DSU søger ny kvindelandstræner

Oprettet: Søndag, 22 januar 2017 22:31
Skrevet af Mads Boe

 

 

Efter fire succesfulde år på posten, stoppede Thomas Schou Moldt ved indgangen til 2017 som kvindelandstræner for Dansk Skak Union. Nu søger DSU hans afløser. Fra FU-medlem Tom Petri har skak.dk modtaget følgende om den nye kvindelandstræners profil: 

 

Kvalifikationer:

Du er som udgangspunkt en stærk skakspiller der er vant til at arbejde systematisk med skaktræning. Du kan arbejde struktureret og er en god motivator.

 

Arbejdsopgaver:

Kvindelandstrænerens primære fokus er de spillere der er tæt på kvindelandsholdet eller har potentiale til det.

* Planlægning og afholdelse af træningssamlinger.

* Hjælp og vejledning til træning og selvtræning.

* Som udgangspunkt holdleder/træner ved internationale holdmesterskaber (OL).

* Samarbejde med elite- og kvindeudvalg.

* Rapportering til HB.

 

Derudover vil der i høj grad være plads til at komme med egne ideer og projekter. Der er knyttet et beskedent honorar til stillingen.

 

Tiltrædelse: Snarest.

 

Ansøgningsfrist: 9. februar til Poul Jacobsen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.