Weekendturnering i Holbæk

Oprettet: Mandag, 04 september 2017 13:44
Skrevet af Mads Boe

I næste weekend fra fredag den 8. september til søndag den 10. september er Holbæk Skakklub vært ved weekendturneringen Holbæk Løvfald og Holbæk Lille Løvfald. Holbæk Løvfald har allerede 50 deltagere med IM Thorbjørn Bromann som favorit, og der er oprettet en venteliste til denne turnering. 

 

I forbindelse med weekendturneringen Holbæk Løvfald introduceres Holbæk Lille Løvfald. Formålet med denne turnering er at introducere nye skakspillere - begyndere - til skak og på den måde forhåbentligt skaffe nye medlemmer til Holbæk Skaklub. Der er kortere betænkningstid i Holbæk Lille Løvfald, da den kun spilles lørdag og søndag med 3 runder hver dag. Deltagerne må i denne turnering højst have et ratingtal på 1300, og der betales i Lille Løvfald kun halvt indskud. 

 

Formand Ove Frank Hansen fortæller til skak.dk at tilmeldingen til denne turnering stadig er åben, og at man meget gerne vil have mange flere tilmeldinger end de allerede 16 tilmeldinger på nuværende tidspunkt.  

 

 

Holbæk Skakklub er en intiativrig klub. Her sommerturnering for skoleskakspillere. Foto: Ove Frank Hansen

 

Link til invitation og tilmelding: HER

 

Link til Holbæk Skakklubs nyoprettede Facebook-side: HER

 

Link til hjemmesiden for Holbæk Skakklub: HER