Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Skanderborg vandt XtraCon-Skakligaen

Sidste års sølvvinder fra Skanderborg vandt Danmarks bedste skakrække, XtraCon-Skakligaen, med 3 points forspring til sidste års vinder, Brønshøj. Jetsmark vandt bronze.


Skanderborg forblev som eneste hold ubesejrede igennem sæsonen, så slutsejren er meget fortjent. Til søndagens kamp mod Jetsmark var Skanderborg forstærket i forhold til lørdagskampen med GM Davor Palo på førstebrættet. Davor Palo spillede remis med danmarksmester GM Allan Stig Rasmussen.

 

skanderborg2015

Danmarksmestrene 2015. Fra venstre IM Steffen Pedersen, GM Daniel Semcesen, IM Rasmus Svane, IM Nicolaj V. Pedersen, FM Mads Hansen, Jackie Andersen, holdleder 

Allan Erik Schmidt Andersen, FM Mads Boe, GM Davor Palo og IM Jens Kjeldsen (foto: thv)


SK1968 fra Aarhus tabte 1 - 7 til Brønshøj i søndagsrunden og må med Esbjerg ned i 1. division.


Weekendens kampe:
Lørdag:
Skanderborg - Brønshøj 5 - 3
Jetsmark - Nordkalotten 5½ - 2½
Hillerød - Århus/Skolerne 5 - 3
Nordre - Esbjerg 6 - 2
SK1968 - ØBRO 3½ -4½


Søndag:
Jetsmark - Skanderborg 4 - 4
Brønshøj - SK1968 7 - 1
Hillerød - Nordre 2½ - 5½
Nordkalotten - Esbjerg 5½ - 2½
Århus/Skolerne - ØBRO 4 - 4


Slutstillingen i XtraCon-Skakligaen:
1. Skanderborg, 46½ brætpoint, 17 matchpoint
2. Brønshøj, 43½ brætpoint, 14 matchpoint
3. Jetsmark, 43 brætpoint, 13 matchpoint
---
4. Nordre, 39 brætpoint, 9 matchpoint
5. Nordkalotten, 37½ brætpoint, 10 matchpoint
6. Hillerød, 35½ brætpoint, 9 matchpoint
7. Århus/Skolerne, 35 brætpoint, 7 matchpoint
8. ØBRO, 32½ brætpoint, 5 matchpoint
---
9. SK1968, 29 brætpoint, 4 matchpoint
10. Esbjerg, 18½ brætpoint, 2 matchpoint


Der var tre mulige IM-normer inden sidste runde og alle tre kom hjem. FM Kåre Hove Kristensen, FM Tom Petri Petersen og FM Jacob Carstensen scorede alle en IM-norm. For Jacob Carstensens vedkommende var det norm nummer tre. Første norm kom i Reykjavik Open 2011 og den anden i Politiken Cup 2012. I april 2013 var Carstensen oppe på 2401 i rating, så alle formaliteter er nu opfyldt for at FIDE kan udnævne ham til International Mester. Til lykke!

 

carstensen
IM Jacob Carstensen (foto: thv)

For Kåre Hove Kristensen har det været en helt fantastisk skakuge, for fire dage siden kom han hjem med en IM-norm fra Senior-VM for hold i Dresden og nu tikker altså norm nummer to ind på kontoen.

 

kaare hove_k

FM Kåre Hove Kristensen - to normer på fire dage! (foto: thv)

Nordres formand Tom Petri Petersen viste i Chess House IM-turneringen i februar, at han er meget tæt på IM-styrke. Nu kommer der et håndgribeligt bevis i form af en IM-norm.

 

tom petri
FM Tom Petri Petersen - første IM-norm (foto: thv)

Topscorer i XtraCon-Skakligaen blev IM Thorbjørn Bromann med imponerende 8½ af 9, der indbragte 21 danske ratingpoint. Spændende om Bromann melder sig til DM i Svendborg, den gode form bør næsten udnyttes.

 

bromann
IM Thorbjørn Bromann kan se frem til et hop på ratinglisten (foto: thv)

Se alle resultater, statistik med meget mere på: www.divisionsskak.dk

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media