Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

EU-mesterskab for ungdom

Danmark havde to deltagere med til EU-mesterskabet for ungdom i Østrig. Vi har modtaget følgende referat.


Af Henrik Ochsner
EU-mesterskab for ungdom, Mureck Østrig
Gennem mange år har DSU sendt deltagere til EU-mesterskabet for ungdom, der hver sommer spilles i en mindre by, Mureck, kun en flodbredde fra Slovenien.
I år deltog 14 lande, men kun to spillere fra Danmark, Johan Møller Ochsner i U13 og Oskar Koch-Müller i U11. Begge deltog i yderst jævnbyrdige grupper og fik generelt meget ud af at deltage.


Johan Møller Ochsner havde en nogenlunde turnering, men hans præstation led lidt under manglende form, hvilket skyldes, at fodbold fylder meget mere i hans liv. Han endte med fire point, to point efter vinderen, og et lille ratingtab.


Oskar Koch-Müller viste generelt rigtigt fint spil i åbningsfasen, men manglende koncentration betød ærgerlige fejl, der i flere partier kostede dyrt. Efter seks nederlag, hvor Oskar havde haft stillinger til meget mere før dumme fejl, kom koncentrationen til sidst, og han spillere to flotte partier, der gav to point.


Jeg kan anbefale, at man deltager i turneringen. Hvis man vel at mærke kan leve med 9 dage i en lille by, hvor dagenes indhold primært er: Ét parti om dagen, forberedelse til samme parti samt analyserne bagefter, fint svømmeanlæg, minigolf, lidt fodbold og muligheden for at spadsere, cykle eller køre over broen til Slovenien.


Deltagerne er indkvarteret på forskellige hoteller, så man må selv gribe chancen på spillestedet for at lære folk at kende fra de andre nationer. Danskernes hotel var et udmærket trestjernet hotel med en fodboldbane i baghaven og wifi i stueetagen som det væsentligste.


Eneste arrangement udover turneringen var en turnering i babyskak, der til min egen overraskelse var et internationalt meget kendt fænomen. Hér vandt de to danskere tredjepladsen, så de kom da ikke hjem helt uden pokaler!

 

euungdom
Oskar Koch-Müller og Johan Møller Ochsner med præmien (foto: Jesper Koch-Müller)


EU-turneringen er rigtig godt organiseret: Der er kompetent ledelse og livedækning af alle partier. Det sidste kan man så have blandede følelser over for: På den side er det naturligvis spændende og uomgængeligt at følge med i partierne via nettet, når man efter 10 minutter principielt skal forlade spillelokalet – men på den anden side bliver forældre og holdkaptajners liv både forkortet og stressramt, når man via livedækning kan sidde og følge med i spillernes op- og navnlig nedture. Måske var livet faktisk lettere, dengang hvor forældrene og holdkaptajnen bad sad uden for lokalet og afventede spillerne, når de med et som regel let tolkeligt kropssprog kom ud af spillelokalet…?


Henrik Ochsner

 

Hjemmeside: www.jugendschach.at

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media