Nikolas Lubbe vandt Clenco Chess 2014

Oprettet: Mandag, 26 maj 2014 09:12
Skrevet af Thomas Vestergaard

Tyske IM Nikolas Lubbe blev en hel suveræn vinder af Clenco Chess 2014 i Fredericia. I slutstillingen var den unge tysker hele 3 point foran de nærmeste forfølgere: IM Igor Teplyi, IM Jens Ove Fries Nielsen og FM Jacob Carstensen. De to førstnævnte deler andenpladsen på grund af identisk korrektion, men pengepræmierne blev delt mellem de tre danskere.

 

lubbe
IM Nikolas Lubbe - 3 points forspring og ratingpræstation på 2701 (foto: thv)


IM Nikolas Lubbe spillede remis med kæresten WGM Melanie Ohme i første runde og slog derefter alle på nær Igor Teplyi i 6. runde. Det parti blev remis.

 

jofn glenco2
IM Jens Ove Fries Nielsen - delt andenplads (foto: thv)


Slutstillingen:
1. IM Nikolas Lubbe (2428), Tyskland, 8 point
2. IM Igor Teplyi (2401), Danmark, 5 point
2. IM Jens Ove Fries Nielsen (2384), Danmark, 5 point
4. FM Jacob Carstensen (2381), Danmark, 5 point
5. WGM Melanie Ohme (2350), Tyskland, 4½ point
6. IM Attila Gergacz (2369), Ungarn, 4 point
7. FM Niels Jørgen Fries Nielsen (2308), Danmark, 3½ point
8. FM Mads Hansen (2358), Danmark, 3½ point
9. FM Carsten Bank Friis (2255), Danmark, 3½ point
10. FM Jwan Bakr (2341), Syrien, 3 point


Den lokale FM Carsten Bank Friis startede med ½ af 6, men kom så flot tilbage og vandt de sidste tre partier i streg.


Det officielle turneringsfoto:

 

fotoresize
Bagerst fra venstre IM Igor Teplyi, FM Carsten Bank Friis, WGM Melanie Ohme, IM Nikolas Lubbe og FM Jacob Carstensen. Forrest IM Attila Gergacz, FM Jwan Bakr, IM Jens Ove Fries Nielsen, FM Mads Hansen og FM Niels Jørgen Fries Nielsen.
(foto: www.fredericia-skakforening.dk)


Kandidatklassen, hvor forhåndskravet var et Elotal på 2000 eller derover, blev vundet af FM Johnni Veng fra Nordre med 4 af 5 foran FM John Rendboe med 3½ af 5. Johnni Veng er dermed sikret en plads i næste års IM-gruppe.

 

johnni veng
FM Johnni Veng - kvalificeret til IM-gruppen næste år (foto: thv)

 

spillesalen glenco
Spillesalen (foto: thv)


Alle resultater, partier, præmietagere i EMT med mere: www.fredericia-skakforening.dk/IM2014/