Nordres Bededagsturnering 2017

Oprettet: Lørdag, 13 maj 2017 09:48
Skrevet af Mads Boe

Nordres Bededagsturnering for 4. mands hold blev i år afholdt for 38. gang. Turneringen har været afholdt hvert år siden 1979 - i starten som en turnering over to dage - og enkelte år har den også været flyttet til ugen inden Bededag. Det hyggelige har altid været i højsædet, da holdene som regel dannes efter sociale relationer og samtidigt prøver man at finde sjove navne til holdene.


I årets turnering, spillet over 7 runder og afviklet efter 3 point systemet, blev der aldrig rigtig spænding om førstepladsen, da ratingfavoritterne "Mucho Dinero" - spansk for mange penge! - hurtigt lagde sig i spidsen og endte med at vinde alle matcherne.

 

 

Vinderholdet fra "Mucho Dinero". Foto: Poul Erik Nielsen

 

Desværre deltog der kun 58 spillere i årets turnering på Brobjergskolen. Turneringen forløb i en god stemning og vi havde som altid en rigtig god og hyggelig dag fortæller en af Nordre Skakklubs arrangører Tom Petri . 

 

Slutstiling:

1. Mucho Dinero: 66 brætpoint, 21 matchpoint, (IM Karsten Rasmussen, FM Allan Holst, Jackie Andersen, Kasper Hansen og Maria la Madrid)

2. Remiskongerne: 55 bp

Under 2100 – Dr. Jes og de sløve knive + Jack Daniels Homies: 46 bp
Under 2000 – Confuse a Cat Ltd: 45 bp
Under 1900 – Los Campeones: 41 bp 
Under 1800 – De 5: 30 bp

 

Topscorerpræmier:

1. IM Karsten Rasmussen, 17 point

2. Torben Bødskov, Janus Christensen og Jackie Andersen, 16 point

3. Allan Holst, 17 point

4. Kasper Hansen og Per Holst, 16 point 

 

Link til Nordre Skakklubs hjemmeside, hvor også de tidligere turneringer omtales: HER