IM turnering i Chess House i Aarhus

Oprettet: Fredag, 10 februar 2017 09:50
Skrevet af Mads Boe

Danmarks eneste skakcafe, Chess House i Aarhus, arrangerer en international skakturnering i landets næststørste by. Turneringen spilles i skolernes vinterferie, og deltagerfeltet er en god blanding af rutinerede titelholdere der giver unge talenter muligheden for at lave IM-normer.

 

Deltagere i turneringen i lodtrækningsorden:

1. IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2353)

2. GM Miroslaw Grabarczyk, Polen (2436)
3. Jakob Pfreundt, Tyskland (2376)

4. Maria Vasova, Bulgarien (2211)

5. IM Igor Teplyi, Nordre (2448) 

6. FM Martin Matthiesen, SK1968 (2329)

7. FM Filip Boe Olsen, Nordre Skakklub (2123)

8. Klaus Bolding, Frankrig (2307)

9. FM Jesper Søndergaard Thybo, Jetsmark (2390)

10. FM Jonas Bjerre, Skanderborg (2355)

 

 

 

Turneringen er af kategori IX, og har et ratinggennemsnit på 2333, hvilket betyder at kravet til en IM-norm er 6 point i de 9 partier. Maria Vasova kan lave WIM-norm med 3,5 point og WGM-norm med 5,5 point. Link til turneringstavlen: HER

 

 

Maria Vasova fra Bulgarien er udvekslingsstudent i Aalborg og repræsenterer Aalborg Skakforening i Divisionsturneringen. Foto: Fra VM i Khanty-Mansiysk 2015

 

Enkelte af spillerne har allerede lavet normer. Martin Matthiesen har en IM-norm fra Aarhus Sommer 2005 og 12-årige Jonas Bjerre har en norm fra Spanien omkring årsskiftet sidste år. 

 

Der spilles med betænkningstiden 90 minutter til 40 træk og 30 minutter til resten af partiet med 30 sekunders tillægstid fra træk 1. Formand for Chess House og arrangør, Thomas Vestergaard, fortæller at tilskuere meget velkomne i Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N. De første 7 runder afvikles i Chess House og de to sidste runder spilles på Rosenvangsskolen i Aarhus i forbindelse med Aarhusmesterskabet. Invitation og tilmelding til Aarhusmesterskabet: HER

 

Program:

Fredag den 10. februar kl. 17:00: 1. runde - spillested: Chess House

Lørdag den 11. februar kl. 17:00: 2. runde - spillested: Chess House

Søndag den 12. februar kl. 17:00: 3. runde - spillested: Chess House

Mandag den 13. februar kl. 17:00: 4. runde - spillested: Chess House

Tirsdag den 14. februar kl. 17:00: 5. runde - spillested: Chess House

Onsdag den 15. februar kl. 17:00: 6. runde - spillested: Chess House

Torsdag den 16. februar kl. 17:00: 7. runde - spillested: Chess House

Fredag den 17. februar kl. 19:00: 8. runde - spillested: Rosenvangsskolen

Lørdag den 18. februar kl. 10:00: 9. runde - spillested: Rosenvangsskolen

 

Ved åbningsrunden den 10. februar kl. 17.00 vil Danmarks stærkeste skakspiller, stormester Peter Heine Nielsen, være tilstede. Peter Heine Nielsen er i Danmark for at deltage i skolernes skakdag, der arrangeres af Dansk Skoleskak.

 

Turneringen vises LIVE

 

Link til hjemmesiden for turneringen: http://videoskak.dk/

 

Link til hjemmesiden for Chess House: http://www.chesshouse.dk/