Stærkt Odensemesterskab venter forude

Oprettet: Tirsdag, 24 september 2013 08:45
Skrevet af Thomas Vestergaard

I weekenden den 4. – 6. oktober spilles Odensemesterskabet 2013 på Giersings Realskole, der ligger 1300 meter fra Banegården. Turneringen bliver usædvanlig stærk i år.


Favorit er i skrivende stund GM Allan Stig Rasmussen, men i den øverste gruppe på seks mand, er der yderligere fire IMere: Steffen Pedersen. Rasmus Skytte, Andreas Skytte Hagen, Jens Ove Fries Nielsen samt den forsvarende mester FM Igor Teplyi. Da tilmeldingen først slutter mandag den 30. september, kan feltet nå at blive endnu stærkere. Foreløbig har 56 spillere tilmeldt sig.

 

igor juli2013
Den forsvarende mester FM Igor Teplyi (foto: thv)


Kan man ikke komme forbi som tilskuer, lover arrangørerne live-dækning af toppartierne. Der spilles 5 runderhen over weekenden.


Tilmeldingsformular, liste over allerede tilmeldte samt indbydelsen kan findes på arrangørklubbens hjemmeside: www.frem-skakklub.dk