Magnus Carlsen vandt i Zurich

Oprettet: Mandag, 03 februar 2014 20:22
Skrevet af Thomas Vestergaard

I sin første turnering efter at være blevet verdensmester slog Magnus Carlsen en tyk streg under, at han er verdens bedste. Med en klar sejr i verdens hidtil stærkeste turnering, har Magnus Carlsen nu 2881 i rating på www.2700chess.com.

 

carlsen 10parti
Verdensmester Magnus Carlsen vandt endnu en turnering (foto: Andreas Kastberg)


Magnus Carlsen var i tabsfare mod Hikaru Nkamura i 3. runde, men var ellers sikkerheden selv. Nakamura må se sin 3. plads på verdensranglisten bliver forvandlet til en 7. plads efter turneringerne i Wijk aan Zee og Zurich.


Aronian har fået en dårlig vane med at tabe i sidste runde. I TATA Steel Chess i Wijk aan Zee betød det ikke noget i den samlede stilling, men i Zurich betød nederlaget til Fabiano Caruana, at Aronian må nøjes med andenpladsen.

 

aronian tata
Levon Aronian (2812), Armenien (foto: Lars-Henrik Bech Hansen)


Tildligere verdensmester Viswanathan Anand tabte de to første runder, men kom fint igen med 2 point i de sidste tre partier.


Slutstillingen:
1. Magnus Carlsen (2872), Norge, 4 point
2. Levon Aronian (2812), Armenien, 3 point
3. Fabiano Caruana (2781), Italien, 2½ point
4. Hikaru Nakamura (2789), USA, 2 point
4. Viswanathan Anand (2773), Indien, 2 point
6. Boris Gelfand (2777), Israel, 1½ point


Turneringen afsluttes tirsdag den 4. februar kl. 13.00 med en hurtigturnering.


Hjemmeside: www.zurich-cc.com