Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Ellen Kakulidis Nordisk Mester

Peter Grove skriver en afsluttende rapport fra Stockholm, hvor Danmark fik en Nordisk Mester i skoleskak:

 

Guld til Danmark! Efter flere års guldtørst, så fik vi igen lov at smage lidt på det, da Ellen Kakulidis viste, hvor skabet skulle stå! Det skete på en sidste dag, hvor der ellers ikke var meget medvind i sejlene for de danske piger.

 

 

Ellen Kakulidis fra Ålborg Skakforening: En glad Nordisk Mester. Foto: Peter Grove

 

4. runde:

 

Det var en følelsesmæssig rutsjebanetur som træner. Det endte dog som den slags forlystelser har en tendens til – helt nede på jorden..

 

I C-gruppen kom vi stærkt fra land, hvor Nanna Ehrenreich spillede længe en lige kamp med et lille plus, hvor det lignede, der kunne komme et point på tavlen. Desværre blev Nanna fanget af en iver, da hun troede, hun havde muligheden for at ofre en officer – modstanderen havde i midlertidigt dækket truslen, hvilket Nanna så, da hun sad med brikken i hånden. Der var desværre ikke andre felter til løberen, og hun måtte gå planken ud. Partiet bølgede dog frem og tilbage, og der var nok både remis og gevinstchancer undervejs, før Nanna måtte ned.

 

Nienke spillede et meget nervebetonet parti, hvor hun via et par taktiske tricks fik vundet et par bønder. Desværre tog nerverne fuldkommen over, og Nienke fik ikke fulgt op på det gode spil. Hun måtte slutteligt kæmpe for en remis, som dog kom i hus til sidst.

 

Anna Hedelykke kom fantastiske fra start i et nøgleopgør imod 1.seeede Kvendseth. Hun stod strategisk overlegent, og hun havde også 35 minutter mere på uret. Hun missede dog først en taktisk finesse, som ville havde givet vindende fordel – herefter blev der brugt mange minutter, hvor der blev fabrikeret en fejlagtig plan. Til sidst overså hun en springerskak i de taktiske forviklinger, hvorefter resten af partiet var kosmetik. 0-1 – øv! En sejr ville have givet os muligheden for at kæmpe om alle tre guldmedaljer – ærgerligt for os og især Anna!

 

Signe spillede et omskifteligt parti, hvor modstanderen overså noget taktisk, hvorefter Signe skulle have kæmpet for livet. Det endte dog i en noget roligere stilling, hvor muligheden for et slutspil, hvor der kun skulle spilles om to resultater opstod, sejr eller remis. Signe valgte dog et andet slutspil, hvor hun efter et par fingerfejl måtte ned.

 

Ellen spillede topopgør i A-gruppen imod svenskernes stærkeste spiller i gruppen. Hun havde slået en af favoritterne dagen inden, og hun har set utroligt velforberedt ud. Planen var derfor, at vi skulle have Ellen ud af åbningen, så hun kunne spille imod Louise Westin og ikke Stellan Brynell´s forberedelse. Det virkede efter hensigten, og der gik ikke mange træk, før Ellen fik en taktisk mulighed, som hun udnyttede til fulde. Herefter var det spil til et mål, og sejren udløste den samlede sejr, da Ellen ikke kunne hentes på korrektion. En flot og fuldt fortjent sejr – næste mål er det nordiske mesterskab for kvinder om et par måneder!

 

5. runde:

 

Vi skulle bruge en sejr til Nienke, og samtidig håbe på et par resultater, der kunne gøre Nienke´s korrektion bedre. Vi fik desværre ingen af delene. Nienke fik spillet et for tidligt bondefremstød i en stilling, som jeg ellers vurderede om bedre for hende. Modstanderen brød op, og da ingen resultater ville gå vores vej, og stillingen var på vej nedad, så tog Nienke remis og sikrede sig dermed en bronze.

 

Nanna spillede imod en islænding, der efter en svær start havde fået virkelig gang i sejlene. Hun havde lige slået den 2.seedede nordmand. Det er altså hård kost, når man har 0/4. Nanna fik der en chance for evigskak, det krævede dog, hun ofrede et helt tårn og tog et andet med fra den anden side af brættet. Det havde været en fin afslutning på turneringen, hvor Nanna virkelig har suget til sig af erfaring, der bliver værdifuld for hende fremover. Det endte desværre med 0/5 – det er aldrig sjovt, men Nanna bærer den byrde bedre end nogen anden.

 

Signe røg direkte i et trick i åbningen, hvorefter det aldrig blev spændende, da hun måtte kæmpe med en springer for en dronning. Hun havde endda nået at stå bedre, det har hun faktisk i 4 ud af 5 partier, så derfor er det møgærgerligt, det ender med blot et enkelt point. Spillet har afgjort været til mere, men man skal også have skrabet pointene sammen.

 

Anna vandt et langt parti, hvor der dybest set aldrig var den store tvivl om resultatet. Anna har slået dem, hun skulle slå, men desværre tabt de to opgør imod stærkere modstandere, det ene nærmest uden at gøre modstand, og det andet var fra en stilling, som lignede en sejr. Det er naturligvis trist, når man gerne ville mere end ende som nr.5. Der er dog lagt i kakkelovnen til at give den en skalle med skakken, når hun kommer hjem fra efterskole.

 

Ellen var bare bedre end modstanderen i 5. runde, og det blev en stille og rolig nedspilning til mesteren! Der er ikke så mange ord at sætte på det - 5 af 5 er altid en stor præstation og udløser da også en klækkelig ratinggevinst, som den eneste i delegationen!

 

Vi er naturligvis glade for vores 1. plads, men vi havde nok håbet på mere. Pigerne skal have ros for deres indstilling før, under og efter partierne – det giver en tro på, der kommer et ryk for flere af dem i spillestyrke. Vi har lidt en smule under tidskontrollen med 90 minutter og 30 sekunder per træk. Det er en samling utrolig velovervejede piger, hvilket skaber visse problemer på klokken, når der er ikke kommer mere tid ved træk 40. Det er dog ens for alle, og de andre deltagere har bare været dygtigere til at tilpasse sig. Nedtællingen og træningen er begyndt frem mod næste år, hvor det er Island, der arrangerer – det plejer gøre det meget attraktivt at deltage! 

 

Den danske delegation samlet foran Stockholms Schacksalonger. Fra venstre: Nienke van den Brink, rejseleder Lisa Havshøj, Signe Sofie Bøss Sørensen, Nanna Ehrenreich, Ellen Kakulidis, træner Peter Grove og Anna Hedelykke. Foto: Dansk Skoleskak












































































































Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media