Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Jobava vandt Xtracon Chess Open

Med 8½ af 10 blev GM Baadur Jobava fra Georgien en sikker vinder af Xtracon Chess Open 2017. Jobava spillede en hurtig remis mod GM Ivan Saric i sidste runde, og da ingen af de nærmeste forfølgere vandt deres parti, endte Jobava som den eneste på 8½ point. På andenpladsen fulgte otte spillere ½ point efter vinderen. Efter korrektionsberegning blev Krishnan Sasikiran fra Indien nummer to.

 

joba

GM Baadur Jobava fra Georgien – vinder af Xtracon Chess Open. Foto www.xtraconchessopen.dk


Slutstillingen i toppen:
1. GM Baadur Jobava, Geoarigen (2714), 8½ point
2. GM Krishnan Sasikiran, Indien (2688), 8 point
3. GM Marin Bosiocic, Kroatien (2616), 8 point
4. GM Nikita Vitiugov, Rusland (2724), 8 point
5. GM Narayanan Sunilduth Lyna, Indien (2564), 8 point
6. GM Nigel D. Short, England (2688), 8 point
7. GM Ivan Saric, Kroatien (2621), 8 point
8. IM Andrey Kvon, Uzbekistan (2500), 8 point
9. GM Mads Andersen, Danmark (2586), 8 point
10. GM Frode Urkedal, Norge (2543), 7½ point


Dansk IM-norm
14-årige Filip Boe Olsen scorede sin første IM-norm ved at slå IM Kevin Goh Wei Ming i sidste runde. Når man kigger på Filips Elo-tal på 2189 kunne man godt mene, at det var en overraskelse at den unge Nordre-spiller scorede en norm; men to gange i år har det været snublende tæt på. I Chess House IM-turneringen i februar var kravet en sejr over turneringsvinder Jakob Pfreundt i sidste runde, men med det yderste af neglene klarede Pfreundt remis. I Køges Jubilæumsturneting for 4 uger siden var kravet en remis mod turneringsvinder GM Yuri Solodovnichenko i sidste runde, men trods fin fight trak ukraineren det længste strå. Så tredje gang blev lykkens gang i år for Filip Boe Olsen, der scorede 3.05 over forventet og nu har 2250 i Elo.

 

filip boe_olsen_juli2017
FM Filip Boe Olsen – scorede sin første IM-norm. Foto Sigfred Haubro


Det blev i det hele taget en turnering, der vil blive husket for sine mange normer. IM Axel Delorme fra Frankrig og IM Andrey Kvon fra Uzbekistan scorede hver en GM-norm. FM Matthew J. Wadsworth og Stephen Dishman, begge fra England, scorede ligesom Filip Boe Olsen en IM-norm.


GM Mads Andersen blev bedste dansker - og bedste skandinav - med 8 point uden nederlag, et halv point efter vinderen GM Baadur Jobava. Efter korrektionsberegning blev Mads nummer 9 og er nu meget tæt på at runde de 2600 i rating. Det aktuelle Elo-tal er 2593, det højeste i karrieren, hvilket får Mads Andersen til at overtage andenpladsen på den danske Elo-liste fra GM Sune Berg Hansen. GM Peter Heine Nielsen topper stadig listen med 2639 i rating.


I sidste runde fik Mads Andersen lejlighed at slutte af med en fiks kombination:

 

 

mads and

GM Mads Andersen - nu nummer to i Danmark. Foto www.xtraconchessopen.dk 


Se alle resultater med mere på: www.xtraconchessopen.dk

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media