Se Kim Heiners VM-parti fra Kos

Oprettet: Søndag, 17 maj 2015 19:19
Skrevet af Palle Skov

Kim Heiner-Larsen_AOC-VM

 

Kim Heiner-Larsen fra Bornholms Skakklub kan kalde sig verdensmester. I en turnering arrangeret på den græske ø Kos af ACO, Amateur Chess Organisation, blev Heiner-Larsen søndag den 17. maj nummer et i gruppe C med spillere der havde 1800-2000 i rating.

 

Den 47-årige bornholmske skakspiller, der selv stod opført i turneringstabellen med et ELO-tal på 1932, scorede syv point af ni blandt 55 spillere. De 54 var fra Europa, en enkelt fra Australien. I sidste runde skulle Kim Heiner-Larsen vinde med sort, da han havde seks point, og mødte en tysk spiller med et halvt point mere, og det lykkedes for Kim Heiner-Larsen.

 

Stormester Peter Heine har kommenteret partiet specielt til Dansk Skak Unions hjemmeside. Heine har også skrevet om parti og turnering i Weekendavisen, fredag den 22. maj.


 

 

 

 

Samuel Eckardt, Tyskland (6,5 points) - Kim Heiner-Larsen, Danmark (6,0 points)

spillet i 9. og sidste runde, 17/5-2015

 

 

 

 

10 danskere og 240 spillere i alt deltog i det uofficielle VM, heraf under 10 fra lande uden for Europa. Der var syv grupper inddelt efter ratinginterval med spring på 200 point fra 2400 og nedefter, så den laveste gruppe var spillere med under 1200.

 

Med sejren kan Bornholms skakklub notere hele to verdensmestre i klubben, da den tidligere FIDE-seniorverdensmester, GM Jens Kristiansen, også er medlem af skakklubben på Bornholm. 

 

Se mere om Heiner-Larsens og de øvrige danske spilleres resultater her:

 

http://amateurchess.com/