Allan Stig Rasmussen vandt DM

Oprettet: Søndag, 20 april 2014 15:38
Skrevet af Thomas Vestergaard

 Stormester Allan Stig Rasmussen vandt sit tredje danmarksmesterskab søndag. Inden sidste runde var Allan Stig et point foran den nærmeste konkurrent, GM Sune Berg Hansen, så han kunne nøjes med remis i sidste runde. Efter kun 14 træk valgte Jakob Vang Glud og Allan Stig Rasmussen at tage remis. Der var i det hele taget en fredelig stemning i dagens runde, hvor fire partier hurtig endte remis. Landsholdsklassen har ellers været præget af en fin kampgejst.

 

allan stig_4_runde

Danmarksmester 2014 - Allan Stig Rasmussen (foto: thv)


Mesterskabet er Allan Stig Rasmussens tredje, han vandt også i 2010 og 2011, ligesom han også har flere mesterskaber for sit klubhold, Jetsmark, i bagagen.


Sidste rundes resultater:
Sune Berg Hansen - Jacob Aagaard ½ - ½
Jakob Vang Glud - Allan Stig Rasmussen ½ - ½
Mikkel Djernæs Antonsen - Lars Schandorff ½ - ½
Rasmus Skytte - Mads Andersen ½ - ½
Jakob Aabling-Thomsen - Simon Bekker-Jensen 0 - 1


Slutstillingen:
1. GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark Skakklub, 7 point
2. GM Sune Berg Hansen, Helsingør, 6 point
3. - 4. GM Jacob Aagaard, Philidor, 5½ point
3. - 4. IM Jakob Vang Glud, Philidor, 5½ point
5. - 6. GM Lars Schandorff, Hillerød Skakklub, 4½ point
5. - 6. IM Rasmus Skytte, Århus/Skolerne, 4½ point
7. - 8. IM Mikkel Djernæs Antonsen, Næstved Skakklub, 3½ point
7. - 8. IM Mads Andersen, Skanderborg Skakklub, 3½ point
9. IM Simon Bekker-Jensen, Philidor, 3 point
10. FM Jakob Aabling-Thomsen, Brønshøj Skakforening, 2 point


2. påskedag afsluttes stævnets øvrige grupper. I Kandidatklasse vil vinderen være berettiget til en plads i næste års Landsholdsklasse. Her fører FM Kassa Korley fra Skakforeningen ØBRO med 5½ point mens nummer to er forhåndsfavoritten IM Nikolaj Mikkelsen fra Philidor, der har 5 point. De to har spillet remis indbyrdes, så der bliver ikke tale om en finale mandag.


I Veteranklasen fører Benno Ørvad Markussen fra Viby Skakklub med ½ points forspring til tre spillere med 3 point.


Tilskuere er stadig meget velkomne på Comwell Sport Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.


Turneringens hjemmeside: www.skak-dm.dk