GM Rusev vandt Whitsun Grandmasters 2014

Oprettet: Tirsdag, 10 juni 2014 15:21
Skrevet af Thomas Vestergaard

Den bulgarske stormeste Krasimir Rusev kørte sikkert sejren i Whitsun Grandmasters hjem med remiser i de fire sidste runder.

 

ruseev
Krasimir Rusev - favoritsejr i Whitsun Grandmasters (foto: thv)


IM Helgi Dam Ziska blev nummer to ½ point efter vinderen og ½ point under GM-normen. Havde Ziska i sidste runde slået den svenske stormester Stellan Brynell, havde normen været hjemme. Nu blev det remis, men Ziska kommer trods alt over 2500 i rating og har i de sidste par turneringer bevist, at han er meget tæt på stormesterstyrke.


FM Kassa Korley, der spiller for ØBRO i den danske holdturnering, havde en underlig turnering. De første seks runder gav kun ½ point. Derved var chancen for en IM-norm forduftet, måske var det det, der tog presset af Korley, for han sluttede turneringen med tre sejre på stribe, bl.a. over GM Jonny Hector.

 

korley ziska
Kassa Korley og Helgi Dam Ziska (foto: thv)


Slutstillingen i GM-gruppen:
1. GM Krasimir Rusev, (2541), Bulgarien, 6½ point
2. IM Helgi Dam Ziska,(2487), Færøerne, 6 point
3. GM Stellan Brynell (2474), Sverige, 5 point
4. IM Simon Bekker-Jensen (2448), Danmark, 5 point
5. IM Axel Smith (2473), Sverige, 4½ point
6. IM Thorbjørn Bromann (2405), Danmark, 4 point
7. IM Robert Ris (2410), Holland, 4 point
8. GM Jonny Hector, (2509), Sverige, 4 point
9. FM Kassa Korley (2352), USA. 3½ point
10. FM Jakob Aabling-Thomsen (2341), Danmark, 2½ point

 

Den underliggende IM-gruppe blev vundet af danske IM Silas Esben Lund med 6 af 9 og bedre korrektion end IM Nikolay Milchev fra Bulgarien.


I Masters-grupperne springer Martin Haubros sejr med 5 af 5 i A-gruppen i øjnene.


Resultater, partier, fotos med mere på: whitsungrandmasters.dk