Senior EM for hold i gang

Oprettet: Tirsdag, 01 april 2014 15:00
Skrevet af Thomas Vestergaard

Senior EM for hold er skudt i gang i den kroatiske by Sibenik. Danmark stiller med et hold og er seedet som nummer 9 blandt de 36 tilmeldte hold. I første runde møder Danmark Skotland II og er favoritter. De 6 øverste holdkampe vises live, så vi håber Danmark kan komme frem i tabellen.


Det danske hold:
1. GM Jens Kristiansen (2416)
2. IM Bjørn Brinck-Claussen (2240)
3. FM Bent Sørensen (2262)
4. FM Jørgen Jørgensen (2206)
5. Pouelsten Holm Grabow (2131)

 

bbc marts2014

IM Bjørn Brinck-Claussen - spiller bræt 2 for Danmark (foto: thv)


Samlet favorit er Rusland I med fire stormestre og et ratinggennemsnit på 2504.


Det er første EM-holdmesterskab med de nye seniorgrænser. Man er nu S50-senior, hvis man bliver 50 år senest den 31 december 2014. S65 er tilsvarende 65 år inden den 31. december 2014. Holdene skal både have S50 og S65 spillere på holdet. Stiller man med fire mand, skal mindst en være S65 og stiller man med 5 mand, skal de to være S65.


Betænkningstiden er ligesom i divisionsturneringen, 90 minutter til 40 træk og 30 minutter til resten af partiet. Tillægstid 30 sekunder pr. træk fra start til slut.


Der spilles en runde om dagen indtil den 9. april, alle dage kl. 15.30 dog sidste runde kl. 14.00.

 

Hjemmeside: www.sent2014.crochess.com