Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Rivalernes remis sikrede Mikkels 1.plads

Mikkel Antonsen_-_Tim_Bjerre_Horsens_2015

Mikkel Antonsen modtager førstepræmien på 5.000 kroner fra turneringsarrangøren Tim Bjerre.

 

 

Sidste rapport fra turneringsarrangøren:

Af Tim Bjerre

 

Turneringen i år var skelsættende da hele 5 af IM´erne befandt sig på de 5 øverste pladser efter 6. runde, hvilket tydede på, at en af  IM´erne ville ende med at tage 1. pladsen i år. Der var dermed lagt op til et brag af en 7. runde og dette blev i den grad opfyldt.

Jens Ove spillede mod Jonathan og det ebbede ud i en remis. Mikkel Antonsen havde virket særdeles formstærk igennem turneringen, og det gik ud over Poul Rewitz.

 

Dermed var der kun 2 der kunne true Mikkel, nemlig Karsten Rasmussen og John Arni Nilssen, som endda spillede imod hinanden.

Spillelokalet blev mere og mere tomt, og til sidst sad kun Karsten Rasmussen og John Arni Nilssen tilbage og spillede videre, for de ville begge vinde. Efter et pænt stykke tid måtte de imidlertid erkende, at partiet ikke kunne skubbes udover remisgrænsen. Mest surt var det nok for John Arni, for han blev dermed placeret lige udenfor præmierækken.

 

Turneringen er ydermere kendetegnet ved at rigtig mange juniorer deltager i turneringen år efter år. Dette giver os i dén grad muligheden for at følge disse unge spillere, f.eks. Jesper Thybo, Filip Boe, Jonas Bjerre og mange flere.

 

En af disse er Yunus Mermer, som nu har deltaget i turneringen fire år i træk, og som spillede en fremragende turnering.

Yunus tog 1. præmien i ratinggruppe 8. Dette indbragte ham 162 ratingpoint og han fik dermed Arne Matthiesens specialpræmie, som tildeltes den junior med størst ratingfremgang i HLW.

Yunus Mermer_Horsens_2015

Yunus Mermer. Største ratingfremgang i Horsens - og dermed vinder af en specialpræmie.


Der kan læses mere om turneringen og om deltagernes oplevelse på f.eks. https://www.facebook.com/groups/HLW2012/ , http://eliteskak.dk/, og andre steder på facebook under de enkelte deltagere.

 

Turneringslederens indtryk:

Af Martin Reib Petersen

 

Det er en ganske særlig slags udfordring at være turneringsleder for knap 130 spillere i én stor sal, i forhold til ’blot’ at være det for måske 20-30-40 deltagere i den lokale skakklub. Kontrasterne man oplever, er langt større til en turnering som Horsens Lang Weekend EMT. Turneringslederen kan, i nogen grad, tillade sig at agere tilskuer undervejs, og får dermed et lidt anderledes perspektiv på turneringsoplevelsen end spillerne.

 

Under dette års turnering, var næsten enhver type af spiller repræsenteret, og gik man en runde i spillelokalet, kunne man på et minuts tid bevæge sig forbi spillere mellem 6 og 80 år, og mellem 1000 og 2460 i rating.

 

Nogle er meget resultatorienterede, andre deltager for at mødes med gamle venner og nyde det sociale samvær undervejs. Der er deltagere der måske ikke har kendt spillets regler mere end et års tid eller to, og deltagere der har spillet skak i mere end 50 år.

 

Det er en ganske unik egenskab ved skakspillet - og skakkulturen generelt - at alle disse typer af spillere kan mødes ansigt til ansigt og dele en aktivitet på lige vilkår. At det så er en del af oplevelsen, at de typisk analyserer deres partier efterfølgende, og får lejlighed til at træffe mennesker fra grupper de måske normalt ikke omgås, er ligeledes en charmerende mulighed, og adskillige venskaber er grundlagt som følge af et møde over skakbrættet, hvor de to personer måske slet ikke kendte hinanden forinden.

 

Efter endt_oprydning_Horsens_2015

(På billedet, som turneringsarrangør Tim Bjerre meget passende har kaldt "efter endt oprydning" ses NOGLE fra holdet bag Horsens Lang Weekend. Fra venstre Martin Reib Petersen, Mathias Frost Torp-Hansen, Alex Scutaru, Søren Jørgensen, Per Kappel og Anders Munch.)

 

Fælles for alle deltagerne var, at de opførte sig på høflig og respektfuld vis overfor både hinanden og turneringslederne, at de accepterede eventuelle henstillinger uden tøven, og at mange af dem var flinke til at tilbyde hjælp med de forskellige arbejdsopgaver turneringslederen udfører Disse ting skal de hermed have stor tak for – jeg dømmer gerne igen til næste år! 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media