Afslutning i Bundesligaen

Oprettet: Fredag, 05 april 2013 17:29
Skrevet af Thomas Vestergaard

I weekenden spilles de sidste tre runder af den tyske Schachbundesliga. Flere danske spillere vil komme i kamp.


For de forsvarende mestre fra Baden-Baden stiller Peter Heine Nielsen op. Han møder fredag IM Miklos Galyas fra SG Trier. Baden-Baden anføres i weekenden af GM Peter Svidler, der kommer lige fra Kandidatturneringen i London. Baden-Baden er komfortabelt i spidsen og kan vinde mesterskabet for 8. år i træk.

 

Hos Hamburg spiller GM Sune Berg Hansen 3. bræt. Den i Tyskland bosiddende danske junior Rasmus Svane sidder lige ved siden af på bræt 4 og spiller mod IM Simon Bekker-Jensen, der repræsenterer Norderstedt.


IM Mads Andersen stod ikke på SG Solingens holdkort til 13. runde fredag. Solingen stiller op med otte stormestre til den afsluttende trippelrunde, der spilles på slottet Schwetzingen tæt på byen Heidelberg.

 

bundesliga slutrunder


Fredag spilles fra kl. 16.00, lørdag kl. 14.00 og søndag kl. 10.00. Vil man diskutere runderne med andre på dansk, er liveskak.dk/chat sat op til at følge weekendens kampe.


Stillingen efter 12. runde
1. OSG Baden-Baden, 24 matchpoint
2. Mülheim Nord, 19 matchpoint
3. SG Solingen, 18 matchpoint
---
4. SC Eppingen, 16 matchpoint
5. SV 1930 Hockenheim, 16 matchpoint
6. SG Trier, 15 matchpoint
7. Turm Emsdetten, 14 matchpoint
8. Werder Bremen, 13 matchpoint
9. Wiesbadener SV, 13 matchpoint
10. SF Katernberg, 12 matchpoint
11. Hamburger SK, 12 matchpoint
12. SV Wattenscheid, 11 matchpoint
---
13. SF Berlin, 5 matchpoint
14. SC Forchheim, 2 matchpoint
15. SK Norderstedt, 2 matchpoint
16. SV Griesheim, 0 matchpoint


Link:
Bundesligaen: www.schachbundesliga.de
Live: bundesliga.liveschach.net/
Livechat på dansk: www.liveskak.dk/chat