Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Jesper Thybo vandt Sondex Cup

Turneringen Sondex Cup sluttede i Kolding søndag aften efter tre spændende dage. IM Jesper Søndergaard Thybo fortsætter et imponerende skakår, da han vandt turneringen - og dermed blev Kolding Bymester - på bedre korrektion end Roy Saptarshi fra Indien.  

 

 

Formanden for Springeren Michael Jakobsen overrækker pokalen til IM Jesper Søndergaard Thybo. Foto: Hans Paulsen

 

Lars Peter Hansen skriver her en afsluttende rapport fra Kolding Uddannelsescenter:

 

Runde 4:

 

IM 1 - rundens partier: IM Bjørn Møller Ochsner – IM Roy Saptarshi, IM Rasmus Skytte – IM Jesper Søndergård Thybo og IM Jens Ove Fries Nielsen – IM Igor Teplyi.

 

Skytte og Thybo var først færdige da de valgte remis'en efter 30. træk.

 

I partiet Fries Nielsen mod Teplyi gav førstnævnte dronningen hvorefter konstellationen var fire lette officerer og to tårne mod dronning, to lette og et tårn. Samtidig fik hvid en fribonde i b- og e-linjen og frit officersspil. Teplyi måtte afgive en springer da hvids e-bonde blev forvandlet. Selvom hvid derefter sled en del med at finde gevinstførelsen, endte det med et point til hvid.

 

Roy Saptarshi fik bondeovervægt på dronningefløjen mod Bjørn Møller Ochsner, men måtte se bønderne blive skilt. Til gengæld fik inderen et aktivt tårn der kunne have holdt den hvide konge ude af spil og sikre en remis uden de store problemer. Det skyldtes muligvis gevinstambitioner hos Saptarshi at kongen alligevel slap bort fra baglinjen. Under alle omstændigheder ændrede det ikke ved at udfaldet blev en pointdeling.

 

Inden sidste runde var stillingen nu at Saptarshi, Thybo og Fries Nielsen delte føringen på 2½ point efterfulgt af Rasmus Skytte på 2.

 

IM 2 - rundens partier: FM Jonas Bjerre – IM Martin Haubro, FM Martin Matthiesen – FM Rajdeep – Sarkar og Tobias Valentin Rostgaard – IM Jon Arni Nilssen.

 

I Bjerre-Haubro fik førstnævnte, som JOFN ovenfor, også fordel efter at give dronningen for lette officerer og bønder, og et stærkt angreb over kongefløjen endte med matsætning i 47. træk efter en underholdende forestilling.

 

Martin Matthiesen fik en afgørende fordel i partiet mod Rajdeep Sarkar, men tænkte sig i tidnød undervejs. I en stilling hvor Lh6+ havde givet en forceret gevinst, reagerede Matthiesen på en taktisk forvikling fra inderen, og partiet blev i stedet remis.

 

Som det var tilfældet i de to ovennævnte partier, blev der også arbejdet for sagen i det tredje parti mellem Tobias Rostgaard og Jon Arni Nilssen. Her vandt sidstnævnte med sit tårn mod hvids springer og bondeovervægt.

 

Jonas Bjerre lå efter runden alene i spidsen med 3 point et halvt foran Jon Arni Nilssen. Rajdeep Sarkar og Martin Matthiesen følger på 2 point.


Runde 5:

 

IM 1 - rundens partier: IM Jesper Søndergård Thybo – IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Roy Saptarshi – IM Rasmus Skytte og IM Igor Teplyi – IM Bjørn Møller Ochsner.

 

I de to førstnævnte partier mødtes de spillere der havde chancer for at vinde gruppen.

 

Roy Saptarshi opnåede i partiet mod Rasmus Skytte den vedvarende fordel med fribonde i c-linjen og trussel om mat i bunden som i sidste instans afgjorde partiet til hans fordel. Dermed var Saptarshi som minimum sikker på at en eventuel præmiedeling kun involverede én yderligere spiller idet Jesper Thybo og Jens Ove Fries Nielsen mødtes indbyrdes. Her vandt den unge nordjyde. I slutstillingen truede der mat, og JOFN valgte at opgive i 41. træk. Ifølge kommentator Niels Jørgen Fries Nielsen havde 25. –, Tf7 dog forhindret hvid i at trænge ind i den sorte stilling.

 

I det sidste parti, der ikke havde betydning for præmier og turneringssejr, forsøgte Igor Teplyi, med et fort af springer og løber, Bjørn Møller Ochsners fribonde på c2 i at blive forvandlet, men ved metodisk spil med tårn og konge lykkedes det til sidst sort at nedbryde forsvarsstillingen, og Igor valgte til slut at opgive.

 

Dermed delte IM Roy Saptarshi og IM Jesper Søndergård Thybo præmierne, og efter korrektionsberegningen tog den unge nordjyde bymestertitlen for 2017 - Tillykke herfra!


IM 2 - rundens partier: FM Rajdeep Sarkar – FM Jonas Bjerre, IM Jon Arni Nilssen – FM Martin Matthiesen og IM Martin Haubro – Tobias Valentin Rostgaard.

 

Efter Jonas Bjerres remis mod Rajdeep Sarkar var han sikker på mindst at dele førstepladsen hvis Jon Arni Nilssen vandt sit parti. Unge Rajdeep Sarkar gik som lavest ratet ubesejret gennem gruppen med fem remis'er.

 

Martin Haubro fuldendte en dårlig sidstedag, da han mod Tobias Valentin Rostgaard kom til at stå næstbedst i bondeslutspillet.

 

I sidste parti kunne Jon Arni Nilssen sikre sig en præmie ved gevinst eller remis mod Martin Matthiesen, men i det lange parti løb han til sidst tør for tid, og Martin Matthiesen kun i stedet glæde sig over en udelt andenplads på 3 point efter vinderen Jonas Bjerre på 3½.

 

Det var Sondex Cup 2017. Skakklubben Springeren takker deltagerne for god ro og orden og håber at alle nød opholdet i Kolding. 

 

Ungdommen gjorde det godt i Kolding. I de 20 grupper vandt en juniorspiller i de 11 af grupperne.

 

Gruppevindere i Sondex Cup: 

IM 1: IM Jesper Søndergaard Thybo, Jetsmark og IM Roy Saptarshi, Indien, 3½ point

IM 2: FM Jonas Bjerre, Skanderborg, 3½ point

Mester 1: Nicolai Kvist Brondt Pedersen, BMS, 3½ point

Mester 2: FM Filip Boe Olsen, Nordre og Bjarne Light, Bov, 3½ point

Mester 3: Torben Kyhl Sørensen, Sk1968, 3½ point

Mester 4: Jean-Phillipe Miqueu, SK1968, 4 point

Mester 5: Torben Bødskov Andersen, Silkeborg, 3½ point

Mester 6: Poul Erik Nielsen, Sydøstfyn, 5 point (!)

Mester 7: Mikael Rask, Faaborg og Julio Guillermo Quinones-Maletti, BMS, 4 point

Basis 1: Anton Mehmet Marthedal, 4 point

Basis 2: Sander Stage-Steffensen, Køge, 4 point

Basis 3: Alexander Le Besq, Frem, 4 point

Basis 4: Jakob Jensen, Læseforeningen og Christian Emil Frambøl, 3½ point

Basis 5: Allan Toftegaard Christensen, Brønderslev og Lasse Nielsen, Fredericia, 3½ point

Basis 6: Erik Pontoppidan, Evans, 3½ point

Basis 7: Martin Møller, Vojens, 3½ point

Basis 8: Sebastian Sterup, Faaborg, 5 point (!)

Basis 9: John Christopher Christensen, Silkeborg og Anders Haarup. Skanderborg, 4 point

Basis 10: Albert Mechlenburg Møller, Frem, 5 point (!)

Basis 11: Elisabeth Mechlenburg Møller, Frem og Lars Jensen, Viborg , 4 point 

 

Resultater fra turneringen: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media