Magnus Carlsen vandt igen

Oprettet: Lørdag, 16 november 2013 15:59
Skrevet af Thomas Vestergaard

 

Magnus Carlsen vandt også VM-matchens sjette parti og er her halvvejs i front med 4 – 2.


Med sort fik Magnus Carlsen hurtigt en helt lige stilling, igen i Berliner-varianten i spansk, og derfra udspillede han langsomt verdensmester Viswanathan Anand.


International mester Nikolaj Mikkelsen, der var kommentator for Dansk Skak Union ved et velbesøgt arrangement på Tapeten i Ballerup, fortæller om partiet og matchen:


”Der var utrolig mange imponerende ting i dag. Magnus Carlsen vælger – i en helt lige stilling med sort – ikke at tage remis, han spiller bare videre og viste en helt uovertruffen teknisk kunnen i slutspillet. Han har de nerver, der skal til, og så trækker han hurtigt. Det var helt unikke slutspilsevner vi så i dag, det var trods alt mod den regerende verdensmester. Magnus Carlsen er meget klar favorit nu.”

 

boe mikkelsen
FM Mads Boe og IM Nikolaj Mikkelsen kommenterer live (foto: thv)


Partiet:


Søndag er fridag inden Anand igen har hvid i 7. parti mandag. Midt i matchen har man samme farver to partier i træk.


Programmet for VM-matchen (danske tidspunkter):
1. parti: Lørdag den 9. november kl. 10.30. Carlsen – Anand ½ - ½
2. parti: Søndag den 10. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ - ½
3. parti: Tirsdag den 12. november kl. 10.30 Carlsen – Anand ½ - ½
4. parti: Onsdag den 13. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ - ½
5. parti: Fredag den 15. november kl. 10.30 Carlsen – Anand 1 - 0
6. parti: Lørdag den 16. november kl. 10.30 Anand – Carlsen 0 - 1
7. parti: Mandag den 18. november kl. 10.30
8. parti: Tirsdag den 19. november kl. 10.30
9. parti: Torsdag den 21. november kl. 10.30
10. parti: Fredag den 22. november kl. 10.30
11. parti: Søndag den 24. november kl. 10.30
12. parti: Tirsdag dag 26. november kl. 10.30

 

Evt. omkamp: torsdag den 28. november

 

VM-hjemmesiden: chennai2013.fide.com