Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Træningssamling hos ØBRO

Næste træningssamling for eliten og ambitiøse amatører bliver i weekenden den 24. - 26. maj hos Skakforeningen ØBRO, Rosenvængets Alle 31, 2100 København Ø.

 

Bemærk i øvrigt at træningssamlingen med Yusupov afholdes i weekenden den 20. - 22. september.

 

Landstræner GM Jacob Aagaard fortæller om arrangementet:


Træningssamling i ØBROs lokaler den 24. - 26. maj
Ligesom i februar, er træningsweekenden får både eliten (over 2300) og ambitiøse amatører (2000-2300).

 

Tidspunkterne bliver:

Eliten:
Fredag kl. 18.00 - 22.00
Lørdag kl. 14.30 - 18.30
Søndag kl. 10.00 - 14.00

 

De ambitiøse amatører:
Lørdag kl. 10.00 - 13.30
Søndag kl. 15.00 - 18.30

 

Emnerne bliver slutspil (blandt andet uligefarvede løbere!) og midtspil-

 

Træningsprincipper:

  • Elitetræningen og træningen for ambitiøse amatører vil være baseret på det samme materiale, med en overbygning til eliten.
  • Det teoretiske udgangspunkt er Jacob Aagaard: Positional Play og Dvoretsky Endgame Manual. Jeg går ud fra at meget få vil have tid til at kigge i dem i forvejen og forventer det bestemt ikke. Men til dem der vil tænke mere over principperne i forvejen og/eller bagefter vil gå dybere med emnet, så er det her jeg anbefaler man går hen.
  • Træningen bliver en blanding af forklaring og masser af opgaveløsning. Hvis man vil blive bedre kan det ikke være alt for abstrakt; man har brug for at lære at finde gode træk!
  • Ingen hjemmeopgaver denne gang.

De øvrige træningsweekender i 2013 bliver:
3. weekend i august (16. - 18. august)
4. weekend i september (20.- 22. september) Gæstetræner: Artur Yusupov!


Priser:

Prisen for de ambitiøse amatører er 300 kroner for deltagelse begge dage, men kun 200 kroner hvis man må krydse Storebælt for at deltage.

 

Priser for elitetræningen:
Træningen er gratis for Stormestre over 2500 (eller som var på landsholdet ved seneste EM/OL), IMere der har scoret en GM-norm inden for de sidste 12 måneder, IMere der har opnået titlen for mindre end 12 måneder siden og spillere der har scoret en IM-norm indenfor de sidste 6 måneder. (Belønning af fremgang er det generelle princip for prisstrukturen).
 

Priserne for alle andre er:
GMere: 200 kroner
IMere: 400 kroner
IMere der rejser over Storebælt 200 kroner
Spillere over 2300: 500 kroner
Spillere over 2300, der rejser over Storebælt: 250 kroner

 

Tilmelding:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

oebro

 

Andreas Hagen live onsdag

Ved EM i Polen har Andreas Skytte Hagen med en sejr i 9. runde over IM Jaroslav Prizant (2537) fra Rusland spillet sig op på livebrætterne. Onsdag kl. 15.00 kan Andreas Hagens hvide parti mod GM Robert Ruck (2570) fra Ungarn følges live på nettet, enten på den officielle side eller på www.liveskak.dk/chat, hvor man kan give sit besyv med.


andreas hagen_em_2013_lhbh
IM Andreas Skytte Hagen (foto: Lars-Henrik Bech Hansen)


Andreas Skytte Hagen har stadig en teoretisk chance for at score GM-norm, men efter alt at dømme kræver det gevinst i både 10. og 11. runde. Efter de første 9. runder har fire spillere scoret GM-norm: Vladislav Kovalev, Hviderusland, Robert Aghasaryan, Armenien, Robert Kreisl, Østrig og Grzegorz Nasuta, Polen.


Stillingen efter 9. runde:
1. GM Alexander Moiseenko (2698), Ukraine, 7½ point
2. GM Evgeny Alekseev (2700), Rusland, 7 point
3. GM Constantin Lupulesco (2634), Rumænien, 7 point
4. GM Anton Korobov (2705), Ukraine, 6½ point
5. GM Igor Lysyj (2641), Rusland, 6½ point

110. IM Andreas Skytte Hagen (2400), Danmark, 5 point
175. IM Rasmus Skytte (2426), Danmark, 4 point
180. Rasmus Svane (2440), Tyskland, 4 point
225. IM Nicolai V. Pedersen (2406), Danmark, 3½ point
272. Torill Skytte (1922), Norge, 2 point

 

280 deltagere.

Resterende program:
Onsdag den 15. maj kl. 15.00: 10. runde
Torsdag den 16. maj kl. 13.00: 11. runde

Hjemmeside: en.eicc2013.pl
Live: en.eicc2013.pl/index.php/live
Live med chat: www.liveskak.dk/chat
Resultater: chess-results.com/tnr95789.aspx?lan=3&;zeilen=99999

 

Karjakin flyvende i Norway Chess

Den 23-årige russer Sergey Karjakin er helt suveræn i de første fire runder af superturneringen Norway Chess. 4 af 4 har den syvendeseede Karjakin scoret og er allerede 1½ point foran nærmeste konkurrent, Hikaru Nakamura fra USA, der søndag slog verdensmester Anand.


spillested sandnes
Spillelokalet i Sandnes (foto: Sigfred Haubro)


Den lokale helt, verdensetter Magnus Carlsen, har spillet alle sine partier remis. Mandag kl. 15.00 mødes Karjakin (hvid) og Carlsen i et parti, som Danske Spil giver odds 5,00 - 1,45 - 4,50 på.


Karjakin gav en forsmag på den gode form ved at vinde den indledende lynturnering, der afgjorde startrækkefølgen, med ½ points forspring til Carlsen, Anand og Nakamura.


karjakin norge
Sergey Karjakin (foto: Sigfred Haubro)


Stillingen efter 4. runde:
1. Sergey Karjakin, Rusland (2767), 4 point
2. Hikaru Nakamura, USA (2775), 2½ point
3. Levon Aronian, Armenien (2813), 2 point
4. Magnus Carlsen, Norge (2868), 2 point
5. Viswanathan Anand, Indien (2783), 2 point
6. Peter Svidler, Rusland (2769), 2 point
7. Teimour Radjabov, Aserbajdsjan (2745), 2 point
8. Wang Hao, Kina (2743), 1½ point
9. Veselin Topalov, Bulgarien (2793), 1½ point
10. Jon Ludvig Hammer, Norge (2608), ½ point


Resterende program:
Mandag den 13. maj kl. 15.00: 5. runde, Sandnes
Tirsdag den 14. maj kl. 15.00: 6. runde, Sandnes
Onsdag den 15. maj kl. 15.00: 7. runde, Sør Hidle
Torsdag den 16. maj: fridag
Fredag den 17. maj kl. 15.00: 8. runde, Sandnes
Lørdag den 18. maj kl. 12.00: 9. runde, Stavanger Koncerthus


Turneringens hjemmeside: www.norwaychess.com
Live med dansk chat: www.liveskak.dk/2013/nc2013/

 

 

 

Vigtig info om Pokalstævnet

På søndag - pinsedag - spilles Pokalstævnet traditionen tro. Igen i år er spillestedet Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV fra kl. 11.00 til ca. 20.00.


Deltagere, der kommer fra Jyllandssiden, skal være opmærksomme på vejarbejde. Dels på motorvejen omkring Vejle og dels et større vejarbejde mellem Middelfart og Ejby. Kommer man nord for Vejle, skal man nok regne med 20 – 25 minutter ekstra køretid. Se mere på trafikken.dk


Også deltagere, der kommer med tog fra Jylland, skal tage af sted i god tid. Fra den 17. maj til den 20. maj kører der togbusser i stedet for tog mellem Vejle og Odense på grund af sporarbejde på den gamle Lillebæltsbro. Brug eventuelt www.rejseplanen.dk til at planlægge rettidig ankomst.


Tilmeldte hold
I skrivende stund er følgende hold tilmeldt:

Eliterækken:

Bredderækken:

Juniorrækken:   Seniorrækken:

Brønshøj
Philidor
Ringsted
Næstved
Sydøstfyn
FREM
Esbjerg
Evans
Skanderborg
Århus/Skolerne
Ålborg Skakforening  
Nordkalotten
Furesø
Viborg Skakklub

 

Brønshøj
Nørrebro
Kalundborg
Holbæk
Sydøstfyn
Sdr. Nærå
Alssund
Esbjerg
Evans
Randers
Skanderborg
Ålborg Skakforening 
Roskilde
Herning
Skive

Jyderup
Præstø

FREM 1

FREM 2
FREM 3
Springeren
Evans 1
Evans 2
Skive

 

 

 

 

 

 

Brønshøj
FREM
Odense
Læseforeningen
Evans
Nordre
SK1968
Randers
Nørresundby
Ålborg Skakforening
Roskilde
Holstebro

 

 

 


Mener man at være tilmeldt, men mangler på listen herover, så kontakt stævneleder Poul Jacobsen på 40 83 36 16 eller  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Deltagerne i Elite- og Bredderækken skal være kvalificerede via de indledende stævner i hovedkredsen, mens der er fri tilmelding for hold i Junior- og Seniorrækken. Så for de hurtige kan tilmelding stadig nås i Junior- og Seniorrækken.


Forplejning
I frokostpausen serveres buffet mod forudbestilling via stævneleder Poul Jacobsen på 40 83 36 16 eller  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Man kan ikke forvente at hotellet i frokostpausen har kapacitet til at håndtere løssalgsbestillinger, så det er en god idé at sikre sig der er bestilt buffet, eller have lagt alternative frokostplaner for holdet. Prisen for buffet er 170,- kr. pro persona.

 

Juniorbuffet til ½-pris.
Juniorholdene kan købe buffet for 85,- kr. pro persona. Buffet’en suppleres med retter som særligt appellerer til unge mennesker. Det er således muligt både at spise sammen med alle stjernerne på hotellet, og undgå den stressende køretur rundt i Odense for at finde en McDonalds. Enkelte hovedkredse yder tilskud til Juniorbuffet, her må man selv spørge sin hovedkreds om betingelserne.


Yderligere oplysninger på stævnets hjemmeside eller stævneleder Poul Jacobsen på 40 83 36 16 eller via email: pokalturnering@skak.

 

pokalskak2012

 

Rozentalis vandt i Odense

Forhåndsfavoritten Eduardas Rozentalis fra Litauen vandt H.C. Andersen Mindgames 2013 i Odense. Efter de ni runder havde Rozentalis ½ point ned til tre spillere med 6½ point. Rozentalis spillede remis med sine stormesterkollegaer, men slog nådesløst alle andre.


rozentalis hc_and2013
Eduardas Rozentalis (foto: thv)

I sidste runde kunne den lokale FM Mads Hansen score en IM-norm med sejr over Eduardas Rozentalis med hvid. Det lykkedes ikke, så Mads Hansen må glæde sig over denne sejr over IM Thorbjørn Bromann i 8. runde. Bemærk sorts flotte springermanøvre startende med 20. -, Sc3.



mads hansen_hcand_2013
FM Mads Hansen (foto: thv)


Det blev ikke til nogen normer i denne omgang af H.C. Andersen Mindgames. Bjørn Møller Ochsner lå godt til en IM-norm inden de sidste to runder søndag, men remis i 8. runde betød en uheldig rundelægning til sidste runde, så det ikke teknisk var muligt at score norm. Bjørn Møller Ochsner tabte derefter i sidste runde, en lidt ærgerlig afslutning for den unge århusianer, der havde spillet en flot turnering hidtil.


Slutstillingen:
1. GM Eduardas Rozentalis (2611), Litauen, 7 point
2. GM Krasmir Rusev (2545), Bulgarien, 6½ point
3. GM Momchil Nikolov (2532), Bulgarien, 6½ point
4. IM Torstein Bae (2442), Norge, 6½ point
5. GM Henrik Danielsen (2500), Island, 6 point
6. IM Thorsten M. Haub (2462), Tyskland, 6 point
7. GM Vladimir Epishin (2603), Rusland, 6 point
8. IM Jonathan Carlstedt (2373), Tyskland, 6 point
9. FM Mads Hansen (2306), Danmark, 6 point
10. Bo Garner Christensen (2247), Danmark, 6 point


55 deltagere.

 

Hjemmeside: www.ejbyskak.dk/mindgames

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

          

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media