Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Tysk sejr og dansk IM-norm

IM-turneringen i Chess House sluttede lørdag eftermiddag efter 9 partier med hård kampskak. Arrangør Thomas Vestergaard skriver til skak.dk om en meget spændende afslutning, hvor hele fire spillere havde chance for at lave IM-norm:

 

I Chess House IM-turnering 2017 blev afslutningen hektisk. Sidste runde var flyttet fra Chess House ud til Rosenvangskolen i Viby, så deltagerne i Aarhus Mesterskabet kunne følge med i den spændende afslutning. Den unge tysker Jakob Pfreundt var sikker på mindst en delt førsteplads og en IM-norm inden sidste runde, men hele fire spillere kunne nå ham, hvis han tabte i sidste runde. Modstanderen i sidste runde var turneringens store positive overraskelse, den lokale Filip Boe Olsen. Filip Boe var inden turneringsstart udset til at være prygelknabe og det var kun forventet, at han ville score 2 til 2½ point i turneringen. Men med god fight og opfindsomt spil, var muligheden for en delt turneringessejr og en IM-norm inden for rækkevidde. Det krævede dog en sejr over førende Pfreundt i sidste runde. 14-årige Filip Boe pressede hele partiet og var tæt på at tildele tyskeren sit første nederlag i turneringen, men til sidst måtte Filip Boe tage til takke med remis og 5½ point i turneringen. Når den første skuffelse over den missede IM-norm har lagt sig, vil han dog helt sikkert glæde sig over at have scoret 3 point mere end forventet og det vel bedste resultat mod så stærk modstand i karrieren hidtil.


Filip Boe Olsen - Meget tæt på den første IM-norm, men alligevel 3,5 point over forventet score. Foto: Gert Medom

 

På brættet ved siden af var kravet til 18-årige Jesper Søndergaard Thybo en sejr over veteranen, IM Jens Ove Fries Nielsen, for at score en IM-norm og komme op i præmiepengene. Partiet var virkelig spændende og mange stærke spillere havde kommentarer til partiet undervejs på turneringens live-side. I træk 54 vandt Jesper Thybo en bonde og spillede meget sikkert pointet i hus, selvom partiet først var afgjort i 87 træk. 6 point af 9, den første IM-norm og den delt andenplads til Jesper Thybo. Det bliver spændende at følge Thybo til DM i Rebild, hvor han er kvalificeret til at spille med i Landsholdsklassen.

 

 

Jakob Pfreundt vandt turneringen, men Jesper Søndergaard Thybo er også godt tilfreds med andenpladsen og den første IM-norm: Foto: Thomas Vestergaard

 

Martin Matthiensen kunne med en sejr over bulgarske Maria Vasova score sin tredje og sidste IM-norm. Vasova studerer for tiden i Aalborg og er førstebræt for Aalborg Skakforening i denne sæson. Matthiesen lagde op til et langt parti med et vedvarende pres, men Maria Vasova forsvarede sig koldblodigt og i træk 97 måtte Martin Matthiesen indstille gevinstforsøgene i en kendt remisstilling.

 

 

Også Martin Matthiesen manglede et halvt point for at opnå den sidste IM-norm. Foto: Gert Medom

 

Klaus Bolding repræsenterer Frankrig i skaksammenhæng, da han har boet de sidste 20 år i landet. Han er dog pæredansk og har fået sin skakopdragelse i Greve Skakklub. Han spiller ikke mange lange turneringer og foretrækker lidt sporadisk holdskak, da han typisk får søvnproblemer i slutningen af en lang turnering. Desværre blev det også tilfældet i Aarhus, hvorfor han undlod at spille de sidste to partier. Han var dog ved godt mod ved afrejsen fra Aarhus lørdag aften.

Slutstillingen:
1. Jakob Pfreundt, Tyskland (2376), 6½ point
2. - 3. GM Miroslaw Grabarczyk, Polen (2436), 6 point
2. - 3. FM Jesper Søndergård Thybo, Danmark (2390), 6 point
4. - 5. FM Martin Matthiesen, Danmark (2329), 5½ point
4. - 5. FM Filip Boe Olsen, Danmark (2123), 5½ point
6. IM Igor Teplyi, Danmark (2448), 5 point
7. IM Jens Ove Fries Nielsen, Danmark (2353), 4 point
8. FM Jonas Bjerre, Danmark (2355), 2½ point
9. - 10. Maria Vasova, Bulgarien (2211), 2 point
9. - 10. Klaus Bolding, Frankrig (2307), 2 point

 

 

Foto: Gert Medom 

 

Aarhus Mesterskabet spilles også søndag og benytter IM-turneringens liveside til at vise de sidste runder: LIVE

 

Turneringens hjemmeside:  http://videoskak.dk/

 

Link til arrangørerens hjemmeside:  http://chesshouse.dk/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 

ccc2018

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media