Carlsen på tavlen med gevinst

Oprettet: Mandag, 22 juni 2015 07:56
Skrevet af Palle Skov

MagnusIMG 4148

Det er lidt mærkeligt at konstatere, at man skulle helt hen til midten af en turnering før verdensmester Magnus Carlsen vandt sit første parti. Men det skete søndag efter en tiltrængt fridag lørdag i den stærke Norway Chess, hvor de fleste runder afvikles på et hotel i Stavanger.

 

Fjerde runde blev dog spillet på Utstein Kloster inden spillerne efter fridagen vendte tilbage til hotellet.

 

Carlsens gevinst var mod Grischuk, og også den tidligere verdens-toer, Aronian, vandt sit første parti i turneringen i 5. runde, det gik ud over Caruana.

 

Jon Ludvig Hammer havde godt fat i den førende Topalov men det ebbede ud i et remisslutspil, som det endda lykkedes Topalov at vinde. Se partiet her:

 

 

https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/norway-chess-2015/5/1/4

 

Dermed er Topalov med 4,5 af 5 et helt point foran Nakamura.

 

 

I sjette runde mandag møder Carlsen og Nakamura hinanden. (foto af de to er fra den indledende lynturnering og taget af Sigfred Haubro).

 

Følg med her

 

http://2015.norwaychess.com/