12 weeks to Better Chess

Oprettet: Torsdag, 04 maj 2017 07:23
Skrevet af Mads Boe

Fra IM Silas Lund har skak.dk modtaget nyt om træningsprogrammet  "12 weeks to Better Chess" der er et tilbud til ambitiøse spillere om at forbedre deres spillestyrke i et 12-ugers forløb, hvor man bliver inddelt i 3 grupper efter rating (1400-1700 + 1700-2000 + 2000-2200):

 

 

 

Træningsprogrammet 12 Weeks to Better Chess blev skudt i gang i marts af IM Silas Esben Lund og FM/Fide Trainer Carsten Hansen og er nu henne i den 7. uge. Der er fyldt godt op på alle 3 niveauer, og tilmelding til 2. omgang fra d. 4. juni er åben allerede nu. Signer man up inden den 15. maj, kan man desuden opnå rabat. Tjek http://www.12weekstobetterchess.com/ for information og priser.

 

Programmet består af 8 moduler pr. uge, som dækker træningen bredt - fra åbning til slutspil, taktik m.m., og gør den alsidig i de 6-8 timer ugentligt, som vi forventer, at deltagerne bruger. Der er specielt fokus på det tidlige midtspil og midtspillet, samt arbejdet med egne partier. Sammen med det ugentlige, individuelle Skype-call er det især noget, deltagerne sætter pris på.

 

12 Weeks to Better Chess samarbejder i øjeblikket med Dansk Skaksalg, og træningsprogrammet vil snarest være at finde i indkøbskurven på Dansk Skaksalgs hjemmeside.