Hurtig remis i 8. parti

Oprettet: Tirsdag, 18 november 2014 15:38
Skrevet af Thomas Vestergaard

8. parti i VM-matchen blev ovenpå gårsdagens maratonremis en hurtig affære på bare 2½ times spil inden de to kombattanter tog remis efter 41 træk.

 

pressemoede

Pressemøde i Rusland (foto: http://www.sochi2014.fide.com)


Magnus Carlsen udtrykte på den efterfølgende pressekonference tilfredshed med den lette dag på kontoret. Det var en forberedelse (10. -, Le7) fra Magnus Carlsen sekundanter, heriblandt danske GM Peter Heine Nielsen, der hurtigt neutraliserede hvids gevinstforsøg, så Viswanathan Anand ikke så nogen grund til at forsætte partiet og tilbød remis.

 

Carlsen fortale desuden, at han ikke havde været helt på toppen fysisk ved partiets start, men følte sig bedre efterhånden som partiet skred frem. Carlsen ønskede ikke at uddybe sine eventuelle skavanker, men glædede sig til fridagen onsdag. "Jo længere man kommer frem i matchen, jo vigtigere er fridagen" fortalte Carlsen på pressekonferencen, hvorefter spillerne skulle til dopingkontrol inden dagens arbejde var slut.


Partiet:


Magnus Carlsen fører nu 4½ - 3½ med maksimalt 4 partier tilbage. Torsdag kl. 13.00 dansk tid har Magnus Carlsen igen de hvide brikker. Dansk Skak Union vil igen vise partiet på www.liveskak.dk/chat, hvis teknikken tillader det - det er lykkedes hidtil.


Resterende program:
19. november: hviledag
20. november: kl. 13.00 runde 9
21. november: kl. 13.00 runde 10
22. november: hviledag
23. november: kl. 13.00 runde 11
24. november: hviledag
25. november: kl. 13.00 runde 12
26. november: hviledag
27. november: Evt. omkamp
28. november: afslutningsceremoni


Matchen spilles i den russiske by Sochi. Der spilles bedst af 12 partier og vinder er den spiller, der først opnår 6½ point. I tilfælde af uafgjort 6 – 6, skal der spilles hurtigskakomkamp den 27. november. Ender hurtigskakomkampen også uafgjort, skal der spilles lynomkamp.

 

Matchens hjemmeside: www.sochi2014.fide.com
TV fra matchen, NRK: www.nrk.no/sport/