Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

U-VM afsluttende rapport

Fra lørdag den 20. september og frem til tirsdag den 30. september afholdtes i Durban i Sydafrika Ungdoms VM. Danmark var repræsenteret ved Viktor Haarmark Nielsen fra ØBRO Skakforening. Her følger Vikotors afsluttende rapport fra turneringen.


Af Viktor Haarmark Nielsen
U-VM sluttede i mandags, med ukrainske Olexandr Bortnyk som vinder med 9,5/11, med Suri Vaibhav (IND) lige i hælende med 9 point. Den afgørende runde var 10. runde, hvor Vaibhav måtte nøjes med en remis og Bortnyk vandt, og kom foran med et halvt point. De vandt begge i sidste runde.


Her et parti fra den nye verdensmesters hånd:


Selv havde jeg en ret irriterende afsluttende turnering, da jeg i både 8. runde mødte en FM’er, som først udspillede mig, hvorefter jeg udspillede ham fra en tabt stilling (læs: I stedet for at tage en officer valgte han at prøve på at sætte mig mat, hvorefter jeg med en heldig taktik fik vendt stillingen 180 grader). Men jeg kunne ikke rigtig bryde igennem, og i begyndende tidnød valgte jeg en trækgentagelse.
 

viktor skak
Viktor Haarmark Nielsen i spillesalen (foto: Marie Haarmark Nielsen)


Runden efter skete præcist det samme. Jeg fik en dårlig stilling, men fik spillet mig ud af den, denne gang på rigtig manér, og da jeg ofrede en kvalitet så det godt ud, men jeg synes altid han lige akkurat havde nok modspil. Jeg spillede nogle upræcise træk, og lige pludselig havde han fint modspil. Og et tårn ser altså faretruende ud når man må nøjes med en løber selv, men vi var da enige om, at stillingen var i balance.


10. runde blev spillet på en søndag. Nogle skakspillere har det med at de er på hotelværelset hele dagen, og så spiller de skak om aftenen. Det kan min søster ikke forstå, så hun arrangerede da en dykkertur i et akvarium, hvor vi kom til at dykke med hajer og alle mulige forskellige fisk. En stor oplevelse, heldigvis havde jeg hele eftermiddagen til at sunde mig, før jeg skulle møde en IM’er fra Algeriet (med overraskende 2215 i rating). Han spillede dog ikke på andet end remis, og da jeg spiller ret solidt med sort blev det hele byttet af, indtil vi sad med uligefarvet løbere og et tårn, som ikke rigtig kunne undgå at blive byttet hvis der skete noget. Da jeg havde overbevist mig selv om, at der ikke var nogen måde jeg kunne spille på gevinst tilbød jeg trækgentagelse, og det tog han imod med kyshånd. Så den tredje remis på 3 dage.

 

safari
Der blev også tid til en safari på en af fridagene (foto: Marie Haarmark Nielsen)

I den afsluttende runde blundede jeg en officer mod en FM’er, men det var ikke helt så let, da jeg fik en bonde og en modstanderkonge i centrum. Så jeg fik da spillet mig op til 2 dronninger mod dronning, tårn og løber. Men det har måske noget at gøre med at han fik et matangreb samtidigt, så en dårlig sidste runde, men en helt fin turnering, hvor jeg fik en 36. plads og fik skrabet 46 ratingpoint sammen (K-faktoren er ændret til 40 for spillere under 18). Desuden fik jeg en masse norske venner.


Viktor Haarmark Nielsen


Turneringens hjemmeside: www.2014wycc.co.za

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media