Chess House Juniortræning

Oprettet: Onsdag, 06 november 2013 17:39
Skrevet af Thomas Vestergaard

Den århusianske skakcafe Chess House står bag 5 årlige juniortræningssamlinger. Alle skakspillere under 26 år er velkomne til arrangementerne, så selvom træningen støttes af 6. Hovedkreds og Århus Skoleskak, er spillere fra hele landet velkomne. Der er dog rabat til medlemmer af 6. HK.

 

chesshouse junior3
Juniortræning på Chess House (foto: Gert Medom Photo)


I trænerstaben ses bl.a. IM Klaus Berg, FM Igor Teplyi, FM Poul Rewitz, Thomas Klitgård og FM Bjørn Ochsner.

 

chesshouse junior2
Thomas Klitgård underviser (foto: Gert Medom Photo)

Næste træningssamling er lørdag den 9. november kl. 10.00 til 13.30. Derefter spilles en afdeling i Chess House Junior Cyklus (hurtigskak). I skrivende stund er der 33 tilmeldte til undervisningen, men der er plads til ca. 15 mere.


Årets sidste træningssamling er lørdag den 14. december. Man kan allerede nu melde sig til via hjemmesiden.


Læs mere om arrangementerne her: www.chesshouse.dk/dokumenter/junior-2013.pdf


Tilmelding: www.chesshouse.dk