Fuldt program i Divisionsturneringen

Oprettet: Fredag, 12 januar 2018 21:15
Skrevet af Mads Boe

I den kommende weekend er der efter vinterpausen fuldt program i Divisionsturneringen. Team Nordea Skanderborg har lagt sig klart i spidsen af Xtracon Skakligaen efter de første 4 runder. Men udover dette, som vel var forventeligt, har der hidtil været mange uforudsigelige resultater. Hold som BMS og Nordre har klaret sig flot, mens det er meget overraskende, at man finder SK1968 og ikke mindst Nordkalotten i bunden af tabellen. 

 

 

Sidste års sølvvindere fra Nordkalotten er kommet skidt fra start i årets turnering og er placeret på en nedrykningsplads. Foto: Martin Noer 

 

Stillingen efter 4. runde:
1. Team Nordea Skanderborg, 22 brætpoint, 7 matchpoint
2. Brønshøj, 19½ brætpoint, 4 matchpoint
3. BMS, 18 brætpoint, 7 matchpoint
...
4. Nordre, 16½ brætpoint, 5 matchpoint
5. Hillerød, 16 brætpoint, 4 matchpoint
6. Jetsmark, 15½ brætpoint, 5 matchpoint
7. Århus/Skolerne, 14½ brætpoint, 2 matchpoint
8. SK1968, 13½ brætpoint, 2 matchpoint
...
9. Nordkalotten, 12½ brætpoint, 2 matchpoint
10. Bov, 12 brætpoint, 2 matchpoint

 

I Xtracon Skakligaen spilles runderne 5+6 som en dobbeltrunde to forskelige steder:

I Gilleleje spiller holdene Jetsmark, BMS, Hillerød , Århus/Skolerne, Nordre og arrangørklubben Nordkalotten. Der spilles på Gilbjergskolen, Parkvej 101, 3250 Gilleleje

I Aarhus er der Fællesarrangement i Chesshouse, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N med holdene SK 1968, Team Nordea Skanderborg, Brønshøj og Bov.

 

Søndag er der topopgør i Xtracon Skakligaen, hvor Brønshøj og Skanderborg tørner sammen, i hvad der meget vel kan blive afgørelsen på hvilket hold, der skal vinde Skakligaen 2017-2018. Programmet for weekendens to runder ser således ud - med mulighed for at trykke sig videre til livedækningen fra den enkelte kamp:

 

Lørdag den 13. januar kl. 14:00
Jetsmark - Hillerød (LIVE)
Team Nordea Skanderborg - SK1968 (LIVE)
Århus/Skolerne - Nordkalotten (LIVE)
Bov - Brønshøj (LIVE)
Nordre - BMS (LIVE)

 

Søndag den 14. januar kl. 10:00
SK1968 - Bov (LIVE)
BMS - Jetsmark (LIVE)
Brønshøj - Team Nordea Skanderborg (LIVE)
Hillerød - Århus/Skolerne (LIVE)
Nordkalotten - Nordre (LIVE)

 

I den øvrige Divisionsturnering er der spillet lige knap halvdelen af runderne. I 1. Division gruppe 1 skal meget gå galt, hvis ikke Team Xtracon Køge rykker op i Xtracon Skakligaen. Holdet fører allerede med 5½ point til nærmeste forfølgerhold. I Gruppe 2 er der større jævnbyrdighed. Her er Evans i spidsen med 17½ point foran Herning med 16½ og Fredericia med 15½ point.

 

Link til hjemmesiden for Divisionsturneringen: http://holdskak.skak.dk/