Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Sondex Cup 2015 2. & 3. runde

 

 

Lars Peter Hansen har sendt nedenstående rapport fra lørdagens anstrengelser i Kolding.

 

2. runde

Efter første rundes tre remiser i IM-gruppen faldt der en gevinst i ét af lørdagens første tre partier. Den kom i opgøret mellem Jens Ove Fries Nielsen og Bjørn Møller Ochsner som sidstnævnte vandt. Jens Ove pressede og lod Bjørn vinde en kvalitet. I træk 18 tilbød han yderligere en løber, og havde sort taget den, kunne angrebet være lykkedes, men Bjørn spille "stabiliseringstrækket" 19. -, Lc8 og spillede derefter fordelen hjem.


Jakob Vang Glud og Nikolaj Mikkelsen spillede remis efter 27. træk, og samme udfald fik partiet mellem Rasmus Skytte og Daniel Semcesen, hvor Skytte havde så god kontrol at kommentatorrummet mente at det kun kunne ende med 1 eller X ...


I Mester 1 fik Attila Gergacz oprejsning for gårsdagens "sang- und klanglose" nederlag. I partiet med hvid fik han godt fat med sin Lb5-variant mod Jakob Aabling-Thomsens sicilianer, og efter partiet mente Jakob at han stod dårligt allerede efter 7. træk. Gevinst til Attila efter 32 træk.


Lars Hansen havde hvid mod klubkammeraten fra Skakklubben af 1968 Martin Matthiesen, og åbningen endte efter en trækomstilling i en variant af Fransk – hvor hvid stod forkert. De problemer fik Lars ikke løst trods et stort tidsforbrug, og efter 33 træk havde sort vundet.


Halvard Hagesæther forsøgte sig med hvid også med Lb5 mod siciliansk i partiet mod Igor Teplyi, men ikke med helt samme effekt som i Gergacz-Aabling-Thomsen, og efter de 64 træk måtte han stryge flaget.


3. runde

I IM-gruppen fortsatte Bjørn Møller Ochsner fra Jetsmark det overbevisende spil med en sejr over Rasmus Skytte i 22 træk. En hurtig afslutning der blev mulig efter Skyttes 20. træk. Ellers var partierne længe mere forsigtigt spillede end i 2. runde.

Den bedste skak leverede Jacob Vang Glud med et elegant kvalitetsoffer med sort mod Daniel Semcesen. Vendingen bragte ham ind i en stilling han havde fuldt styr på, og som kun blev bedre af at Semcesens hvidfeltede løber havde vanskeligt ved at finde en position hvor den ikke gik tabt. Det projekt lykkedes ikke, og partiet endte med en matsætning på h2 i træk 49.

I partiet mellem Nikolaj Mikkelsen og Jens Ove Fries Nielsen fremtvang Mikkelsen remis ved trækgentagelse da alternativet for Jens Ove havde været dronningetab.

Nu fører Bjørn Møller Ochsner med 2½ point efter tre runder foran Jacob Vang Glud med 2. Den regerende mester Daniel Semcesen samt tidligere mester Rasmus Skytte er noget efter med kun et point hver.


Mester 1 bød på tre klare afgørelser. Halvard Hagesæther vandt slutspillet med sort mod Jakob Aabling-Thomsen efter det man i kommentatorrummet mente var en almindelig afbytning, viste sig at være mere end giftig for hvid.

Attila Gergacz viste at han også kunne vinde med sort da han fik initiativet mod Martin Matthiesen, og Lars Hansen leverede det sædvanlige tidnødsdrama mod Igor Teplyi, og desværre for ham også med samme resultat som sidst da Teplyi vandt slutspillet i kraft den ekstra bonde i a-linjen.


Også udviklede kommentatorrummet sig ellers til en ren informationscentral. Først ville én vide hvornår hvor langt Viggo Bové Quist (Mester 2) var da de skulle køre hjem sammen. Efter et kig på stillingen vurderede kommentatoren at forventet afgangstid var 20.49, senere ville to piger vide hvornår mon Rasmus Thøgersen var klar til gå med ud at spise. Her var meldingen at det kunne være snart eller vare længe endnu. Hvordan hjemturen/middagen gik, er ikke referenten bekendt, men begge de efterspurgte spillere blev nr. 2 ...

Hjemmeside: www.skakklubbenspringeren.dk

Live: liveskak.dk/2015/sondex/



 

GM/IM gruppen i dyb koncentration (foto Laurits Tørnæs)

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media