Trio i front på Bornholm

Oprettet: Onsdag, 11 september 2013 18:53
Skrevet af Thomas Vestergaard

FM Jørn Sloth, GM Jens Kristiansen og svenske Ulf Nyberg fører Nordisk Senior Mesterskab 2013 med 4 point efter de første fem runder. Sammen med Arne Walther Larsen fra Hvidovre er Ulf Nyberg turneringens store positive overraskelse indtil videre. Begge har scoret langt over forventet og torsdag er de med i topopgørerne, der ser således ud:
 

FM Jørn Østergaard Sloth - Arne Walther Larsen
Ulf Nyberg - GM Jens Kristiansen
GM Heikki M.J. Westerinen - GM Fridrik Olafsson

 

TV2 Bornholm var tilstede under 4. rundes topopgør mellem GM Jens Kristiansen og GM Fridrik Olafsson.
 

kristiansen olafsson
GM Jens Kristiansen - GM Fridrik Olafsson og TV2s fotograf (foto: Verner Christensen)


Partiet blev en kort, men skarp remis. Se TV indslaget her.

Seniorverdensmester Jens Kristiansen afsluttede effektivt i 5. rundes opgør med Aksell O. Karason fra Island. Jens Kristiansen har givetvis set slutstillingen for et par træk siden, men vi kommer ind efter 32. Kc1-b1. Sort trækker og sætter mat i 3 træk:
 

diagram bornholm1

 

Efter 32. -, Txb2 behøvede Karason ikke se mere. 0 - 1. Hele partiet kan gennemspilles her


Spillested: Hotel Sandvig, Strandvejen 99, 3770 Allinge

 

Resterende program:
Runde 6: torsdag den 12. september kl. 13:00
Fridag: fredag den 13. september
Runde 7: lørdag den 14. september kl. 13:00
Runde 8: søndag den 15. september kl. 13:00
Runde 9: mandag den 16. september kl. 11:00

Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. til resten med en tillægstid på 30 sek. pr. træk fra træk 1.

Hjemmeside: www.skakturnering.dk/turnering/nsm2013/hjemmeside