Dopingtest i skak

Oprettet: Fredag, 29 marts 2013 10:19
Skrevet af Thomas Vestergaard

I mandags blev Vladimir Kramnik og Magnus Carlsen dopingtestet efter deres parti i Kandidatturneringen i London. Det er en situation, man skal til at vænne sig til i skakverdenen.


Baggrunden er at FIDE ønsker at skak i fremtiden kan blive en olympisk disciplin, og da er et antidopingprogram en forudsætning for at leve op til Den Internationale Olympiske Komités krav.


Ikke kun spillere i selve turneringen kan blive dopingtestet. Også spillere over 2450 i rating kan blive testet udenfor konkurrence. Det fik Peter Heine Nielsen at føle i London, da han onsdag blev udtaget til dopingkontrol af FIDE. Peter Heine fortæller, at det hele foregik meget formelt og professionelt og med stor retssikkerhed for udøveren. Der bliver taget både en A- og en B-prøve og skulle A-prøven vise uregelmæssigheder, har udøveren ret til at være tilstede, når B-prøven åbnes og behandles.


Se FIDEs Kapitel 14 om doping.

 

kandidat logo