Skak i Julen

Oprettet: Søndag, 21 december 2014 17:47
Skrevet af Thomas Vestergaard

Som sædvanligt er der god mulighed for at spille skak henover jul og nytår. I ØBRO har CXU Nytår længe været fuldtegnet og man kan kun håbe at komme med på et afbud. Tilskuere er selvfølgelig meget velkomne på Rosenvængets Allé 31 hvor første runde spilles lørdag den 27. december kl. 13.00. Favoritter i år er GM Henrik Danielsen og GM Jonny Hector.

 

oebro2013

Fra CXU Nytår 2013 - fuldt hus hos ØBRO (foto: thv)


Vil man spille en koordineret turnering først i det nye år, kan man lige netop nå at melde sig til Nordsjælland Open 2015 i Allerød, der spilles fra den 2. til 4. januar. I skrivende stund er der 60 tilmeldte. 

 

Juleferien byder også på flere hurtigskakturneringen:


Frem Julecup 2014 den 28. december
Vojens Juleturnering - Syd Grand Prix 4 den 28. december
Silkeborg Julehurtigturnering 2014 den 28. december
Skanderborg Hurtigskak 2015 den 3. januar
Årets første træk i Herning den 3. januar
Lolland Falster Mesterskaber i Hurtigskak den 4. januar

 

Glædelig Jul!