Kort Nyt

Oprettet: Mandag, 20 maj 2013 17:09
Skrevet af Thomas Vestergaard

Årets Bog 

Landstræner Jacob Aagaards bog ”Grandmaster Preparation – Calculation” er blevet kåret til Årets Bog af ACP (Association of Chess Professionals). Bogen er udgivet på Jacob Aagaards eget forlag, Quality Chess, som også har udgivet konkurrencens nummer to, Judit Polgar‘s ”How I Beat Fischer’s Record”. Begge bøger kan købes hos Dansk Skaksalg.

Se mere: www.chessdom.com/acp-book-of-the-year/
 

aagaard bog
GM Jacob Aagaard (foto: thv)


VM for amatører
IM John Arni Nilssen fra K41 og Færøerne vandt ACOs verdensmesterskab for amatører, der netop er afholdt på Kreta. John Arni Nilssen vandt gruppe A med 6½ af 9 foran tyske FM Torsten Lang med 6 point. Aase Morling og Ellen Fredericia spillede med i Gruppe E/F og scorede begge 50%.


Hjemmeside: www.amateurchess.com/


International Organizer
Per Rasmussen, Divisionsturneringsleder, formand for 8. HK og Bornholm Skakklub og Verner Christensen, kasserer i 8. HK og DSUS og medlem af Solrød Skakklub, er på et Presidential Board Meeting  i Baku udnævnt til International Organizer. Danmark har nu tre International Organizers. Den tredje er DSU formand Lars-Henrik Bech Hansen.

Se mere på: ratings.fide.com/fide_organizers.phtml