Jens Ove Fries Nielsen vandt CCC 2014

Oprettet: Søndag, 18 maj 2014 17:28
Skrevet af Thomas Vestergaard

IM Jens Ove Fries Nielsen vandt Copenhagen Chess Challenge 2014 og scorede samtidig sin anden GM-norm med 7 af 9.


Den første norm ligger helt tilbage til sæsonen 1988-89 i den tyske bundesliga, hvor Jens Ove Fries Nielsen scorede en norm på 15 partier. Det betyder at den sidste norm ikke behøver at være på 9 partier, men godt kan være over 7 partier, f.eks. i Europa Cuppen. Derudover skal ratingtallet over 2500 inden Fries Nielsen kan udnævnes til stormester.

 

jofn ccc2014
IM Jens Ove Fries Nielsen – flot turneringssejr i Ballerup (foto: thv)


Inden sidste runde var der også normchancer til IM Helgi Dam Ziska, Bjørn Møller Ochsner og Daniel V. Pedersen; men Ziska måtte nøjes med remis og de to andre tabte i sidste runde.


Fire spillere delte andenpladsen med 6½ af 9: GM Jonny Hector, GM Henrik Danielsen, IM Helgi Dam Ziska og IM Tobias B. Christensen.

 

ziska ccc2014
IM Helgi Dam Ziska - ½ point fra GM-norm (foto: thv)


Til næste år ligger turneringen fra den 29. april til 3. maj.


Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk