltaj Safarli, Aserbajdsjan (2651)
GM Hrvoje Stevic, Kroatien (2637) – IM Nicolai V. Pedersen (2406)
IM Andreas Skytte Hagen (2400) – GM Constantin Lupulesco, Rumænien (2634)
Rasmus Svane, Tyskland /(2440) – GM Vadim Zvjaginsev, Rusland (2655)


Hvis det teknisk bliver muligt, vil partierne også blive vist på www.liveskak.dk/chat så man kan give sit besyv med.

 

 

Hjemmeside: en.eicc2013.pl/
Live: en.eicc2013.pl/index.php/live
Deltagerliste: chess-results.com/tnr95789.aspx?lan=3&;zeilen=99999

 

em 2013

 

EM 2013

I det individuelle EM i Polen spilles første runde søndag kl. 15.00. Danmark er repræsenteret af IM Rasmus Skytte (2426), IM Nicolai V. Pedersen (2406) og IM Andreas Skytte Hagen (2400). Den i Tyskland bosiddende danske junior, Rasmus Svane (2440), er også med. Svane bliver udnævnt til IM ved næste møde i FIDEs bestyrelse. I FIDE-regi repæsenterer Rasmus Svane Tyskland.

 

Det vil være overraskende, hvis nogen af de fire danskere blander sig i topstriden, da turneringen er helt uhørt stærk. Der deltager 80 spillere med 2600 eller derover i rating. Ratingfavorit er GM Dmitry Jakovenko fra Rusland med 2731. I alt er der 297 spillere til start i Wroclaw i det sydvestlige Polen. De 23 bedste kvalificerer sig til næste World Cup.

 

Program:
Søndag den 5. maj kl. 15.00: 1. runde
Mandag den 6. maj kl. 15.00: 2. runde
Tirsdag den 7. maj kl. 15.00: 3. runde
Onsdag den 8. maj kl. 15.00: 4. runde
Torsdag den 9. maj kl. 15.00: 5. runde
Fredag den 10. maj kl. 15.00: 6. runde
Lørdag den 11. maj kl. 15.00: 7. runde
Søndag den 12. maj kl. 15.00: fridag
Mandag den 13. maj kl. 15.00: 8. runde
Tirsdag den 14. maj kl. 15.00: 9. runde
Onsdag den 15. maj kl. 15.00: 10. runde
Torsdag den 16. maj kl. 13.00: 11. runde

 

Hjemmeside: en.eicc2013.pl/
Live: en.eicc2013.pl/index.php/live
Deltagerliste: chess-results.com/tnr95789.aspx?lan=3&;zeilen=99999

 

em 2013

 

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

          

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media