Træningssamlinger i Århus

Oprettet: Tirsdag, 16 april 2013 14:01
Skrevet af Thomas Vestergaard

 

Landstræner Jacob Aagaard holder i weekenden 19. – 21. april træningssamling på den århusianske skakcafé Chess House. Deltagerne har allerede fået lektier for i form af disse opgaver.


Jacob Aagaard fortæller om arrangementet:
"Af logistiske grunde har det været nødvendigt at slå træningen for eliten og de ambitiøse amatører sammen. Den nye tidsplan ser derfor således ud:

 

Fredag kl. 18.00 - 22.00
Lørdag kl. 12.30 - 18.30
Søndag kl. 10.00 - 15.00

 

Det ville være dejligt hvis deltagerne ville sende 2-3 af deres mest interessante partier fra det sidste års tid, specielt relaterede til positionelle eller tekniske temaer. Og helst i god tid, selvom det ikke længere er så let!"

 

Se mere om arrangementet her.


En anden træningssamling i Århus-området er allerede blevet afviklet.


Juniorlandstræner Mads Boe fortæller:
I den forgangne weekend blev der arrangeret en eksklusiv elitetræning for de to stærkeste U-20 spillere i Danmark. Træningsweekenden blev afholdt i private rammer hos IM Mads Andersen i Skanderborg.

 

GM Lars Schandorff var den kyndige coach, som han i øvrigt også var det i samme arrangement for to år siden.

 

traening skanderborg
Der udveksles ideer over køkkenbordet. Fra venstre Bjørn Møller Ochsner, Lars Schandorff og Mads Andersen (foto: Ivan Andersen)