Spænding i Hold VM

Oprettet: Tirsdag, 03 december 2013 09:30
Skrevet af Thomas Vestergaard

Efter fem sejre på stribe løb Ukraine mandag ind i deres første pointtab ved Hold VM i Tyrkiet, da Holland løb med en 2½ - 1½ sejr i 6. runde. Da Rusland samtidig har vundet de sidste fire matcher, er det stadig helt åbent, hvem der løber med medaljerne.

 

sokolov april2013
GM Ivan Sokolov, Holland var med til at slå Ukraine (foto: thv)


Tyrkiet og Egypten er isoleret i bunden, men alle de øvrige otte hold har stadig chance for at løbe med en topplacering. Ukraine og Rusland mødes i 8. runde torsdag. Det kan meget vel blive den helt afgørende kamp om guldet, hvis altså ikke russerne snubler over Holland i tirsdagens kamp.


Stillingen efter 6. runde:
1. Ukraine, 10 mp, 14½ bp
2. Rusland, 9 mp, 14½ bp
3. Holland, 8 mp, 14 bp
4. Kina, 8 mp, 13½ bp
5. USA, 6 mp, 13½ bp
6. Armenien, 6 mp, 12 bp
7. Tyskland, 6 mp, 11½ bp
8. Aserbajdsjan, 5 mp, 12 bp
9. Tyrkiet, 2 mp. 8 bp
10. Egypten, 0 mp, 6½ bp

 

7. runde tirsdag kl. 14.00 dansk tid ser således ud:
Rusland - Holland
Ukraine – Egypten
USA - Tyskland
Armenien – Tyrkiet
Kina - Aserbajdsjan

Onsdag spilles 8. runde kl. 14.00 mens 9. og sidste runde spilles torsdag kl. 9.00.

Hjemmeside: wctc2013.tsf.org.tr