Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Live fra Horsens

Netop som Horsens Lang Weekend gik i gang, opstod der tekniske problemer hos klubbens udbyder, så den normale hjemmeside ikke virker. Der blev dog hurtigt fundet en løsning og webmaster Anders Munch skriver: 


Jeg har flyttet Horsens Skakforenings hjemmeside midlertidigt til skakklub.net/hsf/
 

Startsiden for Lang Weekend 2013 er: skakklub.net/hsf/denlange/2013/
 

Live-brætter er der links til på skakklub.net/hsf/denlange/2013/live/


Det er p.t. kun JavaScript-varianterne der kører. Flash-varianterne (toma) arbejdes der på.

 

horsens lang2012

Horsens Lang Weekend 2013

Torsdag kl. 10.00 starter første runde i sommerens næststørste turnering i Danmark, det traditionsrige Horsens Lang Weekend. Det er 16. gang, at turneringen afholdes og i år er toppen ekstra stærk, da Peter Heine Nielsen (2654) spiller med.


horsens lang2012
Spillelokalet (foto: thv)


Peter Heine er selvfølgelig klar favorit, men bl.a. IM Mikkel Antonsen (2441), IM Karsten Rasmussen (2426), IM Nikolaj Mikkelsen (2418) og FM Igor Teplyi (2411) er outsidere til turneringssejren. Deltagerantallet endte på 125 spillere.


Arrangørerne planlægger at vise 14 partier live på internettet, så der bliver nok at se på de næste dage i sommervarmen. Betænkningstiden er 2 timer til 40 træk, derefter 1 time + opsparet tid til resten af partiet.


I indbydelsen til turneringen står, at førstepræmien er minimum kr. 5000,-.


Program:
1. runde torsdag den 18. juli kl. 10.00
2. runde torsdag den 18. juli kl. 17.00
3. runde fredag den 19. juli kl. 10.00
4. runde fredag den 19. juli kl. 17.00
5. runde lørdag den 20. juli kl. 10.00
6. runde lørdag den 20. juli kl. 17.00
7. runde søndag den 21. juli kl. 10.00


Spillested: ASV Horsens, Nørrebrogade 38 A, 8700 Horsens.


Hjemmeside: www.horsensskakforening.dk

 

Danskere i udlandet sommeren 2013 - II

Mange danske skakspillere benytter sommeren til at drage til udlandet for at spille skak. Vi har allerede omtalt flere turneringer som f.eks. Visma Chess, Open Teplice og Sveins Minneturnering samt bragt nyheden "Danskere i udlandet sommeren 2013".

 

Denne sidste artikel gav heldigvis en række tilbagemeldinger, så vi nu kan præseterer en større liste:

 

Igangværende og kommende udenlandske begivenheder med dansk deltagelse:

6. – 14. juli. 103 Jahre FC St. Pauli Schachopen 2013. Bjarne Light med flere deltager.

 

7-  - 16. juli. First Saturday, Budapest,  Søren Andersen spiller med i juli udgaven, Leif Jensen er tilmeldt til august

 

13. - 21. juli. XV Obert Internacional Sant Martí 2013, Barcelona. WFM Marie Frank og FM Karsten Larsen spiller med.

 

15. - 23. juli. Lüneburger Schachturnier 2013. IM Jens Ove Fries Nielsen spiller med. Kasper Jerviarz står for live-dækningen og IA Poul Jacobsen er dommer.

19. - 27. juli. Chezh Open 2013. Leif Jensen er lige nu eneste tilmeldte dansker

 

20.  - 28. juli. Senior EM for Hold. Danmark stiller med to nationshold samt et rent Nørresundbyhold.

 

27. juli - 4. august. Sparkassen Chessmeeting 2013 Dortmund. Frode Benedikt Nielsen spiller med i en af de åbne grupper

 

31. juli – 4. august. Offenes Internationales Schachturnier 2013 des SSC Rostock 07. IM Jens Ove Fries Nielsen og Claus Marcussen er med.

 

1. - 4. august. Rödeby Open 2013. Niels Jørgen Fries Nielsen spiller med


5. – 11. august. Stockholm Open 2013. Steffen Michael Kristensen deltager.

 

Redaktionen modtager gerne tip om danskere i udlandet på adressen:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

sommerskak



Det svenske mesterskab

Schack-SM blev spillet Örebro fra den 6. – 14. juli. De to stormestre Hans Tikkanen og Nils Grandelius, der i øvrigt begge spiller for den danske klub Philidor, endte på 6½ af 9 og måtte ud i omkamp. Her måtte man helt ud i et Armageddon parti, efter at hurtigskak og lyn var endt uafgjort, inden Tikkanen kunne kåres som vinder.


tikkanen april2012
GM Hans Tikkanen - svensk mester for tredje gang i træk (foto: thv)


GM Tiger Hillarp Persson blev nummer tre og IM Axel Smith nummer fire. Begge scorede 5 af 9.


Det svenske forbund har, efter at Anil Surender trak sig som formand før tid,  fået valgt en ny formand: Carl Frederik Johanson.


Schack-SM hjemmeside: www.sm2013.schack.se/

 

DM i hurtigskak 2013

I weekenden 14. – 15. september er Skanderborg Skakklub vært for først "DM i hurtigskak for kvinder" lørdag den 14. september og dagen efter for det åbne "DM i hurtigskak 2013".


Det er tredje gang, at "DM i hurtigskak for kvinder" er et officielt danmarksmesterskab. WFM Louise Fredericia vandt det første uofficielle DM i hurtigskak for kvinder i 2010 og året efter vandt WFM Sandra de Blecourt Dalsberg det første officielle DM på den århusianske skakcafé Chess House.


esmat 2012
WFM Esmat Guindy (foto: thv)


WFM Esmat Guindy blev danmarksmester sidste år i Middelfart. Her var det dog Sietske Greeuw, der vandt turneringen, men da hun repræsenterer Holland i FIDE-sammenhæng, fik Esmat Guindy titlen som nummer to.


I det åbne mesterskab sidste år vandt IM Jakob Vang Glud.
 

vang glud_dm_hurtigskak2012

IM Jakob Vang Glud - DM i hurtigskak 2013 (foto: thv)


Se indbydelsen til begge mesterskaber på www.skanderborgskakklub.dk hvor man også kan tilmelde sig.

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media