Kasparov gør comeback til august

Oprettet: Torsdag, 06 Juli 2017 15:47
Skrevet af Thomas Vestergaard

Den tidligere verdensmester, 54-årige Garry Kasparov, stiller op i en ratet turneringen for første gang siden han trak sig tilbage i 2005. Der er tale om lyn- og hurtigskakturneringen Saint Louis Rapid & Blitz, som er den fjerde afdeling af Grand Chess Tour 2017, der består af 5 turneringer. Kasparov har fået et de de fire wildcard i Saint Louis.


Kasparov møder desværre ikke verdensmester Magnus Carlsen i Saint Louis, men skal spille med bl.a. GM Levon Aronian (2809), GM Fabiano Caruana (2807), GM Hikaru Nakamura (2792), GM Viswanathan Anand (2783) og GM Sergey Karjakin (2773) om præmiesummen på $150.000.

 

kasparov2009
Garry Kasparov mod Anatoli Karpov i 2009 i Valencia. Foto Thomas Vestergård


Kasparov har dog spillet med i offentlige skakarrangementer siden 2005. I 2009 spillede han en hurtig- og lynskakmatch mod Anatoli Karpov i Valencia for at markere 25-års jubilæet for deres første VM-match i 1984. Den match vandt Kasparov med 9 – 3.

 

Sidste år var Kasparov så med i en lynturnering også i Saint Louis, hvor han blev nummer tre efter Hikaru Nakamura og Wesley So, men foran Fabiano Caruana. Ingen af disse arrangementer var ratede, så Kasparov stiller op i Saint Louis Rapid & Blitz den 14. august uden at have et lyn eller hurtigskakratingtal.


Hjemmeside: Saint Louis Rapid & Blitz