DM i Hurtigskak på lørdag

Oprettet: Torsdag, 21 september 2017 08:42
Skrevet af Thomas Vestergaard

Torsdag er sidste chance for at melde sig til DM i Hurtigskak, der spilles lørdag den 23. september på Skive Handelsskole, Arvikavej 2B, 7800 Skive. Arrangørerne tilbyder at hente tilrejsende deltagere på Skive Station og i Karup Lufthavn. Betænkningstiden er 20 minutter per spille til hele partiet plus 5 sekunder tillægstid pr. træk.

 

Se indbydelsen her.


I skrivende stund er der tilmeldt tæt på 100 spillere med GM Allan Stig Rasmussen, Europamester IM Jesper S. Thybo, IM Bjørn M. Ochsner, GM Jens Kristiansen og IM Rasmus Skytte som de fem højst ratede.

 

asr 2015
GM Allan Stig Rasmussen vandt DM i Hurtigskak både i 2015 og 2016. Foto Thomas Vestergård


Arrangørerne lover at vise otte partier live fra turneringen, der starter kl. 10.00. Følg med live her.