Aronian vandt i Saint Louis

Oprettet: Lørdag, 19 august 2017 11:41
Skrevet af Thomas Vestergaard

Levon Aronian blev en sikker samlet vinder af Saint Louis Rapid & Blitz med tre points forspring til Nakamura og Karjakin. Karjakin var placeret i den nederste halvdel efter hurtigskakpartierne; men i lyn kom han stærkt tilbage og vandt lynafdelingen med 13½ point, 1 point foran Aronian. 

 

Garry Kasparov var stadig noget rusten på den første dag i lynturneringen, 3½ af 9 blev det til. Men på den sidste dag var Kasparov næsten blevet sit gamle jeg, og med 5½ af 9 mod verdenstoppen blev turneringen reddet for Kasparov, der samlet blev nummer otte. I lyn slog Kasparov bl.a. Hikaru Nakamura. Det bliver spændende at se, om den gode indsats den sidste dag giver Kasparov mod på flere turneringer.


Samlet slutstillingen:
1. GM Levon Aronian (2799), Armenien, 24½ point
2.-3. GM Hikaru Nakamura (2792), USA, 21½ point
2.-3. GM Sergey Karjakin (2773), Rusland, 21½ point
4. GM Ian Nepomniachtchi (2751), Rusland, 20 point
5.-7. GM Fabiano Caruana (2807), USA, 16½ point
5.-7. GM Lenier Dominguez (2796), Cuba, 16½ point
5.-7. GM Le Quang Liem (2747), Vietnam, 16½ point
8. GM Garry Kasparov (2812), Rusland, 16 point
9. GM Viswanathan Anand (2783), Indien, 14 point
10. GM David Navara (2727), Tjekkiet, 13 point

 

aronian kasparov
Aronian og Kasparov spillede remis i lynpartiet den sidste dag. Foto fra den officielle hjemmeside.


Her et fint lynparti af Kasparov fra sidste dag.



Saint Louis Rapid & Blitz: grandchesstour.org/2017-grand-chess-tour/stlrb