Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Tæt løb i Århus

Sidste runde af Chess House GM 2014 spilles tirsdag formiddag. Det er stadig muligt for Rasmus Skytte og Jose Cuenca Jimenez at score GM-norm, men det kræver en sejr i sidste runde over henholdsvis Mads Andersen og Lawrence Trent.


Mads Boe skriver om næstsidste runde:
Chess House GM Turnering – Runderapport runde 8:
GM turneringen i Chess House går ind i sin afgørende fase. Næstsidste runde i går mandag var igen god kampskak, og 3 partier fandt en vinder.
Partiet mellem IM Jimenez og IM Skytte var kampen om stormesternormen. IM Jimenez skulle vinde begge partier for en norm, mens Rasmus kunne nøjes med et point. IM Jimenez sled Rasmus op i 80 træk, hvilket betyder at begge spillere skal vinde i sidste runde for at lave norm. Det bliver en spændende afslutning!


Partiet så ellers længe ud til at være nogenlunde i balance, men Rasmus skulle hele tiden passe på da hans sortfeltede løber var dårlig. Kunne han holde stillingen lukket ville det formodentligt blive remis. IM Jimenez fik dog stillingen åbnet, og trængte med tårnet ind i stillingen på 7 række, hvorefter stillingen var tabt.


IM Jens Ove Fries Nielsen stod efter åbningen noget bedre mod IM Eggleston i en Najdorf. Fordelen forsvandt dog, og Jens Ove skulle nok have erkendt dette omkring træk 20, hvor han kan bytte af til et slutspil med to tårne og uligefarvede løbere, som var klart remis. Da det sidenhen endte ud i denne brikfordeling fik sort aktive tårne, som gjorde det svært for Jens Ove at holde remis. IM Eggleston fik kongen med og vandt et fint spillet slutspil.

 

eggleston febr2014
IM Eggleston – fin slutspilsteknik (foto: Gert Medom Photo)


IM Pedersen vandt i forviklingerne i midtspillet en bonde fra GM Brynell. Men Brynells aktive tårn gav tilstrækkeligt modspil til at han kunne holde partiet remis.


GM Maksimenko er ude af form, og det udnyttede IM Trent i en Grünfelder, hvor GM Maksimenko spillede for passivt. Stililngen bør være holdbar for hvid efter dronningafbytning omkring træk 30, men Se5 og Dh4 var forkert. IM Trent sluttede partiet af med en lille taktisk pointe der vandt dronningen.


De to klubkammerater fra Skanderborg, IM Mads Andersen og Davor Palo spillede en hurtig remis i en kendt variant i Spansk, hvor sort spiller Te8, som så besvares med Sg5. På Tf8, som er eneste træk der dækker f7 går springeren tilbage på f3.


Stillingen inden sidste runde:
1. IM Rasmus Skytte (2416), Danmark, 5½ point
1. GM Davor Palo (2550), Danmark, 5½ point
1. IM Jose Cuenca Jimenez (2481), Spanien, 5½ point
4. IM Lawrence Trent (2424), England, 5 point
5. GM Andrei Maksimenko (2548), Ukraine, 4 point
6. IM Mads Andersen (2504), Danmark, 3½ point
6. IM Nicolai V. Pedersen (2390), Danmark, 3½ point
8. IM Jens Ove Fries Nielsen (2416), Danmark, 2½ point
8. GM Stellan Brynell (2470), Sverige, 2½ point
8. IM David Eggleston (2423), England, 2½ point


Sidste rundes program ser således ud:
Skytte – Andersen (Skytte skal vinde for GM norm!)
Trent - Jimenez (Jimenez skal vinde for GM norm!)
Palo – Fries Nielsen
Eggleston - Pedersen
Brynell - Maksimenko


Betænkningstid: 90 min. til 40 træk plus 30 min. til resten. Tillægstid 30 sek. pr. træk.


Sidste runde spilles i dag tirsdag kl. 10:00 i Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N. Alle tilskuere er velkomne.


Livedækning: www.liveskak.dk/2014/Chess-House-GM/


Hjemmeside: www.chesshouse.dk


8. rundes partier: www.liveskak.dk/2014/Chess-House-GM/r8/widthoutchat.htm

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media