Normer i Visma Chess

Oprettet: Søndag, 30 juni 2013 17:56
Skrevet af Thomas Vestergaard

Der blev scoret to GM-normer og to IM-normer i den svenske turnering Visma Chess 2013 i Växjö.

 

Turneringssejren gik til finske IM Vilka Sipilä, der scorede 6½ af 9 og dermed endte ½ point foran IM Daniel Semcesen og GM Jonny Hector. Både Sipilä og Semcesen scorede GM-norm. Det er Sipiläs anden GM-norm, den første scorede den 26-årige finne i Rilton Cup ved årsskiftet.


visma chess1
IM Vilka Sipilä har sort mod IM Victor Nithander (foto:www.vismachess.com)

 

Svenske Daniel Semcesen scorede sin tredje GM-norm og bliver udnævnt til stormester når ratingtallet når over 2500. Semcesens hidtil højeste tal er 2490. Han scorede sin første norm i Copenhagen Chess Challenge 2009, den anden kom året efter i Kaunas i Litauen.


visma chess2
IM Daniel Semcesen har sort mod IM Mads Andersen (foto:www.vismachess.com)

 

IM Mads Andersen endte midt i feltet i GM-gruppen med 4½ point.


I IM-gruppe A scorede FM Jacob Carstensen 5 point. Svenske FM Linus Johansson scorede en IM norm og delte førstepladsen i gruppen med indiske GM Sriram Jha. De scorede 6½ af 9.


I IM-gruppe B var Anton Frisk Kockum sikker på en IM-norm allerede inden sidste runde, hvor han tabte. Alligevel vandt han gruppen med 7 af 9. Her endte IM Jens Ove Fries Nielsen på 5 point uden at spille en eneste remis. FM Jacob Aabling-Thomsen scorede 4½ point.


Partier, fotos og slutstillinger findes på: www.vismachess.com