Landsfinale i Skolernes Skakdag

Oprettet: Torsdag, 20 marts 2014 19:12
Skrevet af Thomas Vestergaard

Det største skoleskakstævne nogensinde løber af stablen fredag den 21. marts i Billund Idrætscenter. 624 elever fra 44 forskellige skoler skal dyste om LEGO-pokalen, præmier for 45.000 kr. og titlen som ’Årets Skakskole’.


Vinderskolen får også et gigantskaksæt til skolegården og et besøg af Danmarks bedste skakspiller, stormester Peter Heine Nielsen.

 

simultan 50aard

Peter Heine Nielsen spiller simultan på Rådhuspladsen ved Skoleskakkens 50 år jubilæum (foto: thv)


Den forudgående Skolernes Skakdag fredag d. 7. februar havde over 25.000 deltagere fra næsten 200 forskellige skoler.

 

Læs pressemeddelelse fra Dansk Skoleskak her.

 

Hvad: Landsfinale i Skolernes Skakdag.
Hvor: Billund Idrætscenter, Kærvej 501, 7190 Billund.
Hvornår: Fredag d. 21. marts fra kl. 10.30-15.30.

 

Se mere: www.skolernesskakdag.dk/landsfinale