12 Weeks to Better Chess

Oprettet: Tirsdag, 28 februar 2017 12:51
Skrevet af Mads Boe

"12 Weeks to Better Chess" er et nyt og spændende online træningssprogram, som FM Carsten Hansen og IM Silas Lund startede op for et par uger siden. De to anerkendte skakforfattere mødtes helt tilfældigt i New York, hvor de begge er bosiddende, og besluttede sig til i fællesskab at lave et nyt træningsprogram. 


Begge er de erfarne trænere og forfattere. FM Carsten Hansen har udgivet 12 bøger og IM SIlas Lund 6 bøger, hvor den sidste Sharp Endgames kommer på markedet til sommer på Quality Chess. 

 

 

FM Carsten Hansen (tv) og IM Silas Lund er ude med et nyt spændende træningsprogram for spillere der ønsker at dygtiggøre sig. Foto: Privatfoto 

 

Ideen med deres online træningsprogram er, at man på 12 uger vil forbedre sin spillestyrke markant. Det kommer ikke uden hårdt arbejde, og de regner med 4-6 timer ugentligt mens kurset står på. De har mange forskellige slags opgaver, der dækker både taktik, åbningen, det tidlige midtspil, midtspillet og slutspillet, så træningen er varieret. De lægger også vægt på, at deltagerne skal arbejde med materialet selv, inkl. deres egne partier.

 

Træningsprogrammet er altså ikke for alle, men dem der ønsker at deltage bliver inddelt i 3 grupper efter rating:
Level 1: 1400-1700
Level 2: 1700-2000
Level 3: 2000-2200

 

Hjemmesiden er: http://www.12weekstobetterchess.com. Her kan man følge deres blog, få nærmere information om kurset, se priser m.m. Man kan også følge de to dygtige træners Facebook-side.

 

Tilmelding er åben til og med den 5. marts, og der er sat et loft på max. 30 deltagere.