Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Ungdoms FU i luften

Dansk Skak Union kan nu løftet sløret for det Ungdoms FU, der i fremtiden skal varetage DSUs ungdomsarbejde. Opgaverne for Ungdoms FU er bl.a. det overordnede ansvar for Ungdoms DM, opbygningen af en landsdækkende ungdomsholdturnering, medlemsrekruttering, de nordiske Ungdomsmesterskaber med mere.

 

ungdoms fu

De fem medlemmer er fra venstre: Lars Hansen, Morten Frank Jensen, Mikkel Clausen, Jesper Scherling Fris og Peter Willer Svendsen. Foto: Poul Jacobsen


Lidt om medlemmerne i Ungdoms FU:

 

Mikkel Clausen, Nørre Åby Juniorskakklub, født 1982
Startede som Skoleskakspiller på Fyn, har rejst meget i udlandet i kraft af bl.a. skakken. Mangeårig leder ved Skaksommerlejren i Tjele.


Lars Hansen, SK1968, født 1970
Ansat ved DSS/Århus Kommune. Underviser lærere i Århus Kommune til at virke som skoleskak instruktører. Bestyrelsesmedlem i Chess House og Århus Skoleskak.


Morten Frank Jensen, Præstø Skakklub, født 1967
Startede med at spille som 6 årig, Formand for Præstø Skakklub, en del år i 2.HK bestyrelse, meget fokus på juniorarbejde i Sjællandsk samarbejde.


Peter Willer Svendsen, Hillerød Skakklub, født 1964
Bestyrelsesmedlem i Hillerød mere end 30 år som Ungdomsansvarlig, medlem af DSUs FU som ungdsomsansvarlig.


Jesper Scherling Fris, Allerød Skakklub, født 1972.
Har spillet skak siden han var 10 år. Bestyrelsesmedlem Allerød Skakklub siden 1995, med 3 års pause, Junior leder/træner gennem flere år, Skakdommer og Turneringsleder, vil gerne videreuddanne sig til IA.

 

Senior DM 2018

Senior DM 2018 for spillere der i 2018 er fyldt 50 år, afholdes i perioden fra mandag den 12/2 til søndag den 18/2. Indtil viderere er der kun 36 spillere tilmeldt turneringen, så der er et stykke op til sidste års deltagerantal på 54 spillere på Løgumkloster Højskole. Der er dermed masser af ledige pladser på spillestedet Enghøjhuset i Hvidovre. Seneste tilmelding til turneringen er den 7. februar.

 

 

Jens Hartung Nielsen (hvid skjorte) er indtil videre en højestratede spiller i Senior DM. Foto: Niels Erik Nielsen

 

Her er den officielle invitation til turneringen: 

 

Dansk Skak Union og Avedøre Kulturråd i samarbejde med Hvidovre Skakklub og K41 indbyder hermed til det officielle DM for spillere, der fylder 50 år senest i 2018.

 

Spilledage: Uge 7 - ma 12 feb - sø 18. Spilletid ma kl 15, ti-lø kl 13 og sidste runde søndag kl 11.00.

 

Spillested: Aulaen Enghøjhuset, v/Biblioteket Hovedstien 10 2650 Hvidovre , 5 min gang fra Avedøre station.

 

Turneringsform: Der spilles i 2 grupper, 65+ og 50+. Spillere, der er berettigede til at spille i 65+, men ønsker at spille i 50+ bedes opgive dette ved tilmeldingen. Ved færre end 8 deltagere i en af grupperne slås de sammen. Ved 8 deltagere i en gruppe spilles alle-mod alle, ellers Schweizer.

 

Betænkningstid: 90 minutter/40 træk plus 30 minutter til resten; der tillægges 30 sec. pr træk fra træk 1.Ved fremmøde mere end 30 minutter efter rundens annoncerede starttidspunkt dømmes man som taber af partiet.

Mobiltelefoner: Skal være slukkede og 'usynlige'.

 

Præmier: I hver gruppe udsætter Dansk Skak Union 2 rejsepræmier på henholdsvis 4000 kr. og 2000 kr., der kan bruges som tilskud til deltagelse i enten Senior EM eller Senior VM. Øvrige præmier afhænger af deltagerantal.

Der er udsat 2 skønhedspræmier fra fra Nørgaard's gavekurve.

 

Indskud: 250 kr. pr spiller

 

Udenlandske spillere: Kan deltage, men DM titlerne og rejsepræmierne kan kun vindes af spillere, der er registrerede hos FIDE som repræsenterende en del af rigsfællesskabet.

 

Tilmelding: via Dansk Skak Unions Turneringssystem HER eller til Jan Bauner ( Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) senest den 7. februar. Indskud samt betaling bedes indbetalt på K41's konto i Danske Bank 1551 0003 262 243 med angivelse af navn senest torsdag 8. februar.

 

Offentlig transport: Linie A til Avedøre station, defra er der 5 min gang (10 min drift i dagtimerne). Bus 1A har også endestation ved Avedøre station.

 

NB: Ved køb inden 14. januar kan man købe DSB Orange til 99,- til perioden 18.jan og 28.feb.

 

Kontakt person: Jan Bauner, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , mobil 3096 3978 - Vi ses! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mads Andersen over 2600 i rating

Den regerende danmarksmester, GM Mads Andersen fra Skanderborg, er for første gang i karrieren over 2600 i international rating. Det fremgår af den nyeste ELO-liste, som FIDE har offentliggjort i dag. Mads Andersen har det seneste år vundet næsten 50 ratingpoint, selvom han også sideløbende har skulle passe et universitetsstudie. En imponerende bedrift.

 

Den danske top ti over aktive spillere:
1. GM Peter Heine Nielsen, 2637
2. GM Mads Andersen, 2606
3. GM Sune Berg Hansen, 2581
4. GM Allan Stig Rasmussen, 2543
5. GM Jakob Vang Glud, 2516
6. GM Lars Schandorff, 2491
7. IM Simon Bekker-Jensen, 2483
8. IM Jesper S. Thybo, 2479
9. IM Nikolai Mikkelsen, 2467
10. IM Bjørn M. Ochsner, 2458


FIDE betegner en spiller som ikke-aktiv, hvis man ikke har spillet et ratet parti det seneste år. Derfor er GM Curt Hansen, GM Davor Palo og GM Lars Bo Hansen ikke med på top ti.

 

andersen hansen_nov2017
GM Mads Andersen analyserer sammen med GM Sune Berg Hansen, der også har været over 2600 i rating, det var i 2010. Foto: Thomas Vestergård


Hos kvinderne er der hård kamp om førstepladsen på top ti. Kun 5 point skiller nummer 1 og nummer 3.


Den danske kvinde top ti hos FIDE:
1. WFM Maria Vasova, 2196
2. WFM Esmat Guindy, 2192
3. WIM Oksana Vovk, 2191
4. WIM Nina Høiberg, 2150
5. WFM Sandra de Blecourt, 2081
6. WFM Louise Fredericia, 2080
7. Elena Steffensen, 2066
8. Miriam Olsen, 2060
9. Ellen Fredericia Nilssen, 2049
10. WFM Marie Frank-Nielsen, 2014

 

mria vasova_febr_2017
WFM Maria Vasova – førstebræt for Aalborg Skakforening og bedste danske kvinde.
Foto: Thomas Vestergård


Se de danske top 100 her.

 

GM skak i Chess House

”Hele Danmarks skakhus” er mottoet for Chess House i Aarhus, der før kaldte sig en skakcafe, men nu altså gerne vil ses i en bredere sammenhæng. I de århusianske skolers vinterferie arrangerer Chess House en lukket GM-turnering med 10 deltagere. Sidste år arrangerede de en IM-turnering på samme tidspunkt, men den er nu opgraderet til en GM-turneringen. Igen i år satser Chess House på at lade unge danske talenter og normkandidater dyste mod et par stærke internationale spillere.


Feltet i lodtrækningsorden:
1. IM David Miedema, Holland (2371)
2. FM Filip Boe Olsen, Danmark (2300)
3. GM Dimitrij Kollars, Tyskland (2509)
4. IM Igor Teplyi, Danmark (2402)
5. GM Evgeny Vorobiov, Rusland (2548)
6. Rasmus Thøgersen, Danmark (2334)
7. GM Aloyzas Kveinys, Litauen (2550)
8. IM Jesper Søndergaard Thybo, Danmark (2479)
9. FM Martin Matthiesen, Danmark (2314)
10. FM Jonas Bjerre, Danmark (2368)


Gennemsnit: 2418 - Kategori 8.

GM norm: 7 point, IM norm: 5 point.

 

Når vi kommer tættere på turneringen, vil vi præsentere de enkelte spillere nærmere her på siden.

 

ch gm_alle

Program:
Fredag den 9. februar kl. 17:00: 1. runde
Lørdag den 10. februar kl. 14:00: 2. runde
Mandag den 12. februar kl. 17:00: 1. runde
Tirsdag den 13. februar kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 14. februar kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 15. februar kl. 17:00: 6. runde
Fredag den 16. februar kl. 17:00: 7. runde
Lørdag den 17. februar kl. 16:00: 8. runde
Søndag den 18. februar kl. 10:00: 9. runde

 

De første 7 runder spilles i Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N, mens de sidste to runder spilles sideløbende med Aahusmesterskabet på Rosenvangskolen.

 

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag under turneringen arrangerers der skakbootcamp i Chess House for juniorer med rating på 1400 eller derover. Undervisningen foretages af Peter Grove og IM David Miedema, sidstnævntes undervisning vil foregå på engelsk. Se mere her.


Turneringens hjemmeside: www.chesshouse.dk/gm/

 

Afsluttende rapport fra Bad Zwischenahn

For 6 år i træk blev der arrangeret en skaktur for unge danske skakspillere til Bad Zwischenahn. Fra at have været 14 deltagere det første år satte turen i år rekord med 51 deltagere (!) og yderligere omkring 15 forældre der synes det kunne være hyggeligt at komme med på skaktur. En af forældrene - Marie Louise Valeur Jaques har skrevet til skak.dk om turneringen set med lidt andre øjne:  

 

"Onsdag d. 24. januar var vi en mindre delegation af skakbørn og medrejsende skakforældre, der stod på toget i København for at tage til Fredericia, hvor bussen fra Chess House i Århus skulle samle os op og fragte os det sidste stykke til kurbyen Bad Zwischenahn i det nordvestlige hjørne af Tyskland. Som altid var det skønt at se børnenes glæde over at blive genforenet med de børn, de kender fra sommerskaklejren og diverse turneringer rundtomkring i landet. Humøret var højt både i bus og tog, og der blev da også spillet skak – både med og uden bræt.


Torsdag formiddag stødte de danskere, der var rejst på egen hånd i bil eller tog, til delegationen, og inden spillestart kl. 16.30 stod den for manges vedkommende enten på svømmehalstur eller byvandring. Selve turneringen foregår over syv runder, og det, der måske især gør det til en god turnering for de danske juniorer at deltage i, er, at der med over 360 deltagere er rig mulighed for at møde nogle andre end dem, de tit møder til turneringer i det lille danske skakmiljø, og med inddelingen i tre ratinggrupper kan alle blive udfordret og få nogle gode kampe på det niveau, de måtte befinde sig på.

 

Der var dog så stor opbakning til årets tur, at der især i gruppe C med deltagere under 1500 i rating var en del danskeropgør, men de så nu ud til at blive klaret i al venskabelighed. Desværre var der også netop i gruppe C flere uheldige episoder med larm, småsnak, ringende mobiler og modstandere, der talte grimt til de danske spillere før og under partiet. De danske børn var noget rystede over den ringe opførsel og slappe/fraværende turneringsledelse og var også udfordret af, at de selv prøvede at forklare sig på engelsk, mens turneringslederne kun talte tysk. Men det var vist også den eneste malurt i bægeret, og hvis man skal vende det til noget positivt, styrkede det sammenholdet blandt de danske børn, og de var søde til at støtte op om dem, der følte sig dårligt eller uretfærdigt behandlet.

 

 

Langt fra alle de unge mennesker huskede at dukke op til holdbilledet ved rammen ved Zwischenahner Meer. Foto: Malene Hollnagel


Enkelte af de medrejsende forældre viste god stil ved at spille med i turneringen (heriblandt ungdomslandstræneren/turarrangøren, der meldte sig til i sidste øjeblik), mens vi også var mange, der benyttede tiden under partierne til at læse, arbejde, gå tur om søen og især snakke på kryds og tværs både om børnenes skaktræning, erfaring med forskellige turneringer, men også om alt muligt andet, og det var tydeligt, at den gode venskabelige stemning, der hersker blandt børnene, lynhurtigt havde bredt sig til de voksnes rækker.


Der er mange turneringer i ind- og udland, man kan rejse til med sit skakbarn, men sådan en tur, hvor det sociale også er i centrum, skaber oplevelser og relationer for livet. Turen til Bad Zwischenahn var med andre ord både en mulighed for at spille skak i gode omgivelser, men for deltagerne også en god mulighed for at hygge sig med nye og gamle skakvenner i januarmørket, hvor der stadig er lang, lang tid til sommerens skaklejr på Skanderup."

 

 

Lidt at sammenligne med et skakparti. Foto: Malene Hollnagel

 

Bedst placerede danske spiller blev IM Klaus Berg, der gik ubesejret gennem turneringen og endte på 5½ point, som var omkring den forventede score. 

 

Ungdomsspilleren Bjarke Hautop Kristensen spillede en rigtig god turnering. Undervejs slog han blandt andet IM Gerleif Mains i blot 10 træk, endte langt over forventet score og tog præmie som næstbedste ungdomsspiller i turneringen. Også Filip Boe Olsen spillede en god turnering og lå delt nummer 3 inden sidste runde med 5/6, men desværre var lodtrækningen uheldig, da han i sidste runde tabte til den højestratede spiller GM van Doel efter hård kamp. Det blev dog til en præmie som tredjebedste ungdomsspiller.

 

De to Sk1968-spillere Kasper Skaarup og Joel Loesner spillede begge en rigtig god turnering og tog en masse rating med hjem fra Bad Zwischenahn. 

 

I gruppe B var der flotte resultater af Martin Møller og Rasmus Emil Ryder Tønnesen der endte langt bedre end deres seedning. 

 

Vi har før vundet C-gruppen, men i år måtte vi nøjes med en flot delt 6. plads til de to 10-årige spillere Lukas Iskos og Laurits Bønsvig Wehding i deres første udenlandske turnering. 

 

De danske spilleres enkeltresultater i turneringen blev: 

 

GRUPPE A - 179 deltagere
1. (7) IM Marco Thinius (2380) 6 point
2. (4) GM Leonid Milov (2447) 6 point
3. (1) GM Erik Van den Doel 6 point
4. (2) GM Alexandre Dgebuadze (2537) 6 point
5. (11) Jari Reuker (2324) 6 point
---
9. (12) IM Klaus Berg (2323) SK 1968 - 5,5 point
11. (15) FM Mads Boe (2280) Skanderborg skakklub - 5 point
12. (31) Bjarke Hautop Kristensen (2186) Skakklubben Evans - 5 point
14. (14) FM Filip Boe Olsen (2307) Nordre Skakklub - 5 point
17. (13) FM Poul Rewitz (2311) SK1968 - 5 point
25. (27) Peter Grove (2198) Skanderborg Skakklub - 4,5 point
26. (41) Jakob Bjerre Jensen (2142) Aarhus Skakklub/Skolerne - 4,5 point
56. (68) Thomas Søndergaard Thybo (2084) - Skive Skakklub - 4 point
57. (3) IM Jesper Søndergaard Thybo (2481) Jetsmark Skakklub - 4 point
62. (94) WFM Marie Frank-Nielsen (2021) Amager Skakforening - 4 point
66. (42) FM John Rendboe (2140) Aarhus/Skolerne - 4 point
69. (127) Kasper Skaarup (1930) SK 1968 - 4 point
84. (40) Johan Hardlei (2146) SK 1968 - 3,5 point
87. (81) Jan Mose Nielsen (2066) Tåstrup Skakforening - 3,5 point
91. (148) Joen Lesner (1838) SK 1968 - 3,5 point
115. (103) Sander Stage-Steffensen (1999) BMS - 3 point
120. (154) Jacob Bjornskov 1816) SK 1968 - 3 point
133. (123) Michael Nielsen (1936) Sydøstlolland Skakklub - 3 point
141. (146) Christian Emil Frambøl (1847) Skanderborg Skakklub - 2,5 point
143. (91) Kai Munk (2024) Skanderborg Skakklub - 2,5 point
154. (156) Simon Ehrenreich (1814) SK 1968 - 2 point
160. (164) Jeppe Hansen (1788) Sydøstlollands Skakklub - 2 point
164. (152) Simon L.Hansen (1824) Fredericia Skakforening - 1,5 point

 

GRUPPE B - 129 deltagere
1. (22) Hauke Utecht (1793) 5,5 point
2. (24) Jan Kragge (1788) 5,5 point
3. (12) Jonas Sinnhoefer (1853) 5,5 point
---
12. (55) Martin Møller (1696) Vojens Skakklub - 5 point
25. (73) Rasmus Emil Ryder Tønnesen (1636) Køge Skakklub - 4,5 point
26. (8) Morten F.Rasmussen (1899) Skanderborg Skakklub - 4,5 point
37. (40) Poul Nørgaard (1739) Skanderborg Skakklub - 4 point
39. (82) Jan Ryder Tønnesen (1609) - Køge Skakklub - 4 point
40. (95) Theo Stage-Steffensen (1558) BMS - 4 point
46. (42) Hannibal Valeur Jaques (1734) Nørrebro Skakklub - 4 point
53. (53) Emil Skovgaard (1702) Nørrebro skakklub - 3,5 point
57. (80) Olav Erstad Jørgensen (1610) - Roskilde Skakklub - 3,5 point
62. (59) Steen Jacobsen (1684) Læseforeningen Odense - 3,5 point
77. (96) Nicolai Ryder Tønnesen (1557) Køge - 3 point
78. (98) Oliver Trier (1547) Caissa Gladsaxe - 3 point
82. (52) Felix Anton Andersson (1704) Ringkøbing - 3 point
88. (79) Ture Jungberg Nielsen (1613) Aalborg Skakforening - 3 point

 

GRUPPE C - 69 deltagere
1. (1) Mohamad Alhamid (1565) 6 point
2. (21) Kilian Goldbeck (0) 6 point
3. (32) Mariusz Schroeder (0) 5,5 point
---
6. (26) Lukas Iskos (1277) Nørrebro Skakklub - 5 point
10. (12) Laurits Bønsvig Wehding (1380) Amager Skakklub - 5 point
12. (27) Jakob Brendstrup Hansen (1254) Tåstrup Skakforening - 4,5 point
13. (7) Alexander Trier (1435) Caissa Gladsaxe - 4,5 point
15. (15) Vitus Bondo Medhus (1368) Evans Skakklub - 4,5 point
19. (2) Jeppe Hald Falkesgaard (1544) Brønshøj Skakforening - 4 point
20. (10) Bastian Kehrer (1428) FREM Skakklub - 4 point
21. (25) Jan Thybo (1280) Skive Skakklub - 4 point
24. (6) William Østergaard-Nielsen (1447) Nørrebro Skakklub - 4 point
25. (30) Jakob Trier (1241) Caïssa Gladsaxe - 4 point
34. (59) Thomas Jose Hansen (0) Skanderborg Skakklub - 3,5 point
40. (34) Nikolaj Aggerbeck-Lauritzen (1162) Silkeborg Skakklub - 3 point
46. (13) Anton Bønsvig Wehding (1376) Amager Skakklub - 3 point
61. (47) Peter Kvorning (1030) Sk1968 - 1,5 point

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.chessorg.de/nwcup.php

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media